• Et øjeblik...

    Fremvisning af lejlighed og overskæg

    Da jeg sagde lejligheden op sagde jeg samtidig ja til at fremvise den for en evt. ny lejer. Hvad jeg ikke havde forventet var, at lejligheden er tilbudt til i hvert fald 11 på ventelisten og at de alle har fået mit telefonnummer :-/

    Heldigvis skal de interesserede give boligforeningen besked senest mandag og så er fremvisningerne vel forbi.

    Jeg havde ellers mange andre og langt mere interessante ting at foretage mig end at rydde op og gøre rent. Jeg ved godt det ikke er “købere” der kommer og at jeg reelt kan være ligeglad hvad de synes, men jeg foretrækker nu her ser ordentligt ud, når jeg skal åbne mit hjem for fremmede.

    Jeg ryddder op. Smider væk med hård hånd. Pakker. Det er sundt at flytte, tror jeg… særligt når man ikke hverken har loft, kælder eller udhus. Man får ryddet ud i alt det skrammel man går og gemmer på og aldrig nogensinde får brug for.

    For eksempel har vi nok gavepapir og -bånd til at kunne dække årets julegaveindpakning i Magasin.

    Eller servietter nok til samtlige fødselsdagskaffeborde i Aalborg og omegn det næste års tid.

    Ud med l*****

    Ninjaen og jeg støtter forresten også Movember… jeg tænker, der vil gå temmelig meget mere end en måned før jeg kan præstere blot en smule dun, så jeg har måtte tage PhotoShop til hjælp.

    Hav en dejlig weekend derude.

  • Et øjeblik...

    Den blå time

    Vintermørket bliver mere og mere fremtrædende. Klokken er kun ca. 16.15 da iPhonen har opdateret Instagram med dette foto nede ved fjorden.

    Hjemturen foregik næsten i mørke… og så skal jeg hilse og sige at fjorden ikke er noget rart sted. Øde og spooky.

    Heldigvis er jeg i selskab med en Ninja og så kan det vel ikke gå helt galt.

    iPhone billederne bruges som små hverdagsøjebliksbilleder på min Instagram profil, en slags billedefacebook.

    Du er også velkommen… hvis du altså har lyst… som nævnt for et par dage siden er det lige her

  • Et øjeblik...

    Hverdagsfornøjelser

    Andebryst, rødvin og lækker musik… og så på en helt almindelig onsdag. Jeg har besluttet, at jeg, når jeg flytter, skal være sådan en der laver god mad. Og pusler i haven. Dyrker tomater og rabarber. Og strikker. Eller noget.

    Og så synes jeg forresten, at jeg fortjente en smule selvforkælelse. Jow jeg gjorde. Og så tog jeg forskud på beslutningen om den gode mad.

    Jobbet trækker tænder ud lige nu. Hovedet snurrer når jeg kommer hjem.

    Heldigvis er der ro på hjemmefronten. Helt ro. Intet der forstyrrer harmonien og det gode humør. Ingen nytteløse dramaer, der ødelægger nattesøvnen. Ingen følelsesballade. Det hjælper gevaldigt, når hverdagen kræver hele min opmærksomhed.

    Det skal vare længe før jeg igen lader nogen komme ind under huden.

    Meget længe.

  • Et øjeblik...

    Vi har måske mus…

    – sagde Sofie med forfærdelsen malet i ansigtet.

    Sofie bor pt. i det hus jeg overtager til februar og jeg er helt sikker på, at hun lige skulle teste om hun kunne ryste mig (:

    Det kunne hun ikke!

    Jeg er nemlig ikke en skid bange for mus.

    Jeg er ikke så heldig, som “Miss Muffin” at flytte ind i et hus, som indeholder en Frede – men jeg overvejer da måske at anskaffe mig sådan et kræ til at holde musene fra døren.

    Men kun måske for dyr på køkkenbordet, kattebakker og kradsetræer er nok ikke lige foreneligt med… mig… og Ninjaen.

  • Et øjeblik...

    Suppe, steg og is

    Jeg er inviteret til 70 års fødselsdag på Billund Kro.

    Hos Gerda og Jørgen.

    Det er Gerda, der har fødselsdag.

    Det lyder altsammen rigtigt hyggeligt og jeg har heller ingen aktuelle planer den 8. december…

    – så det eneste lille problem jeg har med denne indbydelse er: hvem fanden er Gerda og Jørgen?

    Skal jeg prøve at møde op… bare for sjov…  det kunne jo være, at de gi’r noget go’ mad og hvem ved… måske kan man lære nogle nye mennesker at kende.

    Eller kunne jeg måske være den ukendte arving til en familieformue?

    Eller noget.

    Jeg tror nu, at jeg vælger at returnere indbydelsen. Det kan jo være, at jeg er en lousy erstatning for den rigtige “Mette” og desuden vil hun jo også gå glip af festen hvis ikke jeg gør.

    Det er forresten ikke første gang, at jeg er blevet forvekslet eller fået stjålet min identitet… husker I denne her, hvor jeg havde besøg af politiet og blev truet med “dom, samfundstjeneste og tilsyn..”?

    Så foretrækker jeg trods alt en suppe, steg og is fest i Billund (:

  • Et øjeblik...

    Metusalem

    Mangler du noget at læse i de lange mørke vinteraftener kan jeg anbefale, at du tygger dig igennem de 523 sider i Flemming Dyrbye’s debutroman “Metusalem”.

    Den er velskrevet og har et originalt plot, som har holdt mig fanget aften efter aften.

    Da den smukke og begavede Stine Jamie bliver udsat for sadistisk sexmishandling og efterfølgende myrdet, efterlader beviserne ingen tvivl om, at Christian Bjørnbo er den skyldige.

    Knap 8 måneder efter mordet lykkes det Christian Bjørnbo at flygte fra fængslet, og kriminalassistent Michael Niedermeyer får til opgave at opspore ham.

    I takt med, at kriminalassistent Niedermeyer sætter sig ind i sagen, begynder han gradvis at fornemme, at ikke hele sandheden kom frem under retssagen, og at mordet på Stine Jamie måske kun er en lille brik i et meget større puslespil med forgreninger langt ind i internationale forskningsmiljøer.

    Hvem var denne Stine Jamie egentlig – og hvad var det for en hemmelighed, hun bar på?

    Ikke alle ønsker, at sandheden kommer frem, og Michael Niedermeyer må konstatere, at det ikke altid er let at skelne godt fra ondt – og rigtigt fra forkert.

    Lige så god som svenskerne og bedre end de fleste danske kolleger.

     

  • Et øjeblik...

    En ny hverdag

    Afdelingen jeg er ansat i har fået en ny opgave. En temmelig omfattende opgave. Min makker er udpeget, som den der skal løfte hovedparten for der er nemlig ikke fulgt ressourcer med.

    Som I måske kan regne ud påviler det daglige arbejde dermed undertegnede og selvom jeg kæmper, så kommer der to nye opgaver ind hver gang jeg har udført én.

    Jeg kan ikke følge med og her sidst på ugen har jeg opgivet overhovedet at prøve.

    Men det ville vel også være underligt, hvis man kan fjerne næsten en hel ressource og arbejdet så alligevel blev gjort.

    Det trækker tænder ud og efter en dag som den, summer hovedet og det er en befrielse at komme hjem, give den rødhårede halsbånd på og trave en lang tur.

    I morgen er det fredag.

    Arbejdsdagen er kort.

    Garnet skal trimmes.

    Jeg skal gå strøgtur.

    Spendere lidt penge på mig selv. Måske.

    I låååve it.

     

     

  • Et øjeblik...

    Skod sygdom

    For ca. 1½ år siden blev min ex-svigerinde diagnostiseret med livmoderhalskræft.

    Hun døde i går eftermiddags på hospice. 47 år gammel.

    Hendes yngste søn, Nannas fætter, er endnu ikke konfirmeret.

    Kan vi ikke godt blive enige om, at der fandens meget for tidligt?