• Et øjeblik...

    Duftspor

    “Er Mette her?” lød spørgsmålet i (…) en dag… han kunne dufte, at jeg var i butikken. Mine kolleger ved jeg er kommet allerede ude i opgangen. Min tilstedeværelse afsløres af et diskret duftspor.

    Nu er flasken næsten tom.

    Det er noget nær en katastrofe, for hvad skal jeg nu dufte af.

    Jeg må have fat i min ven i det engelske. Jeg har fået duften via ham, for den kan ikke købes herhjemme.

    Og det skal være snart.

    Please.

  • Et øjeblik...

    Harry Houdini

    Ninjaen er i løb og derfor henvist til bryggerset, når jeg ikke er hjemme. Der er lukket til resten af huset med et børnegitter og det har aldrig været noget problem.

    Indtil i dag.

    Da jeg kom hjem befandt hun sig på den forkerte side af omtalte gitter.

    Jeg ved godt, at hun ikke aner hun er på afveje, men hun har sikkert hurtigt fornemmet min misbilligelse for hun præsterede den ene overspringshandling efter den anden (:

    Houdini…

  • Et øjeblik...

    Et døgn med overraskelser

    I aftes var Poden og to kammerater impliceret i et færselsuheld (ikke i Poloen og ikke med Poden som chauffør). I et venstresving hvor chaufføren er uopmærksom, overser han en modkørende bil og knalder lige ind i siden af den.

    Jeg vil skynde mig at sige, at det kun skete materiel skade, men jeg kunne fornemme at Nanna alligevel var rystet.

    De er unge og urutinerede, men tror selv de er verdensmestre. Det er de så ikke.

    I dag har hun ondt i ryggen og ballen, men mon ikke de slipper med forskrækkelsen, en smadret køler og er blevet en erfaring rigere..

    I dag fik jeg næste overraskelse.

    Hun vil skifte uddannelse… tilbage til den almindelige skolebænk… og dermed større muligheder i fremtiden!

    Det er ok med mig. Bare hun laver noget. Eller rettere, bare hun laver noget, der interesserer hende.

    I morgen booker hun tid hos sin uddannelsesvejleder og så tager vi den derfra.

    Og så gider jeg forresten ikke flere af den slags ‘uregelmæssigheder’.

    Det har været en skrækkelig uge på alle måder.

    I morgen er det heldigvis fredag. Og weekend. En weekend som skal tilbringes med det og den jeg allerbedst kan li’..!

    Det gider jeg tilgengæld rigtig godt.

  • Set på nettet

    Hele verden fra forstanden…

    – et kort sekund, et øjeblik… og bagefter ro.

    Jeg blev SÅ berørt af dagens indlæg hos Anne.

    For snart 5 år siden stod jeg der selv… midt i det stormvejr, man bliver kastet ud i, når et ægteskab og en familie går i opløsning.

    Anne sætter smukke ord på det, jeg også har oplevet. At erkende løgnen og selvbedraget i det liv man har levet. At turde trodse angsten for det ukendte man kaster sig ud i. Og bagefter finde styrken, glæden og roen i at være boss i sit eget liv.

    Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg tog det skridt. Det eneste jeg fortryder er, at jeg ikke gjorde det tidligere.

    Men som jeg så på FB i dag: det er aldrig for sent, at leve lykkeligt til sine dages ende…

  • Et øjeblik...

    Tirsdags earcandy

    Hendes nye album “Where do you go to disappear” udkom i går… det røg lige i indkøbskurven.

    Nøjagtig som med hendes tidligere udgivelser kræver det tilvænning og jo oftere man hører numrene, jo bedre bli’r de.

    Synes jeg..!

  • Et øjeblik...

    Plads til forbedring…

    Det har været en skidt dag.

    I går var også en skidt dag.

    Smilet og latteren er langt henne og hente.

    Meget langt.

    Jeg er træt, hudløs, irritabel, spids, humorforladt, smålig… det går ud over de forkerte og jeg ved det.

    Sorry!

    Jeg satser på, at onsdag bliver bedre…

    Du får mig tilgengæld ikke til at synes, at udsigten til efterårs og uvejr er træls… tværtimod… det er tid til indendørs hygge og stearinlys.

    Og det gider jeg faktisk godt.

    Når det nu alligevel ikke kan være anderledes.

     

     

     

  • Et øjeblik...

    Poden flytter hjemmefra…

    – i hvert fald for en uge.

    Hun skal passe en kat og er derfor flyttet ind i katteejerens midtby lejlighed, mens denne er bortrejst en uge.

    Jeg hjalp hende op med tingene og her ventede noget af en overraskelse. Og det var ikke af de positive.

    Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig, at man ville være bekendt at efterlade en lejlighed i dén stand velvidende, at en anden skulle bo der.

    Der var kattehår overalt.

    O V E R A L T

    Uskyllet opvask i vask og på bord.

    Snavsende håndklæder smidt i kattegrus på badeværelset.

    Sengetøj som nærmest lignede pels.

    Pardon my french… men det var fandeme ulækkert.

    Jeg kan godt forstå, at Poden medbragte sit eget sengetøj og jeg skal love jer, at det ikke er den stand lejligheden er i, når beboeren kommer hjem fra ferie.

    (jeg ved godt, hvad hun skal have i julegave: En bog om hygiejne.)