• Jul

    Julemode

    Alt godt kommer til den, der venter… blandt andet december og dermed “tilladelsen” til at finde den store julekasse frem…

    Det blev den i dag og nu er der kogler og levende lys på bordet, stjerner i vinduet og lys i træerne.

    Lige om lidt går jeg i krig med denne juls første pebernødder… det første (og eneste) bagværk jeg nogensinde har haft succes med. De smager himmelsk og jeg forventer, at måtte bage adskillige portioner inden vi når jul.

  • Et øjeblik...

    Storm ved Vesterhavet

    Det var VILDT deroppe i dag. Helt vildt. Og vist heller ikke ubetinget ufarligt.

    Jeg var drivvåd til skindet, for jeg blev selvfølgelig overrasket af adskillige bølger, som nåede helt op i lårhøjde. Men udover dét slap både den røde og jeg fra oplevelsen uden skader (-:

    Kameralinsen er skide svær at holde fri for den fedtede hinde saltvandet lynhurtigt skaber, men det lykkedes mig at få taget en del billeder alligevel. Der er flere i fotoalbummet. Så “enjoy” hvis du ikke selv kom ud i det.

  • Et øjeblik...,  Jul

    Godt skudt i gang

    Fire julegaver, en fødselsdagsgave og et kram, der kan mærkes endnu… det er ikke en helt tosset start på lørdag.

    Der var en million milliard mennesker i City Syd og køer ved alle kasser… men jeg havde taget mit mest tålmodige smil med og klarede det, uden at få røde knopper over det hele.

    Fire klaret.. fem (ca.) tilbage!

  • Et øjeblik...

    For fanden…

    Måske skulle jeg bare nøjes med at snakke om vejret…

    – så kan jeg vel for fanden ikke komme til at fornærme nogen eller træde nogen over tæerne :?

    Arrrrgh..!

  • Et øjeblik...

    Endelig fredag

    Med kun 5 timer til fyraften er jeg begyndt at glæde mig. Til en weekend hvor der står “mig” på min kalender. Ingen aftaler, ingen planer, ingen pligter… kun ren og skær fornøjelse. Det gider jeg altså godt.

    De lover blæsevejr. Meget blæsevejr. Og mon ikke Pelsdyret, Poloen og jeg er at finde ved Vesterhavet. Jeg tror det.

     

  • Et øjeblik...

    Så smut dog ud…

    Se nu der… nogen ting kan fylde så meget i hovedet, at man glemmer alt omkring sig.

    Ikke nok med, at jeg kørte for langt… jeg missede oven i købet TO afkørsler og i stedet for at dreje fra ved afkørsel 16 mod Dronninglund/Hjallerup for at hente min mor på Dronninglund Sygehus, måtte jeg helt op omkring Flauenskjold ved afkørsel 14 for at vende :-/

    Hvor det lige gik galt ved jeg ikke. Jeg forsøgte at skylde skylden på mørket og regnen men jeg tror desværre ikke det er den hele sandhed.

    “Not all who wander are lost” og jeg fandt da også både Dronninglund og min mor… omend noget forsinket.

  • Jul

    Bare hvis nu….

    Med kun én måned til jul, er det vel tilladt at kigge lidt på, hvad der skal på ønskesedlen

    Jeg ønsker mig for eksempel denne her…

    Den er fra Pandora og jeg bruger str. 57… hvis nu! (-: