-
Den er kørende
Mine meget dygtige polske kolleger Maria og Michał har bygget en robot til mig, som løser en opgave, der har været en plage/tidsrøver i al den tid, jeg har været i teknisk afdeling.
Via Teams blev min manuelle proces optaget og kort efter var teamet fra Polen klar med en prototype, der kunne arbejde i testmiljø.
Onsdag kunne jeg læne mig tilbage og for første gange se den arbejde i produktionsmiljø.
Jeg er dybt imponeret over deres arbejde.
Den kører ikke fejlfrit endnu, men der bliver lavet små forbedringer/rettelser dagligt og inden længe bliver der kun ganske få ting, som jeg skal tjekke op på.
Begejstringen vil ingen ende tage – det frigiver tid til opgaver, der er langt mere interessante for mig og værdiskabende for firmaet.
-
Det var jøvt
Jeg havde en date med Allan Olsen i aftes… sammen med nogle hundrede andre fra Hals og omegn.
Det blev en dejlig aften i Aulaen på Hals skole og næsten alle mine musik forhåbninger blev opfyldt.
Mit favorit nummer med AO er ‘Seende kærester’ og den fik vi heldigvis også… for mit vedkommende live for første gang.
Den blev i 2015 starten på min opdagelse af Allan Olsens finurlige tekstunivers. Jeg holder af at lytte til hans sangtekster og har også med stor glæde læst begge hans bøger, Tilfældigt Strejfet og Laksetrappen.
Han er en frederikshavnerdreng og det fornægter sig ikke. Sproget og humoren er så tydelig nordjysk. På den anden siden kender han også det nordjyske publikum og tager derfor ikke den beherskede begejstring ilde op.
Det var jøvt.
PS. Da AO for nogle år siden udgav albummet med titlen Jøvt (som er på dialekt), skete det kun nordenfjords. Kort efter pladeudgivelsen drog han på verdensturné i Vendsyssel. Koncertstederne lå så tæt, at lige meget, hvor man kom fra i Vendsyssel, så var afstanden til en aften med AO kort nok til, at man kunne nå fuld hjem på knallert.
-
Omskiftelig
Da jeg skulle på job til morgen måtte jeg først skrabe is af bilen. Da jeg skulle hjem 7 timer senere mødte jeg en mand i shorts og t-shirt, og havde selv dynejakken over armen.
April er omskiftelig.
Lige så glad i låget jeg bliver af forårstegnene, lige så ærgerlig bliver jeg over, at det snart er slut med uldtrøjerne.
Jeg strikker på sidste ærme på min sorte Peacock Cardigan. Farven har forsinket strikkehastigheden og så løb jeg også sur i alle vrangmaskerne. Jeg elsker en cardigan, men jeg gider ikke strikke vrang… to ting, der ikke går ret godt i spænd.
Den bliver sikkert ikke meget brugt på denne side af sommerferien, men så er den klar når efterårsgarderoben igen skal findes frem. Og måske på en kølig sommeraften.
Inden vi når næste uldsæson skal der ske flere skelsættende ting i min lille familie.
Jeg glæder mig. Til det hele.
PS. Prins Christian bør efter min mening holde med AaB.
-
otteogtyve
Havde jeg nu formået at klemme ballerne sammen, havde Poden haft fødselsdag sammen med Dronningen… ikke den ringeste dag, for der flages alle steder… men den fredag aften i 94 synes jeg ærlig talt, at det havde trukket så rigeligt i langdrag og 5 timer oven i, var nok mere end jeg på det tidspunkt havde fundet acceptabelt.
Det blev i stedet dagen før og i dag fejrer vi for 28. gang min skønne brunøjede pige.
Snart skal hun selv være mor.
Hun er netop gået ind i 3. trimester og alt går helt efter bogen. Den allerede meget livlige Solveig forventes i starten af juli. Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig?
-
Skærtorsdag
Vi skal vist kigge langt efter solen i dag. Det er gråt og småvådt udenfor. Hundene og jeg nåede dog en tidlig morgentur i skoven inden regnen begyndte at falde.
Det passer mig glimrende, at det er inde-vejr for i morgen samles familien til fødselsdag, og jeg har lidt forberedelse, der skal klares inden. Jeg lægger hus til – det er nemmest sådan – men traktementet kommer fødselsdagsbarnet selv med denne gang. Det må betyde, at hun er blevet rigtig voksen.
Mens jeg stryger dug og støvsuger har jeg ‘Papirarmbåndet‘, en roman af Rachael English i ørene. Jeg har kun hørt knap en time, så jeg kan endnu ikke sige så meget om den.
…
Jeg har netop færdiglæst Ulrik Langens moppedreng af en bog om Christian den 7., ‘Den afmægtige’. Som tidligere nævnt er jeg fascineret af trekantsdramaet Kongen, Caroline Mathilde og livlægen Struensee, men det bliver kun let berørt i denne bog.
Det er en særdelses velfortalt biografi om den konge, der fremstilles som rablende gal i filmen ‘En kongelig affære‘. Efter at have læst ‘Den afmægtige’ forstår jeg hvorfor Christian den 7. endte, som han gjorde. En barndom præget af misrøgt fra de omsorgspersoner, der havde ansvaret for hans opvækst kan ikke andet end have påvirket ham negativt.
Opdragelse og undervisning var lagt i hænderne på Grev Ditlev Reventlow, hvis pædagogiske metoder bestod af moraliseren, skænd og prygl. Angst og ensomhed blev et grundvilkår i Christian 7.s liv og læg dertil en mangel på forståelse for denne meget følsomme og intelligente dreng, så er det ikke svært at finde koblingen til den psykisk ustabile voksne konge.
Sjovt er det, at navnene på de mennesker, der gjorde tjeneste hos hoffet fortsat er navne, man hører i forbindelse med de kongelige… f.eks. Moltke og Reventlow.
Tilgengæld er livet ved hoffet blevet temmelig meget mere kedeligt… ikke så mange skandaler med begær og hor 😉
-
Mudder i underbuksen
Der er strandet en spækhugger lige udenfor Hals.
Det har været de sidste dages store attraktion og efter en dejlig tur i mosen med hundene ville Nanna og jeg da også gerne se den.
Solens genskin generede og jeg ville lige træde ned på stranden for at kunne komme lidt til venstre for den… det skulle jeg ikke ha’ gjort. Stranden var ‘bundløs’ og jeg trådte ned i et stort hul og endte med mudder og tang helt ind i underbukserne 😬
I eftermiddag – sikkert ved højvande – forsøger Naturstyrelsen en lille redningsaktion for at få den ud på lidt dybere vand. De mener den ser sund ud, men søger den igen ind på lavt vand, vil man lade naturen gå sin gang.
Får jeg nu ikke opfyldt min drøm om Alaska, så har jeg i det mindste nu set en spækhugger.
-
Lige om lidt
Jeg er tjekket ud til 11 dage uden mødetid på kontoret.
På mandag arbejder jeg hjemme og derfra står den på påskeferie med fødselsdagsfejring, påskefrokost, langsomme morgener i nattøj og andre af den slags lyksaligheder, der hører sådan en lille ferie til.
Jeg kunne godt tænke mig, at vejret igen blev lidt stabilt, men sådan er April… den ved aldrig helt hvad den vil. Slud, sne og indimellem noget, der kan lugte lidt af sommer.
Lørdagen er startet tidligt, men langsomt. Bob ligger på skødet, mens jeg strikker, drikker morgenens første kop kaffe og lader op til dagens gøremål – rengøring og tøjvask. Lige om lidt.
-
garn garn garn
Aalborg har ikke mange garnforretninger og slet ikke efter to af dem er lukket inden for kort tid.
Derfor er det endnu mere glædeligt når en ny ser dagens lys.
Garn22 åbner i Nørregade på fredag og jeg skal med garanti forbi og måske benytte mig af deres gode åbningstilbud.
Som et ekstra plus ligger den tæt på det sted jeg parkerer, når jeg en sjælden gang besøger storbyen.
Det er ikke fordi jeg mangler garn – men resterne rækker ikke til det projekt, som jeg gerne vil strikke, når jeg har kæmpet mig gennem den Peacock cardigan, jeg har gang i til mig selv.
I SORT!
Ved du, hvor svært det er at strikke i sort garn? På en skala fra 1-10 er det er ren 10’er. Den ser ud til at blive rigtig smuk, så den skal nok blive færdig.
-
Dronningeriget
Jeg er gået i et royalt mode og er dykket ned i både aktuelle og historiske fortællinger.
I Undervejs, som er Dronning Margrethes erindringer fra hun blev født i 1940 til hun i 1972 overtog tronen fra sin far, er forfatteren er trådt i baggrunden, og har formået at forvandle mange mange timers samtale til en lang romanfortælling. Det er Dronningens ord og det føles som er det hende selv, der fortæller om den lille pige på Amalienborg, den unge og nysgerrige prinsesse, tronfølgeren, og den nye monark.
Tidligere bøger jeg har læst om Dronningen har ikke været andet end endeløse opremsninger og citater fra andre bøger. Undervejs er en helt anderledes personlig beretning, en voksen kvindes ærlige og bramfrie fortælling om barndom og ungdom.
Absolut anbefalelsesværdig!
Sideløbende lytter jeg til podcasten Dronningeriget på DR.
Hvis man tror Danmarkshistorien tilhører mændende må man tro om. Der har været masser af fantastiske kvinder, der har været tæt på den royale magt gennem tiden. Dem møder du her. Værter på podcasten er Cecilie Nielsen og Emma Paaske som begge er historikere (lidt meget tøse-fnisen, men kan man se bort fra det, er det ret underholdende).
I Podcasten henvises til både youtube videoer fra Rigsarkivet og til DR programmer som jeg ser når de nævnes.
Særligt fascineret er jeg af trekantsdramaet Struensee, Caroline Mathilde og Christian den 7. Heldigvis er der en del materiale at kaste sig over, som fortæller om denne både lidenskabelige og triste affære, der ender med at Struensee bliver halshugget, parteret og ligdelene stillet til offentlig skue.
Kærlighed, begær og hor har i høj grad været en del af Danmarkshistorien, men sørme også en brutalitet, der viser, at vi har 1000 års historie som barbarer bag os.
-
Den slags skal man afholde sig fra at spøge med…
