• Et øjeblik...

    Tøseting

    Jeg tror, den pige stulle have valgt skønheden frem for landbruget… hun er knaldhamrende dygtig med makeup penslerne og i dag åbnede hun ‘spa’ herhjemme.

    Vi blev udstyret med hjemmerørte yoghurt-lemon-citron ansigtsmasker, mens der blev serveret Mojito i ventetiden.

    Ikke ringe af en helt almindelig tirsdag i juli 🙂

     

  • Et øjeblik...

    Dovne køter

    Vækkeuret ringer stadig 04:45 selvom tunnellen igen er farbar. Jeg elsker simpelthen, at kunne gå hjem kl. 14:00… og jeg fik jo sådan set carte blanche fra chefen inden han gik på ferie til i 3 uger at ændre min mødetid, sååååå…

    Ninjaen synes ikke, det er nær så fornøjeligt. Hun er møj svær at få ud af fjerene og så snart hun har gjort sig ren, er hun ikke til at trække en meter mere.

    Jeg tror end ikke tæpperne når at blive kolde, før hun er tilbage i drømmeland.

    Hun giver ny mening til udtrykket: dovne køter!

  • Et øjeblik...

    Gult er godt for øjnene

    – eller er det grønt?

    Whatever.

    Blåt er faktisk også ret okay.

    Særligt når farven sidder i et par smukke øjne 🙂

    Ønlingskrivebordsmakkeren var igen på sin plads efter en uges ferie og gjorde mandagen til en af de bedre. Som altid var det godt at se ham og vi fik vendt den sidste tids ups and downs… som mest har været downs. Men det er okay og jeg har det, efter omstændighederne, okay.

    Der er plads til smil og latter… og så kan det ikke være helt slemt.

    Lige pludselig – meget snart – er ‘han’ blot “somebody that I used to know“. Det kan kun gå for langsomt.

    Det er sidste arbejdsuge inden jeg holder sommerferie og så er det, at vi godt gider noget med tørvejr, sol og en temperatur på et par og tyve grader. Tak!

  • Et øjeblik...

    Tyndhudet

    Jeg ved ikke helt hvad det værste er. Hvis der altså er noget ved hele den her… situation… der er værre end noget andet. Jeg ved faktisk slet ikke, hvordan jeg har det. Måske dét er det værste. At jeg ikke aner om jeg er glad eller ked af det eller såret eller lettet eller vred.

    Jeg ved så meget andet. Jeg ved, at jeg for 14 dage siden havde to gode venner. Og jeg ved, at de nu begge to er væk. Den ene på mest tragiske vis. Den anden skred selv ud af mit liv.

    Og det er så det, jeg ved… nu.

    Ellers ved jeg vist kun, at helt ligeglad er jeg ikke.

    Weekenden hilses velkommen. Jeg trænger til ro og rum til at slikke mine sår. Til at forstå og rumme.

    Jeg mener: forever er squ da forever, ikk? – eller det troede jeg i det mindste :-/

  • Et øjeblik...

    Brilleabe

    Nu med briller og solbriller (“Oakley”… eller “Ugly” alt efter temperament og smag) med flydende overgang.

    Man skulle dæleme tro jeg var gammel.

    Og millionær.

    Jeg er ingen af delene.

    Eller noget.

    Heldigvis kan man købe briller på abonnement… brillens pris delt med 12, 24 eller 36… uden gebyr og renter. Så kan en enlig mor med en sparsomt budget også være med.

    Nu gør det ikke længere noget mine arme ikke er så lange (:

    Brilleabe…

     

  • Et øjeblik...

    Uanset hvad der sker i morgen, har vi haft i dag

    Overskriften er et citat fra bogen/filmen “One day” og var et af Jens’ yndlingscitater…

    Dronninglund Kirke var fyldt til randen med blomster og mennesker, da vi i formiddag, alt alt for tidligt, sagde et uigenkaldeligt sidste farvel til Jens…

    Linda, en af Jens’ nære veninder, hviskede til mig… Jens sidder lige nu et sted og siger: Jeg nåede dét, jeg kom efter.

    Og det tror jeg på, for midt i alt det triste glæder jeg mig over at vide, at Jens evnede, at leve sine drømme ud… han var forbilledlig i sin insisteren på at gribe nuet fremfor at tænke og planlægge livet bort.

    Jens var højt begavet, tænksom, underfundig og utrolig skarp i sine reflektioner over livet. Jeg har nydt godt af de verbale spark, kun han kunne slippe af sted med at gi’ mig. Kontante og skarpe… men altid velovervejede og varme.

    Behøver jeg at sige, at jeg vil savne ham? Behøver jeg at sige, at vi er rigtig mange, der vil savne ham. Det gør jeg vist ikke.

    “With your voice in my head … you will stay in my mind forever!” skriver hans bedste ven Martin… det er sådan det er!

    God rejse min ven!