• Et øjeblik...

    Drenge og piger eller drengepiger

    Der var en, der spurgte i går:

    Du skal bare være blandt mænd.
    Hvorfor egentlig?

    Det har jeg gået og funderet over, mens jeg gjorde rent – for det er en helt korrekt observation. Og sådan har det stort set altid været.

    Da jeg var barn og skulle ønske mig noget min far skulle have med hjem fra en af sine utallige rejser var svaret; “et revolverbælte“. Jeg fik det flotteste revolverbælte ever… og to smukt dekorerede seksløbere med perlemorsskæfte. Jeg  havde ishockeystave og spillede med knægtene i gaden. Jeg legede også med dukker. Og piger. Men som jeg husker det, foretrak jeg helt klart drengene.

    Da jeg fik mit første job var det i en ren mandeafdeling. Sådan er det også i dag.

    Jeg oplever mænd, som mere ærlige. Der er ikke så meget fnidder… en skovl er en skovl og så er den ikke længere. Det tiltaler mig. Jeg føler mig i det hele taget bedst tilpas i selskab med mænd – sådan er det bare og jeg tror ikke, der findes nogen egentlig forklaring. Og jeg behøver vel heller ikke have en (-:

    Andre spørgsmål som også er udsprunget af gårsdagens samtale og som jeg også mangler svar på

    • Hvornår er det blevet forbudt, at vælge sine egne venner – enten man er 17 eller 47? Hvorfor skal andre dømme om den ene eller den anden er “comme il faut”?
    • Hvorfor har man i omverdenens øjne nærmest pr. definition noget kørende, hvis man er venner med en af det modsatte køn?
    • Hvorfor betragtes man som single pige/kvinde også nærmest pr. definition som en potentiel trussel mod ethvert parforhold?

    Ved du det..? For jeg gør ikke.

    Nåmen dagens mand 😉 er på trapperne… menuen står på Pariserbøf med hele svineriet og kold Heineken til. Det bli’r næppe meget bedre.

  • Et øjeblik...

    Rise and shine

    Gårsdagens smukke vejr var en enlig svale… i dag er der i hvert fald ikke noget, der lokker til at tage kaffen med i haven… gråt og vådt som der er.

    I aftes var jeg til fødselsdag og det blev temmelig sent inden jeg kom i seng. Sent for mig altså. Men løftet om “billig” benzin, afhentning af friske rundstykker og en tur i skoven lokkede alligevel den rødhårede og jeg ud i de tidlige morgentimer. Mellem 6 og 8 er min “primetime”. Jeg elsker at komme tidligt ud i en morgen, hvor resten af verden endnu ikke vågen. Jeg er så tilgengæld også den, der er gået død sammen med hønsene (-:

    Min ellers så morgenfriske makker har fået tørt mudderet af, skyllet munden og er for længst gået i seng igen for at nappe sig en formiddagslur under højlydt snorken –  den skal jeg nu hurtigt få afbrudt, når jeg om lidt finder støvsugeren frem.

    Vi får uventet, men velkomment besøg fra Sjælland i aften – så når den sidste kaffe er drukket og Mads og Monopolet lukker for i dag, skal jeg en tur rundt med kost og spand i forsøget på at få vores lille hjem til at tage sig ordentligt ud.

    Ha’ en god weekend derude!

     

  • Et øjeblik...

    Sensommerfredag

    Med en smule god vilje, sammenknebne øjne og en god del fantasi kunne man godt bilde sig selv ind, at denne dejlig fredag i september rent faktisk var en sommerdag.

    Jeg blev overrasket til morgen over, at det i det hele taget var fredag… først da de på Godmorgen P3 begynder at tale om det ugentlige “fredagshumør” fattede jeg, at min indre kalender var en dag bagud. Tror I lige smilet blev stort, da det gik op for mig, at der kun var 6 og ikke 14 (arbejds)timer til weekend? Det tror jeg nok det gjorde.

    Weekenden ligger åben med plads til overraskelser… kom bare med den!

  • Et øjeblik...

    Bare fordi

    Vi fik sat Pia K uden for indflydelse, skrev historie og fik landets første kvindelige statsminister, solen skinner, det er fredag (har jeg lige opdaget) og dermed weekend lige om lidt…

    Jeg får sådan en uimodståelig trang til at flage.

  • Et øjeblik...

    Lårt

    Er der ikke noget med, at man altid bør følge sin første indskydelse…

    Som for eksempel da jeg i eftermiddag havde besluttet, at tage den rødhårede med ned til hallen for at stemme… og i stedet gik i skoven med kameraet over skulderen. Jeg havde spottet i går, at skovbunden var fyldt med svampe og med fint fotovejr vandt første indskydelse altså ikke… desværre! Og jeg endte med at komme hjem med en hund, der var sølet ind i kattelort og derfor måtte op i bilvasken. ØV 🙁

     

     

  • Et øjeblik...

    Husk at stemme

    I mine meget unge dage havde jeg et par temmelig gamle “svigerforældre”. Faren var sådan for alvor socialdemokrat. Det var aftenen før et valg og i en familie, som også omfattede en håndfuld drengebørn, som både var politisk aktive og diskussionslystne faldt talen omkring middagsbordet naturligvis også på valget. Jeg interesserede mig ikke en pind for politik og det gjorde moderen heller ikke, men modsat mig (som klogeligt min mund) elskede hun at provokere familiens mandfolk.

    Hun indskød derfor – meget henkastet – at hun ville afvente afslutningsdebatten og så ville hun stemme på ham, der havde det pæneste slips på. Herefter forsvandt hun skyndsomt, mens far og sønner på et splitsekund groede højrøde horn i panden og røg i totterne på hinanden… mens hun smilende gik rundt ude i køkkenet (-:

    Nu er der ikke længere så mange slips i dansk politik… så jeg vil hellere igen citere Susling

    Husk at stemme og husk også, at det ikke er alle, der har det lige så godt som dig. Dem skal vi også rumme. Så sæt krydset et anstændigt sted, der gavner flere end dig selv.

    Og det vil jeg så gøre!

    Godt valg og så smil for satan. Uanset hvem der vinder/taber skal det nok gå alt sammen.

  • Et øjeblik...

    Senere… langt senere

    Når der er gået en årrække efter et kærlighedsforhold er slut fortaber det sig ofte i glemslen, hvorfor det gik galt (med min hukommelse er det mere reglen end undtagelsen).

    Nogengange kan man så være så heldig, at sådan et forlist forhold, selv mange år efter, kan danne grundlag for et spirende varmt venskab.

    Jeg har oplevet, at den slags venskaber oven i købet har rigtig mange fordele, fordi man kender hinanden… på godt og ondt.

    Og det andet… jamen der har vi jo allerede været, så den fejl behøver vi ikke begå igen.

    Dengang var den her moderne… jeg synes rent faktisk stadig den er ret smuk…

  • Et øjeblik...

    Katia

    Når man har en hund, der ikke bryder sig om blæsevejr og som reagerer med en voldsom pusten… og der så kommer resterne af en tropiske orkan forbi… så kan natten altså pludselig godt blive meget lang 🙁