• Et øjeblik...

    Sweet december song

    Jeg forsøger lige at ryge en godnatfredspibe og piske lidt god karma frem med herrelækre George Michael og hans Sweet December Song, som jeg synes er SÅ smuk.

    (jeg er nemlig et skide surt løg, skal jeg sige jer og jeg skal have sænket adrenalin niveauet inden jeg skal sove…)

  • Et øjeblik...

    Alder er bare et tal

    Min alder kommer ikke mig ved.
    Gammel er noget, man bliver gjort til at sine omgivelser.

    Ordene er Susse Wolds – og man må sige hun har noget at have dem i.

    Tænk hvem der så sådan ud i hendes alder.

    Jeg tænker ikke så meget over det med min alder.

    Og dog.

    Jeg står overfor at blive 50. Er det ikke nærmest midaldrende? Hvordan gik det lige til? De der rynker ved øjnene… de var der da ikke i går… eller var de? Og de grå hår… er de ikke efterhånden i overtal.

    Men når min datter kører bil og min ungdomskæreste har stor måne, så må jeg jo nødvendigvis også være blevet ældre.

    Jeg forstår bare ikke, hvornår det skete.

    Inden i er jeg jo stadig den samme.

    Præcis den samme.

    Okay… nogle mange erfaringer er jeg vel blevet rigere, men stort set er jeg stadig den Mette jeg var, da jeg var 17 og 27 og…

    Jeg tror, jeg vil sige som Susse: Min alder kommer ikke mig ved (:

    (og så vil jeg for resten gøre klar til morgensdagens firmajulefrokost, hvor jeg vil muntre mig med afdelingens 22 årige knægte (: )

  • Et øjeblik...

    Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde

    Nåmen, nogen er faktisk så vilde med det der arbejde, at de fortsætter langt udover normal arbejdstid. Blandt andre MIG.

    Eller noget.

    Midt i gårsdagens intromøde på Aalborg Handelsskole tikkede der en forespørgsel ind, om jeg kunne lave en juleannonce… med deadline fredag!!!

    Jeg er ikke hjemme på fredag, så min deadline er i morgen. Og den skal også til korrektur.

    Selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe.

    Og efter en tur ud i sneen med den røde er jeg klar.

    Jeg har travlt… så vi ses (:

    PS: er lige blevet ringet op fra Stena Line, som vi skal rejse med til Oslo. Vi skal medbringe gyldig billedlegitimation… hvad mon pludselig har alarmeret nordmændene siden de skærper kontrollen så meget, at rejsende bliver ringet op???

  • Et øjeblik...

    Kong Vinter


    Der sendes mange varme tanker i disse dage til mine nye Goodyear ULTRA GRIP 8 vinterdæk.

    Og til søens folk…

    – særligt til min søde nabo, som tosser rundt på en båd ovre omkring England (:

    Nu forstår jeg betydningen af, at have kvalitetsdæk monteret.

    Ganske som samme søde nabo sagde.

    Det gør ikke bare en forskel, det gør en kæmpe forskel.

  • Et øjeblik...

    De var advaret

    Og mig der bare skulle nyde eftermiddagen efter en lang arbejdsdag og en træls tur hjem i sneen.

    Det fik en mus spoleret for mig.

    Jeg tog nemlig en på fersk gerning i mit køkkenskab… og dér stætter jeg altså grænsen for min gæstfrihed.

    Dyrehandleren blev fluks konsulteret og 10 minutter senere var jeg på vej ud i sneen igen efter lokkedåse og gift.

    Mus er søde… når de opholder sig udendørs!

    De var advaret

  • Et øjeblik...

    Stadig tyndhudet

    Jeg besøgte Susling på min tur rundt i blogland og læse hendes seneste indlæg, der handlede om en venindes død og om hvordan hun på samme tid mistede en anden veninde.

    Lige som døden slukker kontakten fra det ene øjeblik til det næste, kan man også slukke kontakten med et enkelt klik på facebook. Så det gjorde jeg og har nu to venner mindre.

    Hun ramte mig lige i solar plexus og åbnede et sår, som ikke helt vil læges…

    PS: vejret er alt alt for smukt at være inde i… så nu tager Ninjaen og jeg altså til fjorden!