• Et øjeblik...

    Feberramt

    Poden ligger under dynen på 3. døgn. Morgenens temperatur lød på 38,8, så der måtte ringes afbud til skolen.

    Jeg tvivler på hun kommer af sted i morgen heller, men udover 10 fraværsdage efter sin operation er det hendes eneste forsømmelse fra skolen, så jeg tror det går.

    Billedet herunder er altså fra i dag… jeg ved ikke, hvad de valmuer har gang i… måske har de også fået feber.

    Og mig der lige har købt ny jylepynt 😕

  • Et øjeblik...

    Plads til forbedring

    Poden ligger oppe under dynen med feber, ondt i halsen og muskelsmerter.

    Mor’en har stort set ikke sovet i nat. Hovedet er fyldt med forstyrrende tanker, den indre termostat er i udu, jeg har myrer i mit venstre ben og den kombi er noget nær umulig at sove fra.

    Jeg håber vejret i løbet af dagen bliver lidt bedre, for jeg trænger alvorligt til en tur derude, hvor jeg kan råbe røv.

    Det kan kun gå fremad. På alle måder!

  • Et øjeblik...

    En to tre krone

    Man kan sige meget om det der “indernet”, men når det kommer til at skabe kontakt mellem mennesker er det altså mageløst…

    I 1969 var jeg 6 år gammel og stod lige foran at skulle starte i 1. klasse på Vejgaard Østre Skole. Vi var kort forinden flyttet på Jyttevej i Vejgaard (en forstad til Aalborg).

    Jyttevej var helt nybygget og vi var første beboere i nr. 80. Inde ved siden af boede familien Poulsen med fire børn; Joan, Jan, Birgitte og Bent. Og til den anden side familien Vestersøe med pigerne Maj-britt og Liselotte.

    Vi var sådan nogenlunde jævnaldrende… i hvert fald var forskellen ikke større end vi unger de næste 10 år stort set altid var sammen. Vores veje skiltes da vi flyttede og siden har jeg kun haft ganske sporadisk kontakt og kun fordi jeg tilfældigt har mødt en af pigerne inde i Aalborg.

    Men det har internettet ændret på. Alle ungerne fra nummer 80, 82 og 84 er pludselig inden for rækkevidde og vi har talt lidt om at lave sådan en slags Jyttevej reunion. Det kunne være rigtig sjovt at ses nu hvor vi har fået udvekslet livshistorier via nettet.

    Jeg har genoptaget mange skønne forbindelser de sidste år… gamle kærester, veninder, tidligere kolleger, skolekammerater og nu altså også mine allertidligste legekammerater.

    Alt afhængig af hvad vi har at sige hinanden i dag er nogle få kommet for at blive i mit liv, mens andre blot er på en hurtig gennemrejse.

    Uanset er gensynet både sjovt og velkomment.

     

     

  • Et øjeblik...

    Fredags fri

    Et par fridage i utide er en velkommen gave i en hektisk hverdag.

    I går var ren foræring i form af en tjenestefridag i forbindelse med mine forældres diamantbryllup, mens fredagen bliver betalt af et overtræk på flexkontoen.

    Tænk bare at få lov at sove til det bliver lyst… det var ren luksus, en dejlig start på dagen og ikke noget, der sker så tit.

    Men det er så heller ikke så ofte, at jeg bliver holdt vågen til langt over midnat. Og det gjorde jeg i aftes/nat, så søvnen var tiltrængt (-:

    Der er kun fyldt det i dagen, som jeg selv har gidet. Lange ture med Pelsdyret, morgenmad og Go’morgen Danmark i sofaen, billed redigering, varm kaffe og hyggelig chat.

    Ingen forpligtelser, ingen aftaler, ingenting andet end fornøjelse.
    (jeg burde spurte rundt med støvsuger og gulvklud – men det hører ikke blandt de ting jeg gider)

    Flere af dem tak.

  • Et øjeblik...

    Diamantbryllupskagen

    Det er den bedste lagkage jeg nogen sinde har fået. Frisk og lækker med fyld af friske bær, nødder og chokolade. Og så synes jeg den var sindssygt flot pyntet.

    1000 tak til Miss Muffin for tippet. Det er afgjort ikke sidste gang, at jeg, til en speciel anledning, kontakter bagermesteren i Salling.