• Shopping

    Jeg kan modstå alt, undtagen fristelser

    Jeg var i formiddag på besøg i min gamle afdeling. En af min kolleger dernede, bar det fineste Pilgrim armbånd.

    Råt og feminint på samme tid. (billedet yder slet ikke smykket retfærdighed)

    Det var købt toldfrit på flyveren, men det stopper ikke undertegnede… og Google… for findes det, findes det her.

    Det røg i indkøbskurven og var oven i købet rørende billigt.

    Og jeg fortjener vel en gave i utide.

    Eller noget.

  • Et øjeblik...

    Uorden forvandlet til sirlige bunker

    Forberedelsen til onsdagen startede med en forsvundet t-shirt.

    Det udløste en gennemgribende oprydning i klædeskabet og sirlige bunker af bluser, bukser og trøjer i skabet samt en sæk til genbrug og en sæk til affald.

    Uden i øvrigt at før omtalte t-shirt dukkede på.

    Den ligger da nede i bryggerset“, meddelte Poden…

    – da jeg var færdig :-/

  • Et øjeblik...

    Dejta eller dumpa

    “Att dejta eller dumpa, det är frågan”, sa inte Hamlet, men det hade han kunnat göra. Det är en fråga vi all ställer oss när vi befinner oss i dejtingdjungeln. livet är helt enkelt för kort för att slösas bort på stolpskott. lär dig känna igen varningssignalerna och spar dyrbar tid. Med hjälp av Dejta eller dumpa kan du snabbt och enkelt ta reda på om ditt ragg är något att ha. Är du bara en tröst för att hans gamla flickvän dumpade honom? Vägrar han presentera dig som sin flickvän? Ringer han aldrig? Blunda inte för tecknen. Ju fortare du sållar bort oseriösa kandidater, desto fortare kommer du att hitta den rätte.”

    Først var jeg overbevist om, at det måtte være en kagebog. “Dejta” lyder da mest som noget med dej/kage… indtil jeg læste lidt videre og fandt ud af, at det er svensk for “date” (:

    Broderlandets sprog gi’r af og til lidt hovedbrud… hvad betyder for eksempel “Ragg“?

    Nåmen… “Ju fortare du sållar bort oseriösa kandidater, desto fortare kommer du att hitta den rätte”, forstår jeg tilgengæld ganske udmærket og netop dét kunne jeg godt trænge til, at lære en smule om, så jeg tror den ryger på fødselsdagsønskesedlen 🙂

    Hint: den kan købes i vores ønglings-avenue-shop “Lagerhaus” for formedelst sek. 49,-

  • Sure opstød

    Telenor min bare r**

    For et par måneder siden hidsede jeg mig op over Telenors manglende evne til at levere ordentlig dækning 10 km nord for Danmarks 4. største by.

    Det er jeg fortsat eventyrlig træt af og utallige henvendelser til Telenor har blot resulteret i, at jeg bliver bedt om at slukke for 3G nettet og dermed nøjes med “Edge”, så mobilen ikke bruger net på at forsøge finde det 3G, som de ikke kan levere her i udkants Danmark

    Man kan så spørge, hvorfor jeg ikke blot skifter selskab, men min mobil er en firmamobil med fri telefoni og jeg er derfor helt låst fast.

    Poden har også et erhvervs Telenor abonnement købt gennem firmaets Personale -og Idrætsforening. Det har fungeret upåklageligt og er tilmed rørende billigt.

    Telenor vælger så, for et halvt års tid siden, at lave deres regningssystem om og her går det så helt galt.

    Regningerne har siden været fuldstændig uoverskuelige.

    Jeg har f.eks en regning liggende, som skal betales 19/8, men i dag fik jeg så en ny regning med betaling 19/10, som også indeholder forrige regnings opkrævning (som altså ikke er forfaldet endnu). For en 3 uger siden fik jeg så pludselig en check på kr. 561… penge jeg havde betalt for meget. Og sådan er det gået slag i slag det sidste ½ år.

    Og det er ikke kun undertegnede, der er fatsvag. Flere af mine kolleger er lige så irriterede. Telenor har sågar haft en medarbejder sendt ud i firmaet, som man så kunne rette sine regningsproblemer og frustrationer mod.

    Uden det altså har hjulpet en fløjtende fis.

    Jeg giver snart op og finder et andet sted at betale mine penge.

    Men hvor?

    Mobilmarkedet er næsten lige så uoverskuelige som Telenors regninger, så er der nogen, der kan anbefale det ene frem for det andet?

    Det siger sig selv, at det skal være incl. 1Gb data, fri sms samt rimelig samtale pris.

    Anyone?

  • Et øjeblik...

    Rise and fall

    Lidt lækker vellyd på en regntung mandag og første arbejdsdag efter ferien.

    Det har faktisk været ret okay at være på job igen. Samværet med kollegerne, ping pong med bedstevennen, den faglige udfordring… det er alligevel ikke det værste, der kan ske.

    Slet ikke på en regntung mandag.

    Heldigvis.

  • Et øjeblik...

    Den sidste søndag

    Weekenden og ferien blev sluttet af med 9 års fødselsdag, boller, lagkage og ikke at forglemme… Justin Bieber/L.O.C. battle på fan-parat-viden.

    Når man er 9 ved man simpelthen A L T om Justin Bieber (måske lige med undtagelse hvilken størrelse sko han bruger, hans yndlingsparfume, hvor længe han har haft sin kæreste og et par andre detaljer… men hvem hænger sig i den slags).

    Poden blev efterfølgende udfordret af samme Bieber fan – for hvor meget vidste hun så lige om L.O.C.

    Behøver jeg at sige, at dagens vel bedste fødselsdagsgave var billetter til Bieber koncerten i Parken i foråret. Det gør jeg vist ikke 🙂

    Nåmen det var altså så den ferie, der var slut. Jeg troede kun, at jeg skulle være alene på pinden de næste 14 dage, men det viser sig, at min makkers ferie er vokset til 3 uger. Det har jeg det sådan lidt træls med, for alle er jo færdige med at holde ferie og jeg kan derfor forvente stor travlhed.

    Jeg tænker, jeg må lukke øjnene, tage opgaverne som de kommer og undlade at prøve at nå to personers job. For det kan jeg i sagens natur ikke.

    Men inden ferien er helt slut, skal jeg se Usain Bolt løbe 100 m finale…

  • Et øjeblik...

    Den franske patient

    Arme hund… bundet til skyggen i haven med en skade… jagtskade vel at mærke… på det ene forben.

    Der er ordineret smertestillende, ro og korte lufteture i bånd.

    Stakkels Arabella.

  • Et øjeblik...

    Det lakker mod enden

    Både sommeren og ferien.

    I dag er sidste rigtige feriemorgen. Sommeren kan vi forhåbentlig strække lidt endnu. August og september har tidligere vist sig fra både smukke og lune sider.

    Hos os har både sommer og ferie være en blandet landhandel. Som det ofte er.

    Den startede med en ordentlig dukkert for mit vedkommende og så har jeg brugt resten af sommeren på at komme ovenpå igen. Heldigvis har glæderne/fornøjelserne også været mange og det har kunnet få mig til, at glemme det trælse for en stund.

    August bliver travl med job og skole, familie fødselsdag, Smukfest, firmasommerfest, kursus og bryllup.

    Måske kunne der også snige sig en overraskelse ind.

    Vi har lov at krydse fingre.

    God fredag og god weekend.