-
Ud af gemmerne…
En besked fra en fjern fortid dukkede op i en gammel bog.Skrevet og lagt der af en lidt naiv knægt i starten af 20’erne, som dengang greb og bestatte mig på tværs og trods af alt andet.
Nu kan jeg så sidde her mange år senere og fundere om han så også formåede at efterleve de ord selv.
Fandt han den kærlighed, der greb og bestatte ham på tværs og trods af alt andet?
Eller fandt han kun den, der ved nærmere eftertanke gjorde det ganske behageligt?
Det er ikke til at vide… men jeg gad godt!
-
Ondt i knolden…
En enerverende hovedpine fra morgenstunden (som ikke engang Pinex kunne tage livet af) har ødelagt hele min torsdag. Og ikke bare føler jeg mig som udskidt æblegrød, jeg ser også sådan ud. Og har forresten også opført mig som sådan (kan man det egentlig?).
Øv.
I morgen bliver bedre.
Det skal blive bedre for jeg har en date. Og skal spise ude og hvad har vi.
…
Ninjaen er heldigvis ligeglad. Både med hovedpine, dårligt humør og æblegrød.
-
You only get one life…
… so make sure you live it right.
-
Nedtælling
London nærmere sig med raske skridt… 16 dage til afrejse… and still counting (:
I dag kom der navn på hotellet, hvor vi skal bo. Det ligger kun en spytklat fra Saint Paul’s Cathedral på nordsiden af Themsen. Finere end jeg umiddelbart havde regnet med… men hører I mig klage? (;
Jeg glæder mig helt vildt til gensynet med byen.
Og med manden ikke mindst.
-
Fridag i punktform
Jeg har
- kørt Poden i ZOO
- inspiceret fælleshus sammen med viceværten
- afleveret den tomme mademballage fra fødselsdagsfesten til “salt & Peber”
- købt ind
- ryddet op
- kørt affald til storskrald
- gjort rent
- vasket tøj
- underholdt bedstevennen… eller var det omvendt?
- været ved fjorden med Ninjaen
- hentet Poden i ZOO
- vasket bil
- lavet mad
- opdateret AK Jydens hjemmeside
- spillet WF
Jeg tænker, at jeg fortjener at ligge på langs og drikke kaffe resten af aftenen.
-
18 år med maner…
Poden i klemme mellem den skønne Jonas og veninden Louisa
Når jeg ser de 100 billeder, der er taget aftenen igennem af mobildiskoteket IMBA SOUND, så er jeg ikke i tvivl om, at lørdagaftens fødselsdagsfest var en succes. Stor succes og dermed alle reserverne og al arbejdet værd. Der var en del oprydning både inde og ude, men ikke mere end det var til at overskue – og efter formiddagens rengøring ligner fælleshuset sig selv uden synlige spor af abefesten.
Spørg mig ikke, hvad de har gang i… (:
Lidt mere afdæmpet men rigtig hyggelig var også dagen i dag med boller og kagemand i familiens skød.
Det har været et par gode dage, og fødselsdagsbarnet er glad og tilfreds med både indhold og udbytte (:
-
Atten år senere…
På billedet en nyfødt Pode – ca. 1 time gammel. I aften ved 20 tiden er det præcis 18 år siden.
Så kom vi så langt. Nu er hun blevet rigtig voksen. Og uden de store sværslag. Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet. Den tvære, mutte og dovne teenager, som jeg har hørt så meget om, har jeg heldigvis kun set i ganske få glimt… hun er oftest smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm og altid til at stole på..!
Hun går sine egne veje… træffer sine egne beslutninger… tror på, at hun kan dét, hun sætter sig for.
Og det kan hun.
-
Mens bolledejen hæver…
Lørdag er startet tidligt… med tur ved fjorden, indkøb og bollebagning.
Poden bliver 18 år i morgen og det skal selvfølgelig fejres. I aften med 30 unge mennesker til fest i fælleshuset med spisning, DJ og hvad har vi – og i morgen med familien til kaffe, boller og kagemand.
Det har tømt både penge- og energi reserverne. Mine altså. Det ville have været rart, at have en at dele både det praktiske og det økonomiske med, men i den her sammenhæng er hendes far forbavsende ikke-eksisterende. Smålighed er faktisk meget lidt klædeligt… hvis du spø’r mig!
Fred med det… hun bliver kun 18 én gang, så det går nok.
Alligevel glæder jeg mig til søndag aften, når jeg kan smække benene op og Poden forhåbentlig synes, at hun har haft en god fødselsdag.
-
Shape of my heart
Smukkere end smuk…
-
Dyrebare oplevelser
For nogle få dage siden var det køer Poden jonglerede rundt med… siden da er dyrene vokset betragteligt. Meget betragteligt faktisk.Kl. 8 i morges startede hun i praktik i Aalborg ZOO.
Jeg ved ikke, hvad det er med det barn, men det lykkes hende på forunderlig vis, at få drømmene til at gå i opfyldelse – for ikke nok med, at hun fik sit ønske om praktiksted opfyldt, hun trak også det længste strå og fik det speciale hun helst ville; nemlig elefanter og giraffer.
Der er blevet skovlet noget lårt i løbet af dagen – og armene var lange og benene trætte, da jeg hentede hende ved ZOO’s indgang kl 15.20. Men smilet var stort og munden løb over med historier om girafungen “Mogens”, dyrepasserne Paw og Madsen “det dejlige dyr, om ara’en, der skulle ringmærkes osv…
Det der AGRI College har sørme bragt nogle anderledes oplevelser med sig – og jeg gætter på, at historierne bliver mange den næste tid.
…
Hvor er jeg glad for, at hun fulgte sit hjerte og ikke lod sig diktere af sin egen forfængelighed eller andre menneskers ideer om, hvad der er rigtigt og fornuftigt i valg af uddannelse.
Hun bliver sikkert ikke rig på penge i den her branche… men hun bliver rig på noget, der er vigtigere. Meget vigtigere.
