-
I lort til knæene
Poden blev samlet op på Agri College efter en lang dag med fysisk arbejde… glad, træt og med arbejdsbukserne i en hermetisk lukket plastikpose.Hun havde været “i køerne” og pludselig blev udtrykket “i lort til knæene” temmelig… øhhh… håndgribeligt.!
Måske skulle jeg ha’ sørget for, at der indgik en vaskeaftale i det arbejdstøj også 😕
-
ZOO
Jeg havde et stævnemøde med en anden fotointeresseret i ZOO i aftes. Vi ankom knap to timer før lukketid og himlen truede med regn. Jeg synes – under de omstændigheder – at det måske var lidt i overkanten, at betale kr. 140 i entre… jeg mener, hvis vi måtte pakke grejet ned efter ½ time pga. regn. Det havde min makker en løsning på. Han tog mig ved hånden, slæbte mig ind i ZOO butikken og derfra videre ud i haven… udenom billetsalget.
Jeg var helt flov over mig selv (lidt i hvert fald), men bagefter var jeg nu glad for, at vi ikke havde betalt.
Aalborg Zoo er bestemt ikke hvad den har været. Om det er fordi det er sidst på sæsonen ved jeg ikke, men hele haven og alle dyreanlæggene virkede temmelig forsømte. Og desuden var stort set alle dyrene indendørs… ikke helt optimalt, når man har fotografering som formål.
Der kom ikke mange billeder ud af det – men måske får man bare hvad man betaler for 😉
-
Lørdagmorgensol
Endnu engang falder vejrudsigten ud til nordjydernes fordel. Mens resten af landet har været ved at drukne i vand denne sommer, har vi heroppe kunnet nyde mange og dejlige soldage. Også i dag, hvor himlen har været blå og solbeskinnet fra den tidlige morgenstund.
Poden skulle møde på job allerede kl. 8, så vi har allesammen været tidligt oppe. Og ude. Hun er flittig den unge frøken – og der er tjent mange gode penge denne sommer. En stor del af dem har jeg fået i forvaring… der spares sammen til det kørekort, som står højt på ønskesedlen, når hun til april bliver 18. Med kun én indtægt har jeg desværre ikke mulighed for at gi’ hende sådan et… selvom jeg gerne ville… så hun ved godt, hun selv er nødt til at skrabe pengene sammen. Til gengæld kan jeg love hende, at hun må køre i Poloen lige så tosset hun vil. Og det er da også noget.
God lørdag til jer.
-
Brudstykker fra landbrugsskolen
.
– Jeg har ondt i armene af at skovle griselort
– F*uck sådan en orne har store kugler
Poden debuterede i grisestalden i dag… i arbejdstøj… og sikkerhedssko… og jeg lover jer, hun har nydt hvert et sekund. Selvom det var hårdt og lugtende. Og selvom hun lige skal finde ud af, hvordan hun skal omgås dem før hun er helt tryg ved sådan 200 kg. svin (eller hvor meget sådan et bæst nu vejer).
-
På retur
Selvom de første solstråler ramte mig på den tidlige morgentur kan man godt mærke, at sommeren er på retur. Småkoldt var det – og jeg har for første gang ladet klipklapperne stå hjemme og taget de lukkede sko på på job. Ikke alt håb er ude endnu. Det er før set med vidunderligt sensommervejr helt hen i september. Og sådan bliver det da også i år. Håber jeg. Jeg har nemlig fri de tre første uger i september – og selvom jeg skal agere sygeplejerske gjorde det da ikke noget at det var i godt vejr.
Der bliver stille her en stund… for også lysten til at være online i tide og utide er på retur. Ikke at jeg forsvinder helt, men jeg har så mange andre ting, der trækker, optager mig og kræver fordybelse – så i hvert fald for en tid, bliver indslagene lidt sporadiske. Måske.
See you later alligator 🙂
-
Set på Facebook
Venner er som trusser … nogle kravler op i røven … nogle springer elastikken … nogle har ikke kræfter til at holde sig oppe … nogle bliver snoet … nogle er dine favoritter … nogle er hellige … nogle er billige og bare grimme … nogle er fulde af lort… og så er der dem som rent faktisk dækker din røv, når du har brug for dem ♥
Tjaaa..!
-
4 timers undervisning i gødning
Poden er på 2. dagen i sit nye liv på Agri College Aalborg og er ved at boble over af begejstring… også selvom undervisningen disse første dage har drejet sig om jord og gødning.Kammeraterne er sjove, søde og imødekommende, dyrene selvfølgelig fantastiske og lærerne er bare helt i orden.
Det lover godt…
-
Efterskælv
Det var svært at falde i søvn i aftes… billederne af den druknede kvinde, politi og redningsfolk blev ved med at spøge på nethinden.
Der er kommet langt mere frem her hvor jeg sidder, end der er oplyst til pressen – og selvom omstændighederne er overordentlig triste, er det meget svært at forstå, at et menneske kan tage en så drastisk beslutning. Og hvorfor lige drukning. Tanken om frivilligt at sætte sine sko, gå ned i det kolde vand og tage en dyb indånding… nej, jeg forstår det ikke.!
Nogen gange kan jeg godt blive alvorligt vred på de, der vælger at tage deres eget liv. Tænker at det er fejt. Overfor dem de efterlader, dem der finder dem… men det gør de sig måske ikke tanker om. Når mennesker kommer helt derud, er det vel fordi de ikke kan se anden udvej. Tænker jeg.
Det er tredie gang i de få år firmaet har ligget ved havnen, at et dødt menneske dukker op lige her – og vi frygter allesammen, at det ikke bliver sidste.
-
U-italiensk
Man skal prøve noget nyt også når det gælder bøger.Jeg er en af de mange, der sværmer for de nordiske krimier… men så faldt italienske Donato Carrisi’s debutroman “Sufføren” ned i min indkøbskurv (hov).
Jeg var ærlig talt en smule skeptisk. Jeg er vild med islandske Arnaldur Indriðason, men det er pokkerme lidt svært at holde styr på personerne og særligt deres navne. De er svære at udtale, svære at huske og endog svære at kønsbestemme. Er det italienske lige så problematisk?
Heldigvis viste det sig, at bogens navne er valgt så alle kan være med. Også ikke-italiensk kyndige. Faktisk er hele historien universel. Den er skrevet uden at nævne specifikke byer og steder og kunne reelt foregå hvor som helst. Og når som helst… for der findes heller ingen tidsangivelser i bogen.
Suffløren er gennemført, grusom, bestialsk og en af de bedre krimier jeg har læst… og kan varmt anbefales.
Specialagent Mila Vasquez er ekspert i at spore forsvundne børn. Sammen med kriminologen Goran Gavila og et specialiseret efterforskningshold bliver hun sat til at lede efter ligene på fem brutalt myrdede småpiger. Eneste spor i sagen er pigernes afhuggede arme.
Efterhånden som holdet tror, at sagen nærmer sig en opklaring, åbner der sig en bundløs afgrund af nye makabre mord. Det ene mere gruopvækkende og rystende end det andet.
Agenterne står over for en uhyggelig og udspekuleret seriemorder, der ond skabsfuldt agerer fra sit skyggested og langsomt, men sikkert bevæger sig ind på dem. Det bliver et kapløb på liv og død, hvor det ikke længere står klart for nogen, hvem der er til at stole på …
-
Igen..!
Kunne de ikke finde et andet sted at hoppe i fjorden. Det er altså rigtigt ubehageligt, at se sådan et lig flyde rundt uden for kontorvinduet.
