• Et øjeblik...

    9 levende og 3 døde

    Jeg har tidligere fået konstateret at Ninjaen bliver frygtelig urolig i blæsevejr. Eller det vil sige, blæsevejr i vores badeværelsesventilator. Efter vi har blokeret den, så vindens hylen er blevet dæmpet og vi husker at lukke badeværelsesdøren i blæsevejr har vi ikke haft de store problemer.

    Imidlertid er der også andet, der forstyrrer damen.

    Mandag morgen var klokken ikke mere en 4:30-5:00 før hun vækkede mig med højlydt stønnen. Det blæste ikke og jeg antog derfor, at hun trængte til at komme ud. Men det var ikke tilfældet.

    Tilgengæld konstaterede jeg i løbet af morgenen, at der var to skovspurve fanget i ventilatoren. Igen.

    Og til morgen havde så vi igen balladen. Hvor irriterende er det ikke lige.

    Pusten og stønnen af Ninjaen klokken l*** og et stk. skovspurv i røret, som selv fandt vej ud i friheden.

    Viceværten er kontaktet og ved lejlighed (når de har en lift i området) vil der blive sat et net over “skorstenen”.

    Indtil da må jeg leve med fugle og en oversensitiv hund :-/

  • Et øjeblik...

    Øh nå for søren

    Poden har tilmeldt os TV2 programmet “Ingen Kære Mor” og vi er lige blevet “pre-castet” pr. telefon.

    Øh nå…  jeg tager det som en udfordring og afventer 🙂

  • Et øjeblik...

    OL ånden

    Hamadou Djibo Issaka fra Niger stiller op i mændenes singlesculler – og han lever i dén grad op til at ordsproget om, at det gælder om at være med, ikke om at vinde…

    Det er kun 3 måneder siden han satte sig i en båd for første gang og det fremgår tydeligt af både stil og resultat.. men tilskuerne elsker ham og klapper ham taktfast i mål.

    En englænder, tidligere OL vinder Sir Steve Redgrave, har udtalt sig stærkt kritisk omkring det at give så håbløt et tilfælde et wildcard til OL?

    Men er det ikke netop det OL handler om?

    Jeg synes, det er charmerende, at der også er plads til de, der ikke er så gode og jeg er sikker på, at han er nøjagtig lige så stolt af at repræsentere sit land som enhver anden af udøverne.

    (englænderne har da vist i øvrigt ikke noget at lade nogen høre for… deres håndbold hører vist til i bunden af 3. division, men stiller stadig op ved OL… og heldigvis for det :-))

  • Et øjeblik...

    Cobber House´s Arabella hedder hun sådan helt officielt. Hun er født hos Bageren i Mou og er én ud af ti hvalpe i et kuld. Alle tæver i øvrigt. Hun vejede ved fødslen 435 g. Den er øget betragteligt siden. Vægten altså.

    Hun er af meget fin familie. Hendes farfar hed Nirvana Kwan og var Fransk- og international Champion, Fransk Klubvinder og Verdensvinder i 2001. Hendes farmor var næsten lige så fornem.

    Jeg tænker, hun er kold som jordbæris. Både med fødselsdag og afstamning.

    Hvis bare hun får noget at æde og nogen gider nusse hende bag ørene, så er hun godt tilfreds med livet… og med os.

    I går var jeg en hund.
    I dag er jeg en hund.
    I morgen vil jeg sandsynligvis stadig være en hund.
    Suk!
    Der er ikke meget håb om fremgang.
    ~ Nuser ~

     

  • Et øjeblik...

    Offentlig transport og en forsvundet hundredårig

    Så oprandt dagen hvor Poden overtog Poloen og mor blev henvist til at benytte offentlig transport.

    Det skulle jo ske.

    Nå, helt så slemt er det ikke og det var faktisk mit eget forslag.

    Jeg havde noget garn, der skulle trimmes og hvis hun nu agerede chauffør slap jeg for at rode byen rundt efter en P-plads.

    Som sagt så gjort.

    Det kostede en bustur og udlån af Poloen til i morgen.

    På busturen hjem fik jeg taget hul på “Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt”… jeg måtte flere gange beherske mig for ikke at bryde ud i latter.

    Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt af Jonas Jonasson er en morsom og livsbekræftende historie om den 100-årige Allan Karlsson, der stikker af fra plejehjemmet.   Allan kommer ved et tilfælde i besiddelse af en narkohajs kuffert stoppet med pengesedler, og så går den vilde jagt gennem Sverige, hvor han får flere nye venner og allierede i kampen mod gangsterne, der vil have deres penge igen, og politiet, der konstant er fire skridt bagud i opklaringen. Alt i mens dramaet udspiller sig i det midtsvenske skove, hører vi om Allans lange liv forinden i tilbageblik, der bringer os tæt på mange af verdenshistoriens helt store begivenheder og personer.

    Det lyder som en svensk “Forrest Gump” – men det gør den ikke mindre morsom.

    “Det er, som det er, og det bliver, som det bliver.”

     

  • Et øjeblik...

    Sommersøndag

    Endnu en sommermorgen på toppen… 16 grader, sol og tidlig morgenluftetur langs en smuk grøftekant, er da en okay start på en søndag.

    For nogen er det hverdag i morgen mens andre, jeg selv inclusive, kan se frem til endnu en uges ferie.

    Vi har et par faste aftaler ellers er ugen åben med rum til spontane indfald.

    Jeg har et par ønsker i lommen, men alt afhænger af lyst og selskab…

  • Et øjeblik...

    Forvandling…

    De mænd prinser jeg har kysset på i år, har forvandlet sig til små ækle tudser… hvad sker der lige for det?

    Jeg troede det omvendte var meningen… egentlig!

    Måske gør jeg det forkert!?!?