-
Kiss and goodbye
Så rejste hun… Poden. Først mod Amsterdam og senere i dag mod Dublin, hvor de skal overnatte før turen i morgen går ud til deres respektive værtsfamilier.
Det var ikke uden problemer at få hende af sted. Nanna havde 3 kg. overvægt i kufferten. Vi måtte ommøblere gummi- og ridestøvler, som med nogen besvær røg i håndbagagen. Jeg ved ikke helt, hvad hun har med for hendes venindes kuffert vejede 9 kg. mindre :-/
De bliver modtaget i Dublin af en fra udvekslingsorganisationen, som indlogerer dem på hotel i nat – og det er også hende, der hjælper dem med deres videre færd i morgen. Nanna skal ikke så langt. Hacketstown ligger ikke ret meget mere end 100 km syd for Dublin. Andre af pigerne skal helt ned sydpå i landet før de når deres bestemmelsessted.
Jeg ser frem til at få en sms i morgen, at hun er nået frem… før tror jeg ikke, jeg trækker vejret normalt igen!
-
Ny krammet… ny klippet… ny synet
Livet har smilet til mig i dag.
Humøret har været til et klokkeklart 10 tal lige fra morgenstunden, hvor arbejdsdagen begyndte med et kram. Det startede åbenbart en lavine. Kollegerne har været sprudlende og kunderne medgørlige. Poden er pakket og klar til rejsen i morgen… OG hun glæder sig tilmed. Håret er nyklippet og Poloen er nysynet uden anmærkninger.
Er det ikke fantastisk… 22 år gammel og så gik den lige igennem uden at koste en krone udover gebyret for synet.
Nu mangler vi bare at håndbolddrengene banker de spaniere… så er fredagen fuckingfantastisk…
-
Hvis nogen skulle være i tvivl…
-
Hvad byder du uventede gæster
Jeg er ikke ret vild med uventede gæster… og slet ikke når en fagmand mener, at det er en rotteunge, der titter op af et hul i min terrasse… den er ganranteret familiesammenført også… UDEN at have spurgt om tilladelse!
Her bliver ikke budt på kaffe, men tilgengæld på rottegift!
Og så har jeg hørt i min øresnegl, at man faktisk også er forpligtet til at underrette kommunens rottefænger.
Det må jeg vel hellere så.
-
Vinterdage…
Man kan leve længe på kram og godt selskab… som selv på en mørk og iskold mandag morgen i januar stadig kan mærkes helt ned i maven og gi’ varme i kinderne. Jeg tænker det holder tirsdag med. Omtrent.
Jeg gider meget gerne flere af den slags weekends fyldt med dejlige mennesker, latter, varme, gode samtaler og lange traveture.
I den her uge skal Poden krammes, så det kan holde meget længe. På lørdag rejser hun til Irland og bliver væk i tre uger. Ikke at hun er ret meget hjemme ellers… men hun kommer dog indimellem og overnatter, vælter en pose vasketøj ud i bryggereset og overøser mig med ord, latter og oplevelser.
Hun bliver meget snart 18 og i de år, er 8 dage max vi har været adskilt. De 21 dage skal nok komme til at føles lange :-/
SÅK!
-
Så fik vi det på plads…
-
Hun sagde ja og han sagde amen…
Eller de sagde vist ja begge to, nu jeg tænker mig om (:
En super hyggelig dag med vielse på rådhuset, besøg på Duus og lækker lækker mad hjemme hos brudeparret i dejligt og muntert selskab.
En lørdag af de rigtig gode.
Nu ser vi så bare frem til at få gommen sikkert hjem fra Afghanistan, så vi kan gentage fornøjelsen med kirkevelsignelse og en oooorn’lig syg bryllupsfest.
-
Somom
“Det her…“, sagde min makker i dag, mens han holdt fingrene op, “…det er afstanden mellem E og B, frøken Bech… Engel og Bitch“.
Hrmpff.
Somom.
Eller noget!
Nå, han har vel ret. Jeg er et besværligt menneske. Jeg kan blive helt latterligt dum, vred og ked af det… over ingenting… og jeg ved det. Han er langt fra den eneste, der har luret mig. Heldigvis har jeg har omgivelser, der er rummelige og tilgivende. Og er de ikke, forsvinder de ret hurtigt igen.
Sådan må det være. Tænker jeg.
-
Regression..
Lige pt. florerer der noget lidt pudsigt blandt FaceBook brugere:
Har du levet før – og hvem var du ?.. Tag de 3 sidste tal i dit mobil nr fx. mit nr er xxxxx321 altså 321. Skriv derefter sådan her @*[321:0] i mit kommentarfelt, slet så * og tryk enter.
når man følger den lille formel, fremkommer der et eller andet tilfældige navn. Meget sjovt. Jeg er f.eks “William Jusino“.
Meget apropos har jeg lige talt med en god ven om muligheden for at have kendt hinanden i et tidligere liv. Vi har en eller anden underlig samhørighed, mærkelige livs sammenfald og oplevelses tilfældigheder, som er så uforklarlige, at det er til at blive helt religiøs af. Jeg ved ikke helt om jeg tror på begrebet “soulmate” – men findes det, er han er nok det nærmeste, jeg kommer at have sådan en.
For nogle år siden kørte der en udsendelsesrække på Tv2 – “På rejse med sjælen” hed de – hvor en række helt almindelige danskere blev bragt tilbage til deres tidligere liv af Rud Grandt. Tv2 betalte så for, at de fik lov at besøge de steder, de havde boet tidligere. Facinerende og foruroligende på samme tid. Jeg kender Rud Grandt og lavede på dét tidspunkt en del arbejde for ham. Jeg blev tilbudt sådan en “sjæle rejse” ganske gratis – ganske vist uden den fysiske rejse – men jeg turde ikke. Ganske enkelt.
Nu er Rud gået på pension og tilbuddet gælder ikke længere – og jeg er egentlig også ganske godt tilfreds med, at vi kender hinanden i nutiden og – forhåbentlig – i fremtiden!
Tror du på den slags? Sjæle rejser? Soulmates?
-
Ilse dog…
Man kan sige rigtig meget godt om de der Ilse Jacobsen røjsere jeg købte for et par måneder siden… der er tilgengæld ikke ret meget godt, at sige om de hvide snørrebånd.
Jeg tænker, at de vist mest er beregnet på små bypytter, for i løbet af meget kort tids færdsel i skov, på mark og ved fjorden i alt slags vejr er det hvide lissom gået af dem.
Næste gang bliver det vist Hunter igen. Uden snørrebånd.
