• Et øjeblik...

    Ny boss i mit liv

    Jeg plejer at ynde at sige, at jeg er boss i mit eget liv… det er jeg i og for sig stadig… men nu har jeg valgt at dele det med en anden også… en “opvaske Bosch”!

    Mens “Tommy” klarede opvaskemaskine installationen i køkkenet, blev der også arbejdet i bryggerset.

    I sommer fik vi skiftet varmtvandsbeholder samt hele mekanismen, der måler forbruget af varmt vand og varme. Ja, ikke bare os, men hele bebyggelsen, som består af omkring 200 boliger. På et tidspunkt kom der en ingenør og tjekkede installationen. Så langt så godt.

    I dag skulle, der så læses varme af for første gang og så viser det sig, at smeden, der har monteret her hos os, har vendt et eller andet forkert så aflæsningen af både varme og vand stod på nul komme nul dut.

    Ja, jeg klager da ikke – hvorfor skulle jeg det – ja, altså, med mindre de nu laver et eller andet estimeret forbrug, som ikke er acceptabelt. Men så må vi ta’ den derfra.

    Min værktøjskasse består af en lyserød skruetrækker og ditto hammer… så jeg har i hvert fald ikke vendt nogle rør og derefter plomberet dem.

    Nå ja… og så har jeg da også et vaterpas. Gult!

    Men ingen rørtænger!

    Og jeg tror forresten da heller ikke, jeg blev mistænkt for fusk.

    HA… jeg lugter penge tilbage i vand og varme (-:

     

  • Et øjeblik...

    Den meget unge Frøken Bech

    Der popper mange morsomheder ud af gemmerne, når man rydder op… både mentalt… men også sådan rent praktisk. Her en smalfilm fra midt tresserne, digitaliseret af min far. Kvaliteten ikke verdens bedste, men jeg for mig er den nu temmelig sjov alligevel.

    Familien på sommerferie til Italien… den yngste (i blå badedragt/underbukser med lodden vrang) er undertegnede (-:

  • Et øjeblik...

    Frøken Bech’s nødder

    … ja altså pebernødder!!!

    Sidste portion for i år er bagt og klar til at levere videre til mine meget pebernøddeglade kolleger. Jeg har forsøgt at distribuere opskriften videre, men alt jeg fik ud af det var, at de ville starte en indsamling til indkøb af ingredienserne, som jeg så kunne bage af :-/

  • Et øjeblik...

    December song

    Jeg kunne  skyde en hvid pil efter morgenmaden på sengen… i stedet måtte jeg tidligt ud af fjerene og ud i en kold bil for at køre Poden på job. 14 timer skal hun stå bag disken i Kvickly og hun var ikke just positiv, da jeg ønskede god dag. Så kommer du nu forbi hende, så send hende lige et stort smil… jeg tror hun får brug for det i dag… og i morgen med, hvor arbejdsdagen er på 11 timer.

    Lørdagen ligger lige for og der skal fyldes gode ting i. Mens vaskemaskinen kører nyder jeg en stille kop morgenkaffe og “weekend weekend”. På køkkenbordet ligger smørret og bliver blødgjort. Mine kolleger har længe råbt på flere pebernødder og om lidt skal der bages. Jeg har fyldt adskillige dåser og de er væk hurtigere end jeg kan nå at sige december. Jeg har ikke spist ret mange selv, men delt ud til højre og venstre. Mit lille bidrag til julestemningen både her og der.

    Julestemningen lader vente på sig i mig selv. December har været turbulent. Dét der gav mig styrke til, at klare de andre ting, der er svære, blev pludselig hevet væk under mig, så mit fokus har ligget et andet sted end på julestemningen. Nu er der mere ro på igen. Jeg er landet. Med begge fødder.

    Og når min søsters hjem om en uge er fyldt med familie, forventninger, gaver og duften af and… så er jeg sikker på, at julestemningen nok skal indfinde sig.

    Indtil da kan jeg forsøge piske en julestemning op med herrelækre George Michael og hans Sweet December Song

    (lørdagaftens indhold holder jeg fortsat for mig selv…)

    Ha’ en dejlig lørdag… hvad fylder du i din?

  • Et øjeblik...

    Er det fredag..?

    Skulle du nogensinde komme i tvivl – så tune ind på erdetfredag.dk og få svaret.

    Jeg er ikke i tvivl. Det ér i dag. Ugens bedste dag. Uden undtagelse. Arbejdsdagen er på 6 timer og forude ligger to fridage, nye og ubrugte.

    Jeg ved godt, hvad der skal puttes i dem.

    Men jeg siger det ikke ;o)

  • Et øjeblik...

    Torsdag i december

    Jeg skulle med bus hjem i dag og var derfor en tur gennem Aalborgs midtby lige omkring fyraftenstid. Det gjorde mig glad for, at det med julegaverne er overstået. Hold da op alle de mennesker og alle de køer. Næste uge bliver hektisk for de forretningsdrivende og jeg er temmelig tilfreds med, at det ikke er mit job der bag disken i Salling. Der skal dæleme pakkes no’en julegaver ind…

    Poloen har været på værksted. Derfor busturen. Den er 21 år gammel og er nu undervognsbehandlet for første gang. Nogensinde. Det har været under overvejelse længe. For kunne det nu svare sig. “Ja”, sagde min helt egen mekaniker… “den er for alt god til at lade være”. Nu er det gjort og når den så forhåbentlig går glat gennem syn i januar, så har jeg (og Poden) bil et par år endnu. Uden problemer. Forhåbentlig.

  • Et øjeblik...

    Comme il faut

    Når man bevæger sig i dette ekshibitionistiske landskab, sker det jo at man får andet ………… end kommentarer!” skriver den skønne Qvinde

    Hun har så ret. Som altid. Jeg har dog aldrig fået andet end øretæver udover de føromtalte kommentarer. Mange øretæver. Jeg bliver i den grad tolket og især misfortolket. Der bliver lagt betydning i mine ord, som absolut intet hold har i virkeligheden.

    Tænk at man gider.

    Få dog et liv.

    Jeres eget.

    Tænker jeg.

  • Et øjeblik...

    Hvad skete der lige der..?

    – Kunne godt have brugt en it supporter i dag
    – Så kan du bare ringe til en… du ved hvor jeg er…
    – Hvad er der galt?
    – Der er da ikke noget galt
    – Jamen med din it squ da
    – Ingenting squ da!
    – Jamen hvad skal du så med en it supporter?
    – Squ!
    (en time senere)
    – Det var alligevel en af de mest underlige samtaler vi har haft
    – Helt sikkert (-:

    Efter sådan en sms udveksling sidder man tilbage og tænker: hvad skete der eeegentlig lige der 😕

  • Et øjeblik...

    Omsorg

    Kl. 12 var der indkaldt til afdelingsmøde. Årets MTA (Medarbejder Tilfredsheds Analyse) skulle gennemgås. Jeg kan/skal ikke kommer nærmere ind på den, udover at et af de punkter vi dumpede på, var det med “at drage omsorg for hinanden”.

    Det diskuterede vi lidt og jeg tror, de fleste var enige med mig i, at det nok havde grund i, at det er en mandsdomineret afdeling… og at alt det føleri ikke er noget for mænd!

    Jeg tænkte over det efterfølgende… og jeg vil egentlig gerne trække lidt i land igen.

    For måske dumper de i, at vise omsorg for hinanden… mændene imellem…. men de er til gengæld i verdensklasse, når det gælder omsorgen for afdelingens eneste pige… nemlig mig.

    De er ikke sene til at se, hvis noget går mig på, hjælpe hvis jeg har brug for det, sende besked uden for arbejdstid for lige at høre hvordan det går… og hvor mange steder bliver en 49 års fødselsdag lige fejret, som jeg blev det i går? Nej vel.

    Og så har jeg slet ikke engang nævnt de mænd jeg omgåes uden for arbejdstid… bedstevennen, naboen, “onklen”… jeg er SÅ heldig.

    Men nu stopper festen altså… man har kun fødselsdag én dag… også selv om man er Dronning af Tredie (-:

    Også i dag, er der tikket hilsner ind… ja, og gaver har jeg sågar også fået.

    Jeg bliver jo helt blød om hjertet af al den omsorg og opmærksomhed.

    ♥ ♥ ♥

  • Et øjeblik...

    En pragtfuld møgdag

    Flagallé, kulørte lamper, morgensang, gaver, kram og hilsner i massevis… frokost med Poden… gaver med bud… jeg var kun ét kram fra at dagen var fuldendt.

    I lååååååve it og I låååve you all. Tusindmillioner tak for at gøre det til en god dag 🙂

    Og så vil jeg rulle mig sammen på sofaen resten af denne dejlige dag og nyde, at jeg er omgivet af så mange dejlige mennesker, som gjorde at min dag fik et dejligt og højst velkomment indhold.

    PS: Kun vejret var noget møg, men det har ikke noget med mig at gøre… det er ham Niels, der må påtage sig skylden for det!