• Et øjeblik...

    Om lidt bli’r her stille

    Der blev stille i dag. Meget stille.

    I morges fik jeg besked om, at min gode ven og kammerat Jens døde tirsdag aften under en løbetur.

    Det er uvirkeligt, uretfærdigt og umuligt at rumme.

    Jeg er rystet og ked af det, ikke mindst på Jens’ to børns vegne – de har mistet deres far alt alt for tidligt.

    I mandags skrev han til mig:

    “it’s what you do in the present, that will redeem the past, and thereby change the future…”

    Jens fik kun alt for kort tid lov at nyde den fremtid, han havde kæmpet så hårdt for.

    Jeg vil savne Jens, vores venskab, hans vid og bid, hans begavelse og tænksomhed og ikke mindst hans utrolige ærlighed og evne til at sætte tingene i perspektiv.

    I dag satte han selve livet i perspektiv…

    God rejse min ven!

  • Et øjeblik...

    Forfløjen…

    Arbejdspladsen er for en stund flyttet til vores hovedstadsafdeling, så mine dage er lange… meget lange.

    Klokken er kun 4.30, når vækkeuret ringer på Tingbakken og så er jeg ellers “” indtil flyet atter lander i Aalborg kl. 17.30.

    På det tidspunkt er energilavpunktet nået og det eneste jeg overkommer er, at tage et bad, lidt at spise og så rulle mig sammen på sofaen.

    Jeg havde gerne overnattet, men havde en udfordring med at få passet Ninjaen.

    Jeg fik i stedet grønt lys til at rejse frem og tilbage og havde håbet på lidt hjælp til at lufte hende midt på dagen… men som tidligere nævnt så var det ikke noget, jeg havde held med at få arrangeret.

    Tolv timer er længe at være alene hjemme, min samvittighed ville være sort som jorden, men nogle gange har man ikke noget valg og et par enkelte dage af den slags ville hun såmænd nok også overleve.

    Det blev heldigvis ikke nødvendigt.

    Hjælpen kom fra hel uventet kant. Ninjaen er simpelthen taget på ferie… for ikke bare gad han lufte hende… han ville gerne have hende på ferie i de dage.

    Det ville jeg ønske, at jeg havde vidst inden flybilletterne blev bestilt… så kunne jeg ha’ sovet længe, nydt eftermiddagen og aftenerne i hovedstaden og måske oven i købet ha’ mødtes med nogle af alle de søde mennesker, som siden her har bragt med sig. Næste gang…

    I morgen flyver jeg minsandten igen!

  • Et øjeblik...

    Achtung bitte

    Advarsel til alle nordjyske bilister:

    Poden har fået kørekort og vil sikkert sidde bag rattet i den blå, blomstrede Polo fremover!

    Nu ved I det… (:

  • Et øjeblik...

    Medvind søges

    Både på motorvejen og i livet, tak!

    “Vejdirektoratet har vurderet, at trafikken generes mindst ved at arbejde i døgndrift i en
    kortere periode
    i stedet for at arbejde ved natspærringer over en noget længere periode.”

    Jeg tænker, at vejdirektoratet skulle tvinges til at køre gennem tunellen morgen og eftermiddag de 3 næste uger – og så vil jeg forresten gerne høre dem sige bagefter, at døgndrift er den mest fordelagtige  arbejdstid…

    Hrmpff…

    De næste dage skal jeg “heldigvis” til hovedstaden på job og skal ikke syd for fjorden. Heldigvis er sat i gåseøjne for det var bestemt ikke med min gode vilje. Den meget korte varsel, der blev givet på den LEAN workshop gav mig en masse bøvl på hjemmefronten. Jeg måtte spørge en ven om noget praktisk hjælp.

    Det skulle jeg nok ikke ha’ gjort, for det kostede vedkommende en søvnløs nat… og måske også vores venskab :-/

    Men jeg har det sådan lidt, at hvis ikke jeg, som en ven, kan spørge om en simple tjeneste uden det kræver SÅ store overvejelser… tja… så bare glem det (sjovt nok er der ingen overvejelser af “den slags”, når tjenesterne går den anden vej!?!).

    Nå, never mind… med min chefs gode vilje fik jeg løst problemet. Jeg har fået lov at rejse frem og tilbage hver dag i stedet for at overnatte og workshoppen er dagligt reduceret med en time, så jeg kan nå mit fly. Så hænger det sammen for mig.

    Samme chef har givet grønt lys til, at jeg flytter arbejdstiden fra 06.00 – 14.00 i den periode tunellen er lukket. Det minimere forhåbentlig transportiden en del… så lidt medvind på motorvejen har jeg fået.

    I livet er der ingen tegn i den retning… men det var nok også for meget at forlange.

    Nå ja… jeg holder forresten stadig ferie… fra cyberspace 🙂

  • Et øjeblik...

    See you later alligator

    Engang imellem skal man unde sig selv at hive stikket ud, træde et skridt tilbage og mærke efter helt ned i maven, hvordan man så’n går og har det.

    Det behov er kommet. Lige nu. I dag. Jeg går på ferie. Ikke fra jobbet endnu… desværre…. men fra tilstedeværelsen i cyberspace.

    Jeg siger ikke, at det varer hele sommeren… bare at det varer så længe, jeg har behov. Måske med et lille pip indimellem.

    God ferie til dig derude. Og på gensyn!

  • Et øjeblik...

    Ti fugle på taget er bedre end…


    Havde jeg nu troet på den slags, ville de tre døde skovspurve, der drattede ud af min badeværelsesventilator til morgen nok have varslet en skod dag og fået mig til at hive stikket ud og blive under dynen :-/

    Men jeg tror ikke på den slags og gik glad mandagen i møde.

    Det blev en rigtig skod dag, med dårlige nyheder og uforståelige vibes…

    Skal vi ikke sige tirsdag bli’r bedre?

     

     

  • Et øjeblik...

    Klar parat weekend

    Det blev en forrygende fredag på jobbet, med højt humør og latterboblende ping pong mellem muntre kolleger.

    Mig: ”Jeg tror ikke jeg kan flyve i morgen… min kost kan ikke tåle, at blive våd”
    Makkeren: ”Ja ja, godt nok er du kortbenet, meeeen…”

    … så var tonen ligesom lagt for resten af dagen.

    Har jeg sagt, at jeg ælsker det job og de knægte.

    Poden ser jeg ikke før søndag, så undertegnede (og Ninjaen) har pakket en weekendtaske og smutter snart en tur på kosten… så ha’ lige en forrygende weekend ik’?

  • Et øjeblik...

    Friends with benefit

    Den nye Bia Bed er afhentet af undertegnede. Afprøvet og godkendt af Ninjaen. Nu skal jeg så gøre mig fortjent til servicen dyrehandleren har ydet. Der skal færdiggøres en fødselsdagsannnonce og så skylder jeg også noget design af nogle prisskilte. Noget for noget.

    Da jeg kom hjem sagde Poden; “det er godt at kende dyrehandleren“.

    Det er det… helt bestemt!

    Det er også godt at kende mekanikeren,  jægeren, “rockeren”, biografdirektøren, musikeren, it-nørden, smeden, sikkerhedskonsulenten, vaskeriejeren… det er i det hele taget et godt netværk, jeg har fået opbygget mig.

    At min tilstedeværelse så ikke er lige ønsket alle steder, er en helt anden snak…

    – og Frankly my dear, I don’t give a damn!

  • Earcandy

    Det er okay med mig

    .

    Jeg ved ikke, hvad der skete, men det gjorde det (vil ikke forsværge at det ikke det har noget med (…) at gøre)… Lionel Richie (og særligt det her nummer) gør mig blød som smør… hans album “Tuskegee” kører i iPoloen og på iPoden i en uendelighed… and I låååve it!

    You are stuck with me forever.. mindst (-:

    Det er okay med mig..!

    (lyden på videoen er desværre lidt ringe, men kan høres på Spotify i god kvalitet)