-
Æggemad
Mekanikeren viste sig at være leveringsdygtig i andet en mekanik… nemlig i æg (:
Therese lavede omelet efter opskrift af Camilla Plum i sidste uge og metoden med den meget varme pande og den meget varme olie skulle prøves. Og det funkede. Også selvom min pande er med teflon og vasket af undertegnede og ikke af jomfruer i strandsand ved fuldmåne.
Det endte i en let og luftig æggemasse med masser af grønt fra IKEA haven og hvad køleskabet ellers kunne byde på… champignon, tomat, forårsløg og en smule bacon.
Der er stadig mange æg tilbage – og sidder du nu med en eller anden opskrift på mad, bagværk, dessert eller lign., hvor der skal bruges mange æg, så giv endelig et pip.
-
Fortsat køligt og ustadigt sommervejr
Jeg er eddermugme glad for, at der stadig er 14 dage til jeg har sommerferie… det kan da kun blive bedre… og mens det ser køligt og ustadigt ud er jeg ret tilfreds med at passe jobbiksen.
Men kunne nemt fristes til en afbudsrejse sydpå med sådan en vejrudsigt, men med en Pode, der lige har er blevet 18 og har fået kørekort, er det ikke rejser, der står på den her enlige mors budget.
Men måske kan jeg så til gengæld vel regne med at have chauffør på vores ture rundt i landet… Ebletoft, Skagen, Lønstrup, Frederikshavn, Skanderborg… vi skal se dyr i Ree Park, bade i Vesterhavet, shoppe i det svenske, høre musik i skoven…
– men først om 14 dage og og så gider vi altså godt tørvejr, sol og en temperatur på et par og tyve grader.
Tak..!
-
Kan man det?
Kan man på en iPhone 4S blokere for opkald og sms fra et bestemt nummer – evt. hente en app der kan klare opgaven?
Anyone?
-
Spørge Jørgen
Han hedder Lasse til dagligt. Han er 5 år.
Intet… absolut intet… forbigår hans næse og man bliver afkrævet en forklaring på A L T.
Hvor man skal hen. Og hvorfor. Hvor man har været. Og hvorfor. Hvad man har købt. Og hvorfor. Hvad man laver. Og hvorfor. Hvor hunden er. Og hvorfor …
Regnen af spørgsmål starter så snart han får øje på en og stopper ikke igen før man er helt ude af syne…
Hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat…
Men sød, dét er han (:
-
Early bird
Når man flytter sin arbejdstid en time og i stedet for at møde kl. 7 stempler ind kl. 6, er der bestemt ingen problemer med at få en parkeringsplads. Faktisk har poloen hele nederste p-dæk for sig selv (:
Ikke at der er trængsel om pladserne kl. 7 heller, for mange mange af mine kolleger har påbegyndt deres ferie, så der er god plads både på parkeringspladsen og på kontorene..
Eneste sted der ikke er god plads er i Limfjordstunnellen og det er derfor, jeg har valgt at møde på det tidspunkt.
Det er lige før jeg kunne ønske mig, at det var en permanet arbejdstidsændring og ikke noget der ophører, når tunnellen igen er farbar i begge rør, for selvom det er tidligt at stå op kl. 4:45, så kommer belønningen så sandelig, når arbejdstiden så slutter allerede kl. 14.
Det gider jeg nemlig godt..!
-
Hverdagsmad
Lidt inspiration til hverdagsmaden…
Klassiske kødboller i tomatsovs
Til 4 personer
Kødboller:
400 g hakket kalvekød eller oksekød
½ bdt. frisk basilikum, finthakket
1 alm. løg, pillet og finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
2 blommetomater , finthakket uden kerner
1 spsk. olivenolieKom alle ingredienserne i en passende skål og bland det godt. Form så ca. 16 små kødboller. Lad kødbollerne “trække” i køleskabet ca. 45 minutter. Herefter tages de ud og steges i oliven olie på alle sider.
Tomatsovs:
600 g tomater , flækket og uden kerner, eller 2 dåser flåede tomater
½ l fond eller kogt vand med bouillon
1 løg, pillet og finthakket
1 rød peberfrugt, befriet for kerner og finthakket
50-60 g bladselleri (kun det lyse, dvs. bunden af en stængel), finthakket
50 g smør
2 spsk. hvedemel
½ bdt. basilikum, grofthakket
2 fed hvidløg, finthakketSmelt smør i en stor tykbundet gryde og pisk melet i.
Tilsæt løg, selleri, peberfrugt og hvidløg. Det skal svinges godt rundt.
Der tilsættes ½ l vand med en bouillonterning.
Tilsæt tomater og basilikum. Lad det koge i mindst 10 minutter og smag til med salt, peber og sukker. Du kan med fordel stavblende det hele – og så lige smage til igen.
Tilbehør:
300 g fuldkornsspaghetti
100 g parmesan, revetServer det hele rygende varmt med revet parmesan på toppen.
-
Kryster
Det muligt, at han på papiret ligner en stor farlig hanhund… men udseendet dækker over en rigtig kryster. Også havet skræmte den store Armani. Selvom Arabella lokkede fik han ikke så meget som våde fødder (:
Nu er han taget hjem og der er kun rengøringen efter ham tilbage. Lige så stor, sød og godmodig han er… lige så stort et svinehoved er han. OMG sådan et handyr savler. Tom Hanks siger meget beskrivende til Hooch i filmen: “It looks like you swallowed a tennis shoe and you got the laces hanging out”.
Mind mig lige om det, hvis jeg begynder ævle om hanhund engang… sådan en skal jeg I K K E ha’!!!
Men trods svineriet har det været hyggeligt… synes både Ninjaen og jeg.
-
TDF
Det går skidt for mit Tour de France hold i år. Rigtig skidt. Gårsdagens bjergetape må betegnes som den rene katastrofe for Miss Behave. Men jeg har også vundet over de knægte 3 år i træk, så det var nok at satse højt, at jeg ville kunne gøre det for 4. gang.
Jeg har dog ikke gi’et op endnu… men ligesom dagens bjergetape er det op ad bakke.
-
Weekend gæster
Ejstrup strand lagde legeplads til de her to røde kæmper.
Jeg har fået weekend gæster og for at de to ikke skulle vælte hele huset blev de smidt i Poloen og kørt til stranden, så kunne de løbe energien af sig her og ikke i min lille stue.
Det virkede. Og nu er Rolf og Leth akkompagneret af højlydt snorken (:
-
Et ekko
Jeg mistede en god ven i tirsdags. En menneske, som evnede, at sætte en meget præcis finger på mange af de ting, jeg tumlede med. En menneske som med nogle få ord kunne vise mig en vej ud af samme tummel.
Jeg tænkte på ham i nat, snakkede med ham i tankerne og han hjalp mig til at træffe en beslutning, som måske har været undervejs et stykke tid, men som jeg ikke har kunnet få mig selv til at tage.
Man ser kun dét, man er klar til at se, ville Jens ha’ sagt. Han ville også ha’ sagt: Elsk de mennesker, som er der, når lokummet brænder. Glem alt om dem, der ikke er.
Jeg har pillet i det samme sår alt for længe… nu skal det have lov at læges.
Jens gav mig spark. Nøjagtig som han plejer.
Chin up and shake your maracas honey, that´s why you got them!