-
Hvad hjertet er fuldt af
Eeeendelig fandt hun ham malerlærlingen på FaceBook ♥ ♥ ♥ så er der vel fred et stykke tid (-:
-
Utopi. Vel.
Hvis jeg helt frit kunne vælge, uden at skulle tage hensyn til andet og andre end mig selv, ville jeg bo her…
Lige her hvor horisonten er uendelig, hvor sandet er varmt mellem tæerne om sommeren og hvor blæsten pisker havet til skum om efteråret Lige her hvor solen går ned. Havet tiltrækker mig som marmelade tiltrækker hvepse – det er ikke uden grund at Poloen ganske ofte ses ved kysten.
Og så kunne jeg også drømme om, at der var mindst 10 km til nærmeste nabo, så jeg kunne bilde mig ind, at stranden var min helt alene – og at naboens skrigende unger og gøende hunde var laaang væk.
…
Og ikke en lygtepæl i miles omkreds at hænge valgplakater i (-:
-
Tak fordi du spurgte… eller noget!
Tavsheden jeg er blevet mødt med de sidste 14 dage og som jeg blev mødt med fra morgenstunden – af et menneske som jeg rent faktisk troede brød sig om mig/os – er larmende.
Men sådan er der så uendelig meget, jeg ikke forstår.
-
Hold da op
Hvem er det lige, der har pillet ved lysdæmperen de sidste 14 dage?
Sidst jeg var ude kl. 5.30 var der da lyst!
-
Man har en plan indtil man laver en ny
Den sidste feriedag skulle have haft et helt helt andet indhold end den rent faktisk fik. Store motorer og udstødningsgasser blev skiftet ud med den friske luft ved stranden.
September viste sig fra sin lune og milde side, så vi startede Poloen og kørte mod vest. Vi havnede helt derude, hvor næste landfaste sted mod vest iflg. min geografiske viden er Aberdeen. Den rødhårede er ligeglad med skotter og geografi. Men vand og strand har hun en klar mening om. Det finder hun nemlig ret sjovt. Hun fik et havbad og det tog forhåbentlig den sidste dunst af død måge… et helt fantastisk fund hun gjorde i aftes. Synes hun selv.
Poden blev undervejs inviteret til middag hos sin far… så den mad jeg havde planlagt er blevet forberedt og kan sagtens gemmes til i morgen.
Man har en plan indtil man laver en ny.
-
Bedste
Hey… er du Mikelas mormor?
lød det overfra trampolinen. Mikela er genboens 4 årige.
Nej det er jeg ikke
og jeg var lige ved at tilføje: det er jeg slet ikke gammel nok til endnu. Og det er jeg ikke på den måde, at Mikelas mor ikke er helt ung heller. Men ellers kunne jeg jo sagtens. Jeg har skolekammerater, som forlængst er bedsteforældre, har haft sølvbryllup og er campingfastliggere.
Jeg er bare lissom ikke kommet dertil. Endnu. Eller rettere… det er uvist om jeg nogensinde kommer det. Mormor skal jeg nok nå, men det andet. Nej.
Og det er i virkeligheden nok heller ikke noget jeg stræber efter.
-
Nåmen… det er så et foto af en blomsterflue
-
En slags meningsmåling… måske.!
-
Fredag i september
September har vist sig fra sin bedste side denne fredag. Bevares, det har blæst en smule, men tilgengæld har solen skinnet smukt hele dagen.
Poden havde noget hår, der skulle klippes og farves. Det er der kun ét sted, de gør på tilfredstillende vis for den unge frøken – og det er hos Hårdesign i Gandrup. Mor har intet at skulle ha’ sagt – andet end at befordre og betale :/
Således blev jeg efter 2 timers frisørbesøg lettet for omtrent en tusse og kunne hjembringe en blondine. Jeg havde ellers gerne beholdt både tussen og brunetten… men jeg har som sagt intet at skulle ha’ sagt (-:
På de kanter kunne vi så passende efterfølgende aflægge besøg hos mormor og morfar, som bor lige der hvor Limfjorden starter, nemlig i Hals. Det var ved at være længe siden. Vi har været optaget af hver vores og Poden er jo efterhånden aldrig til at indfange til familiebesøg mere. Eller til noget som helst andet for den sags skyld. Jeg har haft fornøjelsen af hendes selskab siden tirsdag i sidste uge. Nødtvunget, tror jeg… for aldrig så snart er hun oven på operationen før hun flagrer ud i livet igen og efterlader sin mor alene en fredag aften (og hvor skal hun nyde det, men sig det endelig ikke til nogen).
Nå… jeg må vel drukne min sorg i et glas rødvin. Eller to.
God fredagaften til dig.
-
Hørt i Godmorgen P3
DSU’s plakat med Lars Løkke i dåse havet er stærkt inspireret af filmen Klovn… det er vi vist ingen, der er i tvivl om.
DSU har blot glemt at spørge om lov. Det er som bekendt en krængelse af ophavsretten – men for ikke at gøre en større sag ud af det, har Zentropas direktør Peter Aalbæk (som ejere ophavsretten) takseret bruddet til en bod på kr. 5000, som skal sendes til nødlidende børn på Afrikas Horn.
Jeg gætter på, at den gode Hr. Aalbæk har fundet plakaten et muntert indslag i valgkampen 🙂