• Et øjeblik...

    Holder øje med dig

    Jeg er normalt slet ikke til de nye danske popdrenge (Xander, Seebach, Burhan G, osv) og deres pladder sentimentale tekster (sorry).

    Men det her nummer synes jeg er ret fint…

  • Et øjeblik...

    Hvem pokker har danset regndans?

    En mere fair fordeling af vejret havde været på sin plads. Regnen har silet ned fra en grå og tung himmel stort set hele efterårsferien, mens sydøst Danmark er beriget med sol og 18-19-20 grader.

    For slet ikke at tale om de meldinger, der kommer fra det spanske, hvor solen skinner og der bades i middelhavet :-/

    Efterårsferiegæsterne bliver et par dage endnu. Jeg havde ladet døren stå åben til en mandagsfridag, men vinder jeg nu i ‘lotteriet’ og skal flytte i det nye år, gør jeg sikkert klogt i at gemme fridagene. Selvom det er fristende, og selskabet er godt, så begynder arbejdsugen altså på en mandag.

    Jeg har intet nyt på ‘hus fronten’, men jeg håber, at jeg snart hører noget.

  • Et øjeblik...

    Oktober morgen

    Vi er langsomme startere denne oktober morgen.

    Hundene snorker i hver deres kurv og ligner ikke nogen, der har til sinds at lette sig foreløbig. Vi drikker kaffe, ser lidt morgentv, skriver en enkelt mail, snakker lidt om livet i almindelighed og mænd i særdeleshed.

    Bruger fortsat en masse (unødig) krudt på at greje, hvordan man på kort tid kan slå store koldbøtter i livet. Pludselig er vi som fremmede… som om det sidste år og vores venskab/fortrolighed slet ikke har eksisteret. Fandeme mærkeligt.

    Havde jeg vidst dengang, hvad jeg ved nu, havde jeg nok lyttet til mavefornemmelsens: “åhnejdetviljegikkeinvolveresi“!

    SOMOM

    Gu’ havde jeg ej. Jeg havde kastet mig ud i det og jeg fortryder i øvrigt ikke et sekund. Vi gjorde hinanden boblende glade. Omend det ikke varede så længe.

    Jeg skal nok få det lagt bag mig – men indimellem, når jeg er mest sårbar, dukker det op – for jeg kunne godt bruge den ven han var engang.

    Vi skal ud i dag. Jeg skal ud. Dårligt vejr eller ej.

    Men først lige en kop kaffe mere.

    God fredag og god weekend ♥

    Oktober smukhed i mit fjernsyn fra norske Jonas Alaska

  • Et øjeblik...

    I’m back

    Jeg har været ‘ude af cirkulation’ i nogle dage, men nu er jeg tilbage for fuld styrke. Næsten.

    Der har været passet godt på huset imens. Ikke mindst af disse to vis blotte tilstedeværelse kan matche enhver tyverialarm (:

    Man skal nu ikke skue hunden på hårene. Den store hanhund er blid som et lam og fantastisk nem at have med at gøre. Han eneste fejl er, at han sviner… helt vildt faktisk… noget jeg slet slet ikke er vant til fra Ninjaen og når efterårsferien er slut og han rejser hjem ligger der en større rengøringsopgave forude.

    Men det er okay. Både to og firbenede nyder selskabet. Resten er bagateller.

    Der tikker beskeder ind fra det spanske med ord som tapas, sommertøj, storbyshopping, solskin og temperaturer i tyverne… jeg er slet ikke misundelig.

    Slet ikke, blev der sagt!

  • Et øjeblik...

    Efterårsferiefri

    Poden er fløjet.

    Ikke fra reden… men til Madrid, via Amsterdam og Barcelona.

    Sammen med sin far og et par venner holdes der efterårsferie i det spanske.

    Turen går fra Barcelona til Madrid i lejede biler. En tur der planlægges til at vare nogle dage med indlagte oplevelser undervejs.

    I Madrid skal hun blandt andet se Ronaldo spille på Santiago Bernabéu Stadium. Ikke at hun interesserer sig en pind for fodbold, men mon ikke at det trods alt bliver en kæmpe oplevelse at mærke stemningen på det her enorme stadion, blandt tusindvis af fodboldfans. Jeg tror det.

    Undertegnede har også efterårsferiefri resten af ugen (plus mandag i næste, tror jeg) og selvom mine planer er langt fra så spændende og eksotiske som Podens, så er en bunke fridage ikke af vejen.

    Vi ses på den anden side (:

  • Et øjeblik...

    Citat

    We are tied to the ocean. And when we go back to the sea, whether it is to sail or to watch – we are going back from whence we came.

    – John F. Kennedy –

  • Et øjeblik...

    Silende

    Vådt og gråt har det været den her søndag. Ninjaen og jeg fandt et hul midt på eftermiddagen, hvor det lykkedes os at gå en time uden at blive gennemblødte, men ellers har regnen da også silet ned stort set hele dagen.

    Hvis det havde været min fødselsdag i dag, ville jeg nok lige overveje min opførsel i det forgangne år (;

    Jeg skal kun på job i morgen, derefter holder jeg fri. Vi får travlt, både Nanna og jeg, for der skal vaskes tøj, pakkes og forberedes til efterårsferiens aktiviteter.

  • Et øjeblik...

    Sneakpeek

    Lørdag eftermiddag blev brugt på en lille tur til kysten og et besøg i det her lille hus, som jeg går og håber på bliver mit i det nye år.

    Der er stadig ting, der skal falde på plads, men drømme har man vel lov til.

    Der er masser af have. Både foran og bagved. Mest græs. Faktisk lige knap 17 gange mere end jeg har nu. Tænker at det nok kommer til at koste en udskiftning af håndskubberen.

    Der er æbletræ, plads til drivhus og carport til Poloen (og room for a pony).

    Kryds lige fingre, ikke?

    Og bered dig på, at jeg kommer til at søge både handymænd og – kvinder i arbejdstøj og med værktøjet i orden (:

  • Ninjaen

    Forsøgsdyr

    Ninjaen er udtaget som testhund på Olivers hundefoder og snacks.

    Vi får tilsendt test pakker i løbet af et par uger.

    Jeg er sikker på, at det nok skal falde i god jord hos den firbenede (:

  • Et øjeblik...

    Fransk feelgood

    Når jeg siger fransk film, er der sikkkert mange, der med det samme rynker på næsen siger: ellers tak.

    Flere jeg har talt med var i hvert fald fyldt med fordomme da jeg fortalte, at jeg skulle til snigpremiere på “Intouchables” eller “De urørlige”, som den hedder på dansk.

    MEN det er, uden sammenligning, en af de dejligste film jeg har set meget meget længe. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at jeg smilede mig igennem de knap to timer den varede.

    Den må du altså bare ikke snyde dig selv for – fransk eller ej – så kast fordommene overbord og køb billet til biffen, når filmen sidst på måneden har premiere in a theatre near you (:

    I det franske komedie-drama ‘De urørlige’ kunne kontrasten næsten ikke være større.

    Phillipe (François Cluzet) er mangemillionær, bor i Paris’ fineste kvarter og er lam fra halsen og ned efter en paragliding-ulykke. Driss (Omar Sy) er arbejdsløs, småkriminel og bor i en forstadsghetto.

    Da Phillipe vil ansætte en ny hjælper, søger Driss modvilligt jobbet og forventer at få det kategoriske “nej”, som han er vant til. Men Philippe, der savner forandring i hverdagen, overrumples af Driss’ sarkasme og befriende mangel på medlidenhed.

    De to oparbejder et usædvanligt venskab, som kommer til at udfordre deres respektive verdensbilleder.

    Den franske feel good-komedie ‘De urørlige’ er baseret på en virkelig historie. Filmen har gået sin sejrsgang verden over og har passeret ‘Den fabelagtige Amélie fra Montmartre’ fra 2001 som den mest sete franske film nogensinde.