-
Daim Rocks
Netto havde de her på tilbud. Det ku’ de ikke være bekendt, for jeg kan modstå ALT… undtagen fristelser.
De er go’e og chruncy… også til instant kaffe (-:
-
Nespresso
Der hvor jeg kommer fra er kaffe noget man laver på en kaffemaskine, drikker sort eller putter sukker og/eller mælk i. Går det vildt til, kan jeg finde på at bestille en latte på en café. Fordi jeg kun er mig derhjemme som drikker kaffe, gider jeg ikke sætte kaffe over. Kaffemaskine er pakket væk og jeg drikker i stedet med stor fornøjelse instant kaffe. Jeg havde så en ide om, at sådan en af de meget hypede Nespresso maskiner var noget for mig – og der røg fluks sådan en på ønskesedlen. Måske kunne jeg oven i købet være heldig at George Cloony fulgte med netop min maskine. Eller noget.
Nåmen til morgen hørte jeg så en “kaffeekspert” udtale sig i min morgenradio; Nespresso kapslerne indeholder intet andet en sindssygt dyr instant kaffe.
Der røg drømmen om George Cloony… og maskinen blev slettet af min nice-to-have liste.
-
Tre år og en madpakke senere
Det ser ud til, at der snart bliver sat et absolut sidste punktum i min årelange erstatningssag. Der er møde i Lægemiddelskadeankenævnet den 28. oktober, hvor min sag vil blive behandlet.
Uanset udfaldet er der herefter ikke flere anke muligheder.
Og det er så okay. Jeg har for længst lagt historien bag mig.
-
På den igen… i oktober
Mit personlige efterår falder meget tilfældigt sammen med årstidens. Åbenbart. Sidste år i oktober måtte jeg ty til Melbrisoa for at klare de tiltagende hedeture, det svingende humør og de søvnløse nætter.
De hjalp lynhurtigt, men da jeg havde spist mig gennem den første pakke glemte jeg (typisk mig) at købe flere. Og det gik så’n set meget godt. Længe. Indtil for en uges tid siden, hvor termostaten igen gik grassat og jeg igen mærkede alle de irriterende symptomer. Og begyndte at savne min nattesøvn i særdeleshed.
Nu er jeg så igen på Melbrosia. Og igen i oktober.
-
Efterårsferieramt
Jeg have afgjort en forventning om, at firmaet ville være efterårsferieramt, at arbejdsmængden ville være overskuelig og ugen blive hyggelig. Men så nemt skulle det ikke gå. Det var en møgmandag med masser af opgaver, vrøvl og problemer fra morgenstunden. Fordelen kom da dagen var fløjet afsted på nærmest ingen tid. Pludselig var klokken nemlig 15 nul dut og jeg var ude af døren.
Poden er hos sin far og der var arrangeret transport af min mor til og fra hospitalet… jeg kunne altså bare holde fri og nyde eftermiddagen. Det blev til en laaang en tur i bakkerne iført kamera og hund. En havde ønsket “visne blade” til en annonce, jeg er ved at lave og eftermiddagen var perfekt til den opgave.
Tilbage er blot at lægge mandagen i seng og drømme om at tirsdagen’s arbejdsmængde bliver overkommelig i en ferieramt afdeling.
-
Frisk luft til Hr. Nielsen
Min far har de sidste mange år været fritidsfisker og været vant til at opholde sig udendørs i mange timer dagligt.I dag kom han ud i den friske luft for første gang siden han blev syg den 19. spetember. Ja altså lige bortset fra de gange, han er blevet transporteret fra det ene hospital til et andet.
Vi pakkede ham ind i tæpper og gik en tur i den dejlige efterårssol. Og han nød det.
Da vi kom retur viste det sig, at hospitalet har de dejligste varme poncho’er, som er specielt beregnet til kørestolsbruger… så nu er der ikke længere nogen undskyldning… nu slæber vi ham ud så ofte vejret tillader det.
Uanset om han vil eller ej 🙂
Humøret er højt og han kæmper med træningen. Der er begyndende tegn på kontakt til højre ben, hans tale er betydeligt bedre og han kan nu drikke almindelig væske og behøver ikke den hæslige fortykkelse de rørte i i starten.
Der er stadig lang vej før han kommer hjem. De beholder ham så længe, der er fremgang. Og det er der.
-
Godt begyndt
Det hører sjældenthederne til at den rødhårede ligger ned, mens vi kører bil. Men 2 timer på en total mennesketom strand i selskab med sin matte og en gul tennisbold tog pusten fra hende. Fuldstændig. Hun sov hele vejen hjem og nu en time senere har hun ikke vippet med et knurhår over i fatboyen.
Jeg holder fri i dag. Fra selskabelighed, fra Poden, fra hospitalet… og indtil videre har det være en fremragende lørdag.
God en til dig.
-
A + K
Hvem er A? Hvem er K? Holder kærligheden stadig? Det kunne jeg jo godt bruge en del tid på at fundere over.
Jeg har vist aldrig fået foreviget min kærlighed i barken på et træ… og nu er det vel for sent. Jeg mener… det gør man vist ikke i min alder.
Det er skide svært, det der med kærligheden. Jeg har aldrig rigtigt fundet ud af det og det til trods for, at jeg er opvokset i en familie med et par gode rollemodeller – nemlig en mor om far, som lige om lidt har Diamantbryllup. Jeg ved ikke, hvad deres hemmelighed er. Eller om der er nogen.
Kærligheden fylder enormt i de fleste menneskers liv og alligevel bliver den ofte groft nedprioriteret… den drukner i job, børn, fritidsinteresser… for til sidste næsten at blive glemt. Mange ender med at leve sådan et paralleltliv i stedet for at leve sammen. Det skete i mit ægteskab. Og da det gik op for os, at vi levede i et arbejdsfællesskab og ikke et ægteskab, var det allerede for længst for sent.
Ægteskaber og forhold opløses rundt omkring mig – hver måned bringer et nyt forlis med sig – og derfor glæder det mig ekstra, at der i starten af det nye år er nogen i min lille familie, der tør sige ja til hinanden.
Måske kommer der til at stå A + R et sted i barken (-:
-
Licence to drive
Nanna skulle hentes på skolen i dag. Fra hun har fri og til hun skal møde i Kvickly, har hun præcis en time og det kan umuligt nås med offentlig transport. Så transportministeren må stå til rådighed. Og det gør hun selvfølgelig også gerne.Mens jeg ventede, så jeg en stor rød traktor i færd med at bakke ind gennem en lille port i en lade… hvem tror I sad bag rettet? Jep min Pode 🙂
Det var første dag i projekt traktorkørekort.
Hun er sej. Synes jeg.
-
Kig op
Jeg har boet med Hammer Bakker i baghaven i 15 år. Vi har altid haft hund og derfor brugt skoven rigtig meget. Men ved I hvad… jeg har aldrig set et egern. Jeg har forgæves medbragt mit kamera og brugt timer med blikket rettet op ad.
Jeg så et egern for en måneds tid siden… på fortovet nede i byen. Ikke lige der, jeg havde ventet det.
Er det natdyr? Er det derfor. Eller glor jeg bare på de forkerte træer?
