-
Things to see…
Det ser endelig ud til at det skal lykkes… at vi skal mødes igen. Den første weekend i maj rejser jeg til London og mødes med en god ven. Vi har talt om det meget meget længe, men det har bare aldrig passet. Nu gør det. I’m excited.
Jeg har fået lov at sætte dagsordenen og har sendt en foreløbig wishlist… ting jeg gerne vil se og opleve. Jeg har haft bogen “London my love” i hånden og der kom ikke en eneste seværdighed på listen… der har jeg li’som været!
Det bliver en sanse miniferie med Afternoon tea på The Wolseley, indisk mad på Tayyabs in Whitechapel, slentretur i Notting Hill, Shopping på Camden Market. Måske. Jeg kan nemlig helt sikkert nå at tage mange kovendinger og føje mange ting på listen inden maj (:
Måske har du gode ideer… ting jeg bare må se/opleve/spise/besøge… så smid gerne en kommentar.
-
Shhh…. vi siger det ikke til nogen
Har du en hemmelighed du ALDRIG har eller kan fortælle nogen… og brænder du virkelig for at få den ud, så kan du gøre det her…
Min favorit blandt de indsendte her denne her (:
En kollega har lige hvisket mig i øret, at han to gange har formateret en harddisk på en computer i Elgiganten… bare fordi han ku’!
Shhh..!
-
Der er så meget jeg ikke forstår… episode 365
I dag blev der føjet endnu en ting til… for hvad er det lige der sker, for der der; “jeg vil ikke ha’ (…), men der er heller ikke andre der må“?
Jeg tror bare, jeg må videre. Eller noget!
(som hende Qvinden siger: det er vist meget godt vi er fra årgange, der havde svømning som obligatorisk fag på skemaet)
-
Ikke bare en pind…
Hvem mon hun havde tænkt sig skulle kaste den..?
-
…
-
Tænker at livet skulle være mere som på film…
Der siges farvel på mere end en måde i dag… Whitey Houston døde i sidste uge og begraves i dag. Hendes musik har aldrig sagt mig så forfærdelig meget.. en dygtig og fantastisk smuk sangerinde, men har ellers ikke rørt noget i mig.
Det andet farvel blev til et menneske, som til gengæld har rørt rigtig meget i mig. Sådan er livet så f***ing surt sommetider… men når man træffer et valg, vælger man nogle andre ting fra. Denne gang blev det mig.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige… jeg tror, der bli’r lidt stille herinde en tid… :'(
… og så tager vi den lige én gang til, for som Pia siger, “en dag som i dag må alligevel godt stå lidt tåget hen!!”
Der er squ ikke meget ‘happy end’ i det virkelige liv…
-
Dublin – Amsterdam – Aalborg
Så stod hun der pludselig… med en alt for tung kuffert, tårer strømmende ned af kinderne og en mund, der var ved at løbe over med ord…
Hun var lykkelig for at være hjemme, i sin mors favn og i et varmt hus med internet der virker… men det er også med bagagen fuld af fede oplevelser og en god portion selvtillid.
Jeg er sikker på, at munden løber videre, når hun en gang står op og vi får kigget på de hundredevis af billeder, der ligger og venter på kameraet… jeg har smugkigget…
-
Det lugter lidt af forår…
Det er muligt at nogen er rigtig begejstret for det der forårs noget… men med en møghund og suburban-housefrau-gummistøvler (m/hvide snørebånd), så kan begejstringen altså ligge på et meget lille sted. Kunne man ikke bare springe pløret over? Så kunne jeg også være med i jublen …
Nu er det så eeendelige fredag den 17. – dagen hvor Poden langt om længe vender hjem fra sit ophold hos The Walshes. Som nævnt tidligere lander hun i Aalborg kl. 22.25… men indtil det sker, har hun fået strenge ordre på, at give besked, når hun har fundet det rigtige fly fra både Dublin og Amsterdam… så jeg kan følge med. Det er vel en mors ret. Tænker jeg.
Hun har inviteret undertegnede ud og spise i morgen (ja, altså… jeg skal sikkert betale). Derefter har hun en aftale med sin kæreste resten af weekenden, som hun garanteret har savnet mere end undertegnede. Sådan skal det være. Naturligvis.
Jeg skulle ha’ været i selskab, men af mange og (for mig) indlysende årsager har jeg valgt aflyse. Nogen mennesker er vigtigere end andre… nogen mennesker er værd at passe på… det her menneske er i særdeleshed… og det gør jeg så!
God fredag til dig og dine… og så wupti… så forsvandt pløret. Nå ikke :-/
-
Flight KL1337…
Nu tælles timerne til Poden igen sætter fødderne på dansk jord. Hun skulle efter planen lande i Aalborg Lufthavn kl. 22.25.
Det bliver en meget laaang dag/aften… tænker om jeg ikke bør finde en, der kan underholde mig i mellemtiden.
-
I like….