• Et øjeblik...

    Se op…

    Vi fandt en bænk at lægge os på, Ninjaen og jeg, med kig til aftensolen gennem de nyudsprungne grene. Der kunne vi så ligge lidt og fordøje en mandag, som absolut ikke bragte ret meget positivt med sig.

    Alt for lidt søvn og alt for meget følelsesballade er ikke verdens bedste cocktail. Jeg gider ikke mere og bruger meget tid og meget krudt på at samle mod til at tage næste skridt. Ud. Videre. Og lige pludselig gør jeg det.

    Men ikke på en mandag efter alt for lidt søvn… det ville være dødsdømt på forhånd.

    Tirsdag bliver bedre…

  • Et øjeblik...

    Så ti’ dog kvinde…

    Jeg tænker, at jeg burde være gammel nok (eller i hvert fald klog og erfaren nok) til at vide, hvornår jeg bør tie… for selvom der bliver truffet nogle beslutninger, som efter min mening er tåbelige, så må jeg gå ud fra, at de er rigtige for dem, der har truffet dem. Og enten lærer jeg, at holde mine bitterpiller for mig selv eller også finder jeg et andet spinatbed at jokke rundt i. Mit eget for eksempel.

    Nåmen når man nu ikke kan finde på noget at fortælle… eller rettere… når det man gerne vil fortælle er af den slags, som ikke hører til i det her forum… så kan man jo altid vise et billede af sin hund!!!

    Og det gør jeg så. Arabella… aka den rødhårede… aka ninjaen, som trofast holder ved uanset hvor mange gange jeg råber røv!

    Og så er det fredag.

    Hep!

  • Et øjeblik...

    Fornemmelse for forår

    Jeg kedede mig bravt på jobbet og blev hurtigt en plage for både kollegaen og bedstevennen, som så må underholde… ingen havde tid i dag… og så var der ikke langt til beslutningen om at holde fri allerede til middag.

    Udover flekstimerne kostede det også lidt penge for jeg lod vejen hjem gå inden om Aalborgs butiksstrøg. Min lille bitte Eastpack taske kunne hverken rumme iPad eller Notebook, så hvor nødigt jeg end ville, så måtte den vige pladsen for en lidt større af slagsen.

    Jeg faldt for en lækker lædersag fra “Tiger of Sweden”… ja altså indtil jeg så, at prisen var knap 1700 kr.!!!  Det blev igen en sort Eastpack lærredstaske… lidt større… så varer det 100 år før jeg behøver skifte den ud, tænker jeg.

    Hjemme igen blev taske og brosten skiftet ud med Ninja, Canon og Hammerbakker.

    (der sad så god en r** i de der løbetights, at jeg var
    lige ved at gå ud foran taxaen i bar befippelse (; )

  • Et øjeblik...

    Lykkens pamjulefis

    Jeg er temmelig godt tilfreds med det der afkom, jeg har fået mig. Hun er sød, smilende, imødekommende og vellidt de steder hun kommer frem. Og det får hun oftest positiv respons på.

    Hun står over for at skulle have praktikplads og drømmen var selvfølgelig at komme i Aalborg ZOO.

    Men ét er drøm… noget andet er hvad der er muligt og derfor havde hun da også lavet en aftale med det sted, hvor hun også var i praktik mens hun gik i folkeskole. De ville gerne “døje med” hende igen, hvis ikke hendes ZOO planer lykkedes…

    Men det gjorde de. Sørme. Hun var heldig og hun starter i praktik den 16. april.

    Det er en praktikplads og ikke en elevplads, men det er et skridt på vejen og så er det op til hende selv, at gøre et usletteligt indtryk.

  • Et øjeblik...

    Affabel

    Apropos det der med at sprede glæde…

    Jeg stødte på ordet affabel den anden dag… et underligt ord, som jeg aldrig ville bruge selv, men det dækker perfekt over en af de menneskelige egenskaber jeg sætter mindst pris på

    Ordbogen forklarer:

    affabel[aZfaObSl] adj. -t, affable
    (neds.) som er overfladisk og overdreven venlig han bukkede med et affabelt smil

    Smil der ikke når øjnene og venlighed der er tillært/påtaget er sammen med slaskede håndtryk en af mine absolutte yndlings aversioner.

    I den lokale brugs og Netto er personalet tydeligvis instrueret i at sige hej til samtlige kunder. Det er fint et eller andet sted, at bemærke den enkelt kunde… men for søren…  jeg er absolut heller ikke i tvivl om, hvornår det bliver ment og hvornår det ikke gør. Det mindste de kunne gøre var da at vise bare en smule engagement, for det viser sig, at de der gør, faktisk får tifoldigt igen. Og det koster så lidt.

    Jeg sidder selv i en servicefunktion og selvom det af og til kan være skide svært, så er den bedste måde at afvæbne en sur kunde netop et stort smil.

    Men altså… det skal nå øjnene… ellers virker det ikke.

     

     

     

  • Et øjeblik...

    Somom..!

    Min skrivebordsmakker smed horoskopet fra “24timer” i hovedet på mig med et: “det tror jeg på“!!!

    Somom..!

    Ja, for det kan da u m u l i g t være mig han mener!