-
Klyderne kommer
Kæmpe klyderne kom på en lastbil og er nu ved at blive opsat på en grund ved havnen i Hals.
Måske tror du det er en kunstinstallation, men det er en legeplads – den flotteste jeg nogensinde har set og jeg glæder mig til at se den stå helt færdig.
Lige bagved ligger fjorden, hvor vadefuglene tripper rundt og henter føde i de lave vand, så rammen er perfekt for den meget anderledes legeplads.
Det er Monstrum, der står bag og de har lavet legepladser i hele verden – New York, Svalbard, Tokyo, Dubai og nu Hals.
-
Det er overskriften på det interview, som i går er publiseret på firmaets web OG Linkedin OG Facebook i forbindelse med firmaets 50 års jubilæum – skal vi ikke regne med at alle – også dem ude i de fjerneste hjørnekontorer – nu har set giraffen!?!
Et honorar ville vel efterhånden være på sin plads 🙂
Jeg er ikke fejlciteret, men det er vel alligevel en lidt kæk udtalelse. Efter 41 år på arbejdsmarkedet synes jeg efterhånden, at jeg har aftjent min værnpligt og betalt mit til den fælles kasse. At tænke på, at jeg skulle arbejde yderligere 10 år… det bliver nok alligevel et nej tak herfra.
Det er de samme gamle billeder, der ledsager artiklen som tidligere har været publiseret og det er så fint – der er ingen som helst grund til at sprede fotos af den aldrende medarbejder.
I fredags holdt jeg en fridag og i dag arbejder jeg på hjemmearbejdspladsen – det har skabt noget forvirring – for mig selv. Jeg troede, at det var tirsdag i dag og derfor har logget på et morgenmøde, hvor ingen andre end jeg deltog. Jeg prøver samme tid i morgen 🙄
-
Det fineste
Jeg tror nok, at Olive mønstret er noget af det fineste, jeg har strikket. Først cardigan udgaven i str. 18 måneder og senest Olive Sweater i str. 2 år.
Skulle jeg kunne ønske mig noget, så var det en graduering af størrelserne, som ikke kun baserer sig på hvilken str. pinde man bruger. Der er altså forskel på om det samme garn strikkes på pind 4 eller 5.
Begge er delvist strikket i rester og sweateren vejer bare 185 g.
Den er strikket i Sandnes Sunday og Tynn silk mohair i farve 3021. Mohairen er resterne fra min Chunky Dahlia sweater, som jeg strikkede for et par år siden.
Næste projekt er en lille bitte Sunday Balaclava – det kan ikke tage mange timer at strikke sådan en… eller to.
-
Marts morgen
Nogle morgener bliver jeg mødt af et magisk syn på landevejen mellem Holtet og Gandrup og hver gang har jeg tænkt, at i dag skulle jeg have haft mit kamera med.
Det er noget med at solopgang, himmel, dis, vindmøller og får skal gå op i en højere enhed. Det gjorde det ikke til morgen. Solen kunne ikke bryde gennem disen, vindmøllerne var dækket af samme og fårene skred da jeg stod ud af bilen.
Vi kørte 500 meter længere mod vest og gik vores morgentur rundt om Teglværkssøerne. Det var også smukt selvom det ikke var det, jeg kom efter.
I går tog jeg mig sammen og trevlede min sorte Kelly Genser op og delte garnet i uld og mohair. En rigtig lorte opgave, men nu kan garnet bruges til noget andet. Det har skabt noget, der ligner sorte uld vindhekse, der triller rundt på stuegulvet til Irmas store fornøjelse… i det mindste indtil hun får dem i munden.
Lige nu er planen at supplere mohairen med Sunday merino til Lene Holme Samsøes nye Peacock cardigan og Peer Gynt ulden kan bliver til en Anker Sweater – begge til mig selv – NÅR jeg er færdig med den Olive Sweater jeg har gang i til Solveig og som lige nu mangler begge ærmer.
Det er fortsat lageret, der bliver strikket af – dog af og til suppleret med lidt nyt for at nå i mål med projekterne.
-
Mega god service
Da jeg købte garn for at støtte Ukraine sidst i februar røg der også en Coco Knit omgangtæller med i købet. Det er sådan en lille mekanisk ting, som fungerer ved hjælp af nogle tandhjul og uundværlig for mig, når jeg strikker i mønster.
Den model jeg havde fået viste sig desværre at være behæftet med den fejl, at den ikke kan skifte fra 19 til 20, men i stedet igen startede ved 10.
Jeg skrev til Knitting for Olive torsdag formiddag og fredag sad jeg med en ny i hånden.
Det er da megagod service!
-
Igen igen
SE vi har fundet en dinosaur i et hjørne…
Det er mig, der er dinosauren. I det mindste er det sådan, jeg føler mig efter al den fokus, der har været på min person den sidste måned.
Som jeg tidligere har skrevet, har jeg været på forsiden af vores intranet, Linkedin og Facebook – og nu er der så også skrevet en artikel, som på et eller andet tidspunkt bliver publiseret. Hvor ved jeg ikke helt, men sikkert internt i firmaet.
Det er et sammenkog af et interview, jeg havde med en fra kommunikationsafdelingen.
Alt sammen fordi jeg har været ansat længere end de fleste.
Skal vi så ikke aftale, at nu har alle set og hørt nok om dinoen?
Ellers er det så som så med fejringerne.
Aldrig så snart har vi fundet balancen i en ny hverdag med en ny manager, før firmaet igen bliver kastet ud i ændringer. Det bliver 9. managerskifte på 11 år, som jeg nu skal forholde mig til.
Udover at kaste medarbejderne op i luften har man også valgt at sælge en del af forretningen fra – og dermed også de kolleger, der er ansat i den del.
Det er kolleger, som jeg dagligt er i kontakt med, så det påvirker alligevel i høj min hverdag.
Jeg bliver så træt.
Træt blev jeg også af at se en landmåler bruge det meste af mandagens arbejdsdag på at måle området op hvor kommunen pønser på at byge en Rema 1000… altså lige her, hvor jeg bor. Jeg gik ellers og håbede på, at de havde så travlt med at rydde op i deres udbygningsaftaler, at de havde glemt det. Det tyder det ikke på. Spændende bliver det om jeg pludselig får en opsigelse og skal være ude inden tre måneder.
Jeg gider ikke tænke på noget af det… det er fredag, weekend og solen har tænkt sig at skinne.
God weekend til dig!
-
På repeat
Det her lille nummer ‘Red Skies’ er pt. på repeat i min Spotify. Sangerinden hedder Mikala Bosetti og er datter af en af mine bekendte fra min meget tidlige ungdom. Han er også noget ved musikken – bla. er han guitaristen, der sidder i teltet når Ørkenens Sønner optræder.
At datteren også skulle blive noget i samme branche er nok ikke så underligt, men jeg synes bestemt hun har noget at have det i – stemmen og musikken falder i hvert fald i min smag.
Jeg glæder mig til at høre mere.
-
1974
Min far var ikke vild med musik, så alt mit barndomshjem kunne svinge sig op til var at have en køkkenradio, hvor min mor hørte tidens toner, men kun den DR valgte at spille.
I 1974 fik vi nye naboer. De havde en knægt, som var en nogle år ældre end jeg. Der var lydt i byggeriet og Kim spillede musik, som endnu ikke var nået DR. Til min store fornøjelse.
Særligt vild var både min mor og jeg med Terry Jacks ‘Season i the Sun’ og når han satte den på kaldte jeg på hende og så lå vi på min seng med ørene trykket mod væggen og sang med.
Jeg kom i tanke om det da en lytter på P4 Nordjylland havde ønsket netop det nummer. Sjovt som musik kan vække den slags minder…
-
Pokkers god service
Jeg havde besluttet, at Solveigs første ‘julegave’ skulle være en varm kørepose, som hun vil kunne sove lure ude i – også i vinterens kulde.
Research bragte mig til en model, som er bedst-i-test i både Danmark, Norge og Sverige i 2021. Den er med 100% uld i liggedelen, dun i overdelen og er både varm og åndbar.
Den er også forholdsvis dyr – det ér kvalitet ofte – og derfor havde jeg sat en Pricerunner overvågning på.
I aftes opdagede jeg ved et tilfælde, at den var sat kr. 460 ned, så jeg bestilte – kun for til morgen at få en Pricerunner besked om, at den var yderligere sat ned, så jeg nu ville spare kr. 690.
Jeg kontaktede firmaet, hvor jeg havde lagt ordren og hvor den nu var sat yderligere ned. Da de har prisgaranti (også på deres egne priser) kom der fluks besked om, at jeg selvfølgelig ville få refunderet de kr. 230 jeg betalte mere i aftes.
Sådan et sted gider jeg godt handle igen.
Der medfølger en forlænger del, så den kan bruges i klapvogen frem til hun er 4 år og på den måde er det penge givet godt ud.
-
Udfordret
Knitting for Olive laver smukke opskrifter, men for søren de er også udfordrende… jeg har gang i opskrift + 4 diagrammer + signaturvejledning + omgangstæller. Det er skuette tv strik, så jeg er glad for det kun er str. 18 måneder og ikke str. 59 år.
Jeg havde 2 fed Isager alpaca 2 på lageret og supplerede med 3 nøgler KFO mohair (februars eneste garnindkøb) for at strikke en Olive Cardigan til Solveig.
I opskriften skal knapstolperne strikkes på bagefter, men det har jeg ikke rigtig succes med, så derfor har jeg slået 7 masker ekstra op i hver side og strikker dem og knaphuller med det samme. Derudover strikker jeg ribkanterne i 1r 1v for at kunne lukke pænt af med italiensk aflukning.
Lageret bliver fortsat reduceret – denne gang dog kun med 2 nøgler.
Det er skønt med mormorstrik 🙂
