-
Fifty fifty
Enten vinder man eller også vinder man ikke… så der må være 50% chance for at vinde… konkluderede min ellers meget fornuftige ven og skrivebordsmakker.
Det er aftenens kæmpepulje på 92 millioner i Onsdags Lotto, han har lagt billet ind på. Det samme har jeg i øvrigt. Og Gud ved hvor mange andre.
Sandsynligheden er i virkeligheden cirka 1:100 millioner. I følge en matematik professor svarer det billedligt talt til, at sætte sig på et tog fra København til Madrid. Ét eller andet sted på turen skal du ramme en spand med en papirkugle. Du ved blot ikke, hvor spanden står undervejs. Altså ikke helt fifty fifty (-:
Og så fik fantasien ellers frit spil. For hvad hulan skulle man dog med alle de penge.
Ikke én af mine kolleger, som alle er af hankøn, ville undlade at opfylde deres ønske om drømmebilen. Selvfølgelig ikke og det ville jeg nok heller ikke. En eller anden Mercedes/BMW/Volvo 4-hjulstrækker ting af en slags – men samtidig ville jeg helt klart lade Poloen pimpe for alle pengene. ALT undtagen karosseriet skulle skiftes, så den endte som den fedeste Polo. Ever.
I ventetiden ville jeg så nok tage orlov et par måneder eller 12 og tage Poden med en tur rundt i om kloden (selvfølgelig i ført det fedeste fotogrej), mens en ejendomsmægler fandt et hus og 10 km Vesterhav til mig.
Og her ville jeg så leve lykkeligt til mine dages ende, uden at behøve at have en eneste økonomisk bekymring i verden.!
Hvad ville du gøre, hvis du vandt i aften?
-
Dét derude…
-
For et år siden
For et år siden trådte jeg ind af den her dør for første gang… som medarbejder i afdelingen bag den i hvert fald.
Det var med noget ambivalente følelser. Desværre. Jeg var så glad… lige indtil dagen inden kl. 13.12, hvor der tikkede en mail ind. Der var en, der synes han lige ville ødelægge min glæde… og selv om jeg forsøgte at sige til mig selv: “fandeme nej, det skal han ikke ha’ lov til“, så havde jeg en kæmpe knude i maven de første dage.
Det er forlængst glemt og i dag kunne jeg ikke være mere glad for mit jobskifte. Eller mine kolleger. Allesammen. Også knudemanden (-:
Jeg er heldig og priviligeret… at få lov at stå op om morgenen og være glad for at skulle af sted.
Hver eneste dag.
-
Det bli’r ikke i dag
Tågen har ligget tungt og vådt over Nordjylland siden jeg stod op tidligt i morges – det bliver ikke i dag den letter.
-
Blandt rotter, mus og …
Jeg har altså rørt denne her fætter i dag, at I ve’ det..!
Godt nok kun under fødderne og kun fordi det er et “ham”… eller hvad det kun hedder, når en edderkop skifter overtøj. Men uanset… jeg har rørt den og alene det er grænseoverskridende. For mig.
Der skulle mere end almindelig overtalelse til, hvis jeg skulle ha’ rørt ved den i levende live. For fårk de er store de edderkopper Heidi omgåes dagligt der i kælderen under universitetet – i øvrigt sammen med slanger, alligatorer, mus, rotter, fisk, insekter, tudser, skilpadder osv.
Det var et spændende besøg og jeg tror Poden fik åbnet øjnene for, at der efter hendes uddannelse ligger mange spændende jobmuligheder.
Og så fik vi også hilst på Heidi og skønne Karla… og drukket lækker
NespressoDolche Gusto kaffe 🙂 -
Lykken kommer til den, der smiler
Lige bortset fra mit temmelig klodsede stunt i går, så synes jeg dæleme, jeg har temmelig meget medvind i livet. Lige nu. Og på mange måder. Det er helt privat… men lad mig bare sige, at jeg smiler rigtig meget i øjeblikket. Også mere end jeg plejer.
Lørdagen startede langsomt. Med søvn helt frem til det blev lyst, kaffe, varme rundstykker og morgen tv. Det blev til timers morgenhygge før jeg måtte ud af døren. Jeg have en aftale om at hente min mor, så vi sammen kunne besøge den gamle Hr. Nielsen på Dronninglund Sygehus. Det var det lækreste vejr, så vi smed en poncho over ham og travede en tur i byen. Jeg havde kameraet med og fangede de to i efterårssolen.
Det er snart 8 uger siden han fik den blodprop i hjernen, der lammede hans højre side. Meget er sket siden. Han kæmper fortsat en sej kamp med genoptræningen og selvom det går langsomt, så er der hele tiden fremgang at spore.
Humøret er højt og det er en fornøjelse at besøge ham. Han er positiv overfor det meste og kun indimellem gi’r han udtryk for, at vi er heldige, at vi kan tage hjem. De er begyndt at tale om, at han kan komme hjem på weekend og det håber jeg, meget snart kan blive virkelighed.
-
Så’n en vil jeg også ha’…
BodyShops julekalender fyldt med lækkerier… en til hver dag i december.
-
Tørskoet weekend
Jeg ved ikke hvad der skete, men pludselig lå jeg på kantinens gulv med en smadret tallerken og den mad, der havde været på den spredt ud over alt…Jeg gled simpelthen og benene forsvandt under mig. Jeg slog mig temmelig meget og et øjeblik sortnede det for mine øjne.
Der skete tilsyneladende ikke alvorlig skade og da jeg havde sundet mig lidt kunne jeg gå tilbage til arbejdet. Uden i øvrigt at få noget mad.
Takket være en velkommen og uventet gave skulle det være i dag, jeg skulle blive indehaver af et par Ilse Jacobsen gummistøvler.
Jeg havde nu mest af alt lyst til at tage hjem, for der gik ikke lang tid før min lidt bratte landing havde forplantet sig op i hovedet… men altså… jeg smuttede lige ind til Aalborg alligevel.
Mine utætte Hunter støvler ryger på velfortjent pension.
Gad vide egentlig, hvor mange kilometer de har travet. Rigtig mange gætter jeg på.
I weekenden skal de nye trave rundt i det midtjyske. Poden, Pelsdyret og jeg skal på spændende besøg på Aarhus universitet – og efterfølgende mødes til hundeluftning og kaffevisit hos hende her.
Men først skal fredagen nydes i godt selskab. Og lørdagen med.
Rigtig god weekend til dig… og dig!
-
Hvem? Hvad? Hvorfor?
Hvad fremgår ganske tydeligt… men hvem og hvorfor står hen i det uvisse.
Men på en ualmindelig overskudsfattig onsdag varmer det squ da helt vildt, at komme hjem og finde en stor bøtte Quality Street hængende ved fordøren… også selvom det er nødvendigt, at gætte sig til afsender og anledning.
Måske er de ikke engang til mig, men til Poden… who knows… vi deler (-:
Af hjertet tak!
-
Tirsdags takeaway
Det blev en novembertirsdag hvor
- jeg blev inviteret på Mortens And
- en Kvickly medarbejder fik mig helt op i det røde felt
- Poden igen er 37,5 grader
- jeg fik råbt RØV mere end en gang
- jeg fik bekræftet, at det er forskellighed, der gør os spændende for hinanden
- vi fik udsigt til en rigtig spændende søndag
- jeg fik besøgt min far og transporteret min mor
og så dagens kloge ord: At give slip – er ikke det samme som at miste grebet.!
