• Et øjeblik...

    Goodnight Moon

    Den positive start på dagen holdt kun ved til jeg startede min job pc og kastede mig over i dagens opgaver.

    Den nye POB er en udfordring udover det sædvanlige og da jeg fortsat er alene på pinden, er jeg i løbet af blot to arbejdsdage kommet håbløst bagud. En opgave som før tog 10 minutter at visitere og oprette tager nu mindst det dobbelte… det bliver bedre, selvfølgelig gør det det… men lige nu trækker det fandeme tænder ud.

    Jeg greb Ninjaen så snart jeg kom hjem og fik luftet ud i øverste etage med en lang tur i det smukke vejr.

    Jeg er ikke så sikker på, at jeg når at se solen gå ned i aften før jeg siger Goodnight Moon – jeg trænger.

  • Et øjeblik...

    Det var den dejligste morgen i 100 år

    Der var ikke en vind der rørte sig til morgen, vindmøllerne var tavse og i det fjerne kunne jeg se røgen fra storbyens skorstene stige lige til vejrs.

    Ved dokken var vandspejlet helt helt stille uden den mindste krusning og spejlbilledet af bygningerne stod næsten perfekt.

    Stille er der også i livet.

    Uden krusninger på vandet.

    Det er godt.

    Og tiltrængt.

    Jeg tænker, det var den dejligste morgen i 100 år.

  • Et øjeblik...

    Skod dag

    Det var præcis så forvirrende og frustrerende at være på job i dag som forventet efter weekendens POB migrering.

    Næsten som at være tilbage til de første dage i det nye job. De første timer gik med at famle i blinde, konferere med kolleger om de erfaringer de havde gjort fra morgenstunden og lige så stille fandt vi nogenlunde rundt i den nye POB verden. Så godt at vi kunne oprette opgaver og ekspedere sager.

    Der er noteret lange lister med uhensigtsmæssigheder, fejl, funktioner som er fjernet… eller måske blot gemt et andet sted og ønsker til forbedringer.

    Men troede jeg, at jeg havde haft en skod dag, så var det intet mod hvad Poden kunne stille op med.

    De havde gjort ornestalden ren OG kastreret smågrise.

    (i den forbindelse tør jeg godt påstå, at billedet er et FØRbillede)

    Det er sikkert de fleste bekendt, at sidstnævnte foregår uden bedøvelse. Poden var bestemt ikke fornøjet… men ved godt, at det er sådan det foregår. Både på skolen og i landbruget.

    Men derfor behøver man ikke billige det.

    Der har været adskillige episoder hun har opponeret med.  Både i ko- og svine stald.

    Som hun siger er ikke nødvendigt at sparke til soen for få den til at flytte sig… lidt mindre puf kan sagtens klare opgaven.

    I det hele taget er hun stærkt utilfreds med den måde dyrene behandles på af visse dele af personalet på Agri College.

    Jeg har meget meget svært ved at forstå, at man på en landbrugsskole tolererer den unødige hårdhændende behandling af dyrene. Jeg mener… det er da et skidt sted, at lære dem den slags. De skulle langt hellere lære dem om dyrevelfærd, så de blev klædt på til at gå ud og flytte holdninger.

    Jeg tror godt, jeg tør sige, at hendes fremtid ikke ligger i landbruget!

     

  • Et øjeblik...

    Møllesøen

    Vi kom lidt på afveje i dag, den rødhårede og jeg. Efter at have besøgt Jens ville vi gå en tur i storskoven. Altså Dronninglund Storskov for ikke-nordjyder (·:

    Vi kom dog aldrig så langt, idet vi faldt over Øster Møllesø, som ligger i umiddelbar nærhed af slottet og kirken. Vandmøllen, som er fra det 16. århundrede, ligger der stadig og på sådan en smuk sommerdag er det simpelthen rendyrket idyl.

    Lige ved siden af møllehuset ligger denne smukke bolig bare en spytklat fra søbredden. Her ville jeg bestemt ikke have problemer med at bo, men med den beliggenhed er jeg også ret sikker på, at der skal mere end en “teknisk konsulent” løn til.

    Heldig er jeg, som bor kort tids kørsel herfra og kan gå tur omkring møllesøen så ofte jeg gider.

    Det er en måned siden Jens blev begravet og stedet ser fortsat ud som om intet var hændt. Det er der sikkert en grund til. Jeg aner ikke, hvad der er “normalt”, men jeg synes squ, det er lidt underligt at gravstedet stadig er tomt, hvis jeg skal være ærlig.

     

  • Et øjeblik...

    Langsom start

    Vi er langsomme startere denne søndag… Ninjaen og jeg.

    Lørdag blev til søndag før vi kom hjem i seng efter en aften i dejligt selskab. Jeg har sovet længe og sumper i nattøj, med OL på flimmeren og kaffe i kruset.

    Ninjaen er endnu ikke stået op.

    Jeg skal en tur omkring Hals i dag. Jeg har en glemt jakke hængende deroppe og jeg kunne godt mærke på sidste uges morgentemperaturer, at det er blevet tid til at bære overtøj igen.

    Desværre.

    Mens jeg har holdt weekend har en række af mine kolleger knoklet på jobbet med POB migrering.

    POB er en forkortelse for Point of Business. Det er livsnerven i mit job og mit primære værktøj.

    Her i weekenden er dette værktøj blevet opgaderet og mandag morgen møder jeg derfor ind til en helt ny verden.

    Alene.

    Min makker har ferie, oraklet har en fridag og det giver ærlig talt lidt sommerfugle i maven, at skulle stå alene med den udfordring.

    Jeg håber, at mandag består af langsomme startere, så jeg får tid til at udforske og finde mig til rette i den nye verden inden opgaverne vælter ind.

    Men først venter der en dejlig sorgløs solrig søndag forude 🙂

  • Et øjeblik...

    Sommerfortsætter

    Så vidt jeg husker, øffede jeg sidste sommmer om noget med, at finde en velhavende mand, som kunne invitere mig på ferie sydpå… gjorde jeg ikke?

    Dét lykkedes så ikke helt. Måske glemte jeg at lede.

    Der dukkede helt spontant et par kandidater op. Ikke velhavende, men dog begge hørende til kategorien “mand med egen indtjening”.

    Den ene viste sig dog, at indeholde en masse varm luft… den anden slet ingen luft!

    “Dur ikke”, sagde prinsessen. “Næste”.

    Nåmen, måske lykkedes det mig inden sommeren 2013. Hvis jeg husker at lede.

    Ellers klarer jeg mig forresten også fint selv.

    Nordjylland er skam ikke sådan at kimse af, hvis ellers vejret er godt – og så slipper jeg samtidig for, at blive skuffet i hjertet.

    Weekenden lugter af dejlig sommer.

    Solen skinner på en blå himmel denne lørdag formiddag og jeg tænker, at Ninjaen og jeg kører mod nord til noget strand, vand og befriende dårligt selskab.

    God weekend til jer.

  • Sure opstød

    There is something rotten in Aalborg Kommune

    Sidste år skrev jeg en mail til Teknisk Forvaltning i Aalborg Kommune (vedhæftet dokumentation i form af billeder) og gjorde dem opmærksom på, at der i Vodskov er en vej som simpelthen forsvinder, hvis de ikke gør noget.

    Efter en månedstid (!!!) fik jeg en bekræftelse på, at de havde modtaget min henvendelse og at de godt kunne se at det ikke så for godt ud. De ville kigge på det, men kunne ikke love hvornår.

    Som sagt vil jeg tro, det ligger et år tilbage og næsten som forventet er der intet sket. Overhovedet. Billederne herunder er taget i dag og viser med al tydelighed, at medmindre kommunen gør noget, så forsvinder Englundvej af landkortet. Eller i hvert fald indkørslen til Englundvej.

    Gad vide hvordan det vil se ud i medierne, hvis der skulle indtræffe en ulykke og brandvæsen/ambulance/politi ikke kan finde vejen fordi Aalborg Kommune har forsømt deres vedligeholdelsespligt af offentlig vej – og at en borger oven i købet har gjort dem opmærksom på problemet?

    Ikke godt tænker jeg!

    Jeg bor altså ikke bare i Udkants Danmark, men også i Udkants Aalborg Kommmune.

  • Et øjeblik...

    Nogen gange…

    – så kommer man ud for mennesker, som taler lige ud af posen. Mennesker som siger dét, man har brug for at høre, i stedet for det man gerne vil høre.

    Jeg kender sådan et menneske.

    Nogen mener h*n bør have monteret et filter –  men jeg foretrækker klart det umiddelbare og ærlige svar, fremfor hvide løgne eller ord pakket ind i misforstået hensynsfuldhed.

    Hellere såret af sandheden end vildledt af løgnen.

    At h*n så også hjalp mig gennem den sværeste tid i mit liv, gør ikke hengivenheden mindre.

     

    [mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/for_you.mp3″ colors=”#a93436″ id=”1″ nums=”1″]

     

  • Et øjeblik...

    Souvenir


    Ferien bragte os omkring Ree Park ved Ebletoft og her fangede Canon og jeg, hvad der skulle ende med at blive feriens souvenir.

    Billedet er trykt hos Pixum, som ved flere lejligheder har leveret superkvalitets tryk af mine fotos.

    Det er et af deres billigste tryk “Fotoplakat mat“, der er bestilt, men alligevel ligner det en million, når det kommer bag glas i en IKEA Ribba ramme.

    Og flot er det med kulør på en hvid væg.

    Synes jeg 🙂