-
Stakkels Bob
På vej hjem fra dyrlægen i Sulsted tænkte jeg, at det kunne være skønt at køre omkring hundeskoven i Hammerbakker og lufte hundene der.
Det viste sig, at der hver dag kl. 16 er en sammenrend af hunde fra Vodskov og da vi ankom blev vi mødt af 12-13 hunde og deres mennesker.
Både Bob og Irma er sociale væsener og vil rigtig gerne lege med andre hunde uanset størrelse og der var da heller ingen optræk til ballade, men de var alle – uden undtagelse – på nakken af Bob og en flok store hunde, der humper ham på én gang fra alle sider, så fik den bette Bob på et tidspunk nok og sagde fra.
Jeg har aldrig oplevet Bob blive vred for alvor – og har heller ikke lyst til det – så da han blev presset mere end han brød sig om, gik vi vores vej.
Bobben blev eftermiddagens helt store prygelknabe. Det var synd – de skulle have fundet nogen på deres egen størrelse at mobbe.
Irma synes det var overvældende det hele og holdt sig i nærheden af mig.
Det årlige sundhedstjek hos Mogens Dyrlæge var tilgengæld en god oplevelse. Både for hunde og ejer. Hundene får al opmærksomheden. Og godbidder. Ejeren ros for opdragelse (*host*) og foderstand.
Bob har været på kur og tabt det ønskede ene kg og er dermed tilbage på sin idealvægt på 10,7 kg.
Irma vejer præcis 1 kg. mere – 11,7 – og er i super flot form.
Begge meldes i tiptop stand, har fine sunde tænder og tandkød, ingen vejrtrækningsbesvær, sunde led og normal hjertelyd.
-
T som tirsdag og travl
I går fik min lille afdeling den første elev i årevis – en knægt på en 19-20 år – og i dag blev han smidt for løverne.
Den eneste faste tekniker havde en fridag og den anden i afdelingen, som kan hjælpe lidt var syg – så han havde kun mig, som bestemt ikke er it-supporter.
Han klarede det aldeles glimrende og sammen fik vi en del fra hånden, men for pokker vi løb stærkt – ikke mindst fordi det også er den 1. og vi derfor typisk også skal håndtere og hjælpe nye medarbejdere.
Efter sådan en arbejdsdag er der kun én ting, der fungere for mig: en lang tur ud med hundene.
Den første forårsdag kunne ikke have været finere; sol, strand og åbentstående jakke. Det kan kun skyldes, at min søster i dag har fødselsdag 🙂
Desværre er hundene ikke gode til selve stranden og slet ikke en times tid inden det normalt er fodringstid. ALT skal i munden og det er møgirriterende for ofte giver det rod i fordøjelsen og det gider jeg bare ikke.
Jeg fik dog afværget, at de enten smagte på eller rullede sig i den døde sæl, der lå stranden 😖
-
Bamsesweater møder Sweater no.18
Til et ophørsudsalg sidste år købte jeg 10 nøgler Sandnes Mini Alpakka – blandt andet 4 nøgler i hvid.
Der har været slået op til adskillige modeller, men jeg har erfaret, at garnet gør sig bedst med to tråde og har derfor trævlet det hele op igen.
Nu er det så blevet en Bamsesweater med strukturstrik – som er det hotteste lige nu – fra Sweater no. 18.
Den bliver god er jeg sikker på.
Hvor praktisk den hvide farve så er til en 2-3 årig er en anden snak, men den kan vel bruges under en jakke og dermed blive knap så beskidt.
Garnet kan heldigvis tåle at blive vasket i maskinen på uldprogram, så mon ikke det går an.
-
Mere søndag
Hundene og jeg startede den kolde morgen med en tur ved stranden. Irma trængte i den grad til at få strakt ud og mens Bob og jeg så på, styrtede hun rundt, brændte krudt af og sørgede for at mågerne også fik noget flyvetræning.
Hun har sovet siden vi kom hjem for mere end 4 timer siden 🙂
Mens hun har sovet har jeg færdiggjort og vasket endnu en lille ting til Solveig.
128 g vejer den lille Pizza bluse fra Knitting for Olive fordelt på 45 g Sandnes tynn silk mohair og 83 g Sandnes Sunday, begge i farven agern.
Jeg er altid skeptisk og forstår ikke altid, at jeg har garn nok – men mere skal der ikke til for at strikke en trøje i str. 2 år.
Pizza blusen er strikket i A facon, sådan lidt tunikaagtig og er sød både over kjole og leggins.
Det er fortsat lageret, der bliver brugt af og nu overvejer jeg, hvad der skal på pindende som det næste.
UPDATE: Knitting for Olive omsatte for intet mindre end 1.817.947 kr. i går, som nu bliver givet videre til Røde Kors. Først troede jeg, at det måtte være en regnefejl – men de bekræfter i dag, at det er ganske vist. Det er jo helt vildt.
-
Et godt formål
I morgen lørdag den 26. februar donerer Knitting for Olive og Garn Galore hele deres omsætning til Røde Kors, som skal hjælpe de mennesker, der bliver ramt af Ruslands invasion i Ukraine.
Jeg bryder mit garn-købe-stop for en enkelt dag og køber noget mohair som supplement til nogle af de rester, som jeg har på lager… for det gode formåls skyld.
-
Tid til farvel
I onsdagens smukke solskin sagde vi et kærligt farvel til Nannas farmor.
Hun var alvorligt syg lige før jul og familien havde på det tidspunkt indstillet sig på at det lakkede mod enden, men efter hun kom på plejehjem og fik den pleje, der passer sig for en 92 årig blomstrede hun op igen – dog stadig svækket.
I sidste uge blev hun så ramt af corona. Hun blev indlagt og døde helt fredeligt dagen efter, 92 år gammel.
Det blev samtidig et hyggeligt gensyn med ‘svigerfamilien’ som jeg ikke har set siden Nannas konfirmation. De er også blevet gamle og deres børn voksne og smukke.
-
Der kom brev fra Sundsvall
Behøver jeg at sige, at jeg er rasende begejstret for indholdet?
(Please don’t use my pictures without permission). Det er svenske Lisa, der har malet de to franske. Jeg har efterhånden en del fra hendes hånd – både print og originaler, men denne her er jeg særligt glad for. Det er en original og et fotografi kan slet ikke vise de mange lag, som akvarellen består af.
På hendes Instagram profil kan man finde mange videoer hvor hun tegner og jeg bliver lige imponeret hver gang jeg ser det, der kommer ud af hendes streger på papiret… det ser så legene let ud.
-
Om en uge er det forår
– i det mindste sådan rent kalendermæssigt. Om resten følger med er ikke godt at vide.
Min søster har fødselsdag på den første forårsdag og den kommende weekend mødes vi for at fejre hende. Næste gang hun skal fejres er der en mere omkring bordet og familien er vokset fra 9 til 10 personer.
Hun er ikke stor endnu det nye medlem, der vokser i Nannas mave. Blot 275 gram blev hun vurderet til i sidste uge til 20 ugers scanningen.
Tænk, at hun skal mere end tidoble sin vægt de næste 20 uger. Det er ret vildt.
Den anden side af Nannas familie er reduceret med 1 og i morgen bisættes hendes farmor (min ex-svigermor) fra kapellet ved Ansgar Kirke. 92 år blev hun og taget i betragtning, at hun (iflg. sig selv) har stået med det ene ben i graven alle de år jeg har kendt hende, er det da meget godt gået.
De gamle dør og nye kommer til.
Sådan må det være og kan man man slutte af som min ven Jens, der måtte herfra alt for tidligt er det ikke helt skidt.
“…jeg vil ikke herfra uden at kunne sige, at jeg fik det ud af livet som det bød mig, og som jeg forvaltede på bedste vis, at jeg levede, så jeg havde værdi for andre, og ikke kun mig selv…”
– Jens Larsen –
-
Det er ikke mig
I december 2020 strikkede jeg Chunky Dahlia af Lene Holme Samsøe og har siden mit opslag herinde måtte yde en del support på opskriften – både i kommentarsporet og via min kontaktformular.
Flere har åbenbart troet, at det var mit design 😂
Jeg har nu lukket for kommentarer og i indlægget henvist til leknit, som har designet og skrevet opskriften.
Den opskrift voldte ikke mig problemer, men det er der andre, der gør.
Nogle opskrifter er bare helt unødigt kompliceret beskrevet.
Pt. er jeg i gang med en lille Solveig trøje og den er jeg begyndt forfra på tre gange fordi jeg ikke forstod beskrivelsen. Hulmønstret er ganske enkelt og jeg troede, at NU havde jeg styr på det. Alligvel lykkedes mig igen at lave en fejl i en af ‘blomsterne’. Det er der ikke en kat, der lægger mærke til, så jeg trævler ikke op for 4. gang.
Mit garn-købe-stop holder endnu og siden 6. februar er garnlageret reduceret med 8 hele nøgler.
Det er strikket endnu en Anker Cardigan My size – den 4. af slagsen. Denne gang i en lys meleret lilla. En helt ny farve i min garderobe, men jeg har et par småblomstrede kjoler, som vil passe så smukt under… og så har jeg set, at lilla bliver en af forårets farver.
Jeg er glad for modellen med ribbærestykket. Den sidder pænt og så er den strikkes i den slidstærke Rauma Finull, som jeg er ret vild med.
Når der engang åbnes for tilgangen til garnlageret, skal der en peacock cardigan på pindene til mig selv. I Sandnes Sunday og KFO silkmohair. Det er længe siden, at jeg har strikket noget med mohair til mig selv. Jeg drømmer lidt om at strikke i samme farve, som den lille cardigan jeg strikkede til Solveig… lys chinos grøn og fenniklefrø.
Opskriften er ikke til salg endnu. Heldigvis. Så bliver jeg ikke fristet over evne.
-
Nå sådan…
Skovbunden i Koldkær Skov har længe – og til min store undren – været ‘pyntet’ med masser af små røde flag. Først tænkte jeg, at de var sat op i forbindelse med noget cykelcross løb eller lign., men da de også står nogle meget ufremkommelige steder blev den mulighed hurtigt forkastet.
På min tur i området i dag mødte jeg en bil med en stor lukket trailer.
Trail makers stod der på siden.
Nysgerrig som jeg er, måtte jeg selvfølgelig have de røde flag opklaret.
Det viser sig, at man i både Koldkær skov og i Trekantskoven er ved at lave flere kilometer nye vandre- og motionsstier.
De skulle åbne i foråret og så bliver der nye veje at gå med hundene.
…
Jeg slog billedet og informationen op på byens Facebook side ‘Hals Nyt’.
Det har skabt en smule uro blandt damerne i Hals Samråd, som plejer at være dem, der informere om den slags nye tiltag – det var tydeligvis også en nyhed for dem 🙂
