Hvis det skal handle om kærlighed i dag, så er det nok ikke hos mig du skal læse med, for her slås vi… med os selv og hinanden (ja, altså ikke sådan korporligt). Vi befinder os med jævne mellemrum på kanten… med følelserne helt uden på. Der er squ ikke meget leverpostej i vores samvær og selvom det sommetider gi’r nogle temmelig stormfyldte perioder, hvor tårene flyder over og søvn er en mangel vare… så er det bare sådan det er. Da vi levede sammen var det sådan – nu hvor vi blot er venner, er det sådan. Vi gi’r hinanden med- og modspil. Til det yderste. Det er dét vi kan finde ud af. Åbenbart. Det er okay. Og i hvert fald aldrig kedeligt.

…

Da jeg kom hjem lå der pakke i postkassen med yndlingsduften og kærlig hilsen fra det engelske… jeg bankede Gitte i Wordfeud… aftenen spenderes i godt selskab og Ryan Gosling i Blue Valentine… meget apropos… og med ro på alle fronter (igen) er der gode chancer for, at indhente den manglende nattesøvn.

Tirsdag ender godt!