-
Med plads til genkendelse :-)
Pyt med at det måske er en smule latterligt… jeg har det i hvert fald sjovt med det (:
-
Barndommens gade
I november 2011 kunne jeg glæde mig over et gensyn via “indernettet” med legekammeraterne fra min barndomsgade.
Nu har den ældste af pigerne fra 84 taget initaitiv til et møde ude i den virkelige verden.
Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig helt vildt til at se Poulsen klanen; Joan, Jan, Birgitte og Bent… og Vestersøe pigerne: Maj-britt og Liselotte?
Som jeg også noterede mig den november dag: Jeg har genoptaget mange skønne forbindelser de sidste år… gamle kærester, veninder, tidligere kolleger, skolekammerater og nu altså også mine allertidligste legekammerater.
Alt afhængig af hvad vi har at sige hinanden i dag, er nogle kommet for at blive i mit liv, mens andre blot er på en hurtig gennemrejse.
Uanset er gensynet både sjovt og velkomment.
-
Den tavse type
Han er en mand af få ord, ham mekanikeren.Eller noget.
Han prøver ihærdigt at få hul igennem til mig derovre fra England.
Foreløbig har jeg talt 27 tomme sms’er. Om ikke andet ved jeg da, at der er liv i ham endnu.
Jeg har ikke fået så mange sms’er siden (…).
Jeg kan se på Marine Traffic, at hans skib ligger i havn i Harwich, så det kan ikke være fordi de er til havs, at forbindelsen er dårlig.
…
Jeg pakker lige et par flyttekasser, mens fantasien løber løbsk og fylder ord i de tomme talebobler…
Han må forresten godt snart komme hjem… der er altså grænser for, hvor længe en kvinde kan undvære en handymand (:
-
Aldrig så smukt
“Hun” er en sucker for Thomas Helmig og sendte mig lige i favnen på ham med denne her:
[mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/ass.mp3″ colors=”#983c3e”]
Jeg forstår hende godt, for hvor kan man da blive eventyrlig blød i koderne.
… du ved godt, hvem du er…
Tænk bare én gang i livet at få den slags kærlighedserklæring… heldige kvinde!
-
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Efter en dejlig juleferie, kun afbrudt af en 6 timers arbejdsfredag, er det nu hverdag igen. Jeg satser på, at der er mange, der benytter sig af den korte uge til at forlænge ferien lidt.
Jeg er nemlig alene på pinden. Helt alene. Den ene makker holder ferie hele ugen og den anden kun i dag, så det ville være så rart, hvis der var bare lidt stille og tid til at nå op i omdrejninger inden det for alvor går løs.
Mine sidste feriedage gemmes til flytningen. Jeg har endnu ikke langt mit helt fast på dagene. Alt afhænger af, hvor klar jeg er, når datoen nærmer sig.
Indtil videre går det forrygende. I går blev skuret tømt og til morgen benyttede jeg mig af, at mekanikernes affaldssæk var gabende tom og fik tømt fryseren. Eneste overlevende blev tre poser rabarber. Resten var kassabelt. Tror jeg. I hvert fald havde det en alder, hvor jeg ikke længere turde spise det (hvor længe kan mad egentligt holde sig i en fryser?)
Her var måske alligevel et emne til et nytårsfortsæt: bliv bedre til at udnytte fryserens ressourcer 🙂
-
Godt begyndt
Jeg er helt godt tilfreds med mig selv i dag…
Ikke bare fik vi travet en lang tur i området ved lufthavnen, jeg fik også overstået flytningens værste hurdle…
S K U R E T
Det er tømt, sorteret og pakket.
Det er ikke ret stort, men når det er eneste opbevaringsplads huset rummer, er det fantastisk hvad man kan få brokket derind. Halvdelen røg til skrot.
I bunden var der desuden sand nok til at fylde en mindre sandkasse og jeg er lidt bange for at de nye beboere vil opleve at musene har undermineret terrassen eller bunden i skuret fuldstændigt. Sandet er fjernet og hullet er lukket. Sån da.
Det var et skridt på vejen.
Godt gået frøken Bech 🙂
(nå ja, men der er kun mig til at sige det)
(og de der køer ik’ – dem mødte vi ovre ved lufthavnen, hvis nogen skulle undre sig over den manglende sammenhæng)
-
På den allerførste dag
Der har været fredeligt på Tingbakken i nat… i hvert fald bærer gaden ikke præg af fest og Poloen holder helt uskadt udenfor. Da jeg kom hjem i nat var der fortsat gang i en enkelt fest – ellers ligende det enhver anden weekendnat i kvarteret.
Nytårsfortsætter? Ikke her! Sidste år kom jeg til at love én, at jeg ville gøre mit allerbedste for at være den ven han fortjente. Jeg tænkte dengang, at det burde være let… det var det ikke. Det fyldte rigtig meget i 2012 og selvom vi forsøgte og rigtig gerne ville gjorde omgivelserne, at det ikke var muligt for os at skabe rum til at være venner. Desværre!
I år har jeg, klog af skade, afholdt mig fra den slags løfter.
…
Januar byder på spændende ny skolestart for Poden og flytning for os begge. Eller os alle tre må jeg hellere sige, for Ninjaen skal selvfølgelig med.
Jeg satser på, at vi flytter i weekenden den 26. – 27. januar (så har du nu en lastbil, eller andet der kan bruges som flyttebil, kender en der har og også kan køre den – så giv lige et pip).
Jeg glæder mig. Ikke mindst til at få det overstået. Lige nu virker det temmelig uoverskueligt. Men der er kun mig til det, så det er vel bare at komme i gang.
Endnu er der lang tid til og andre ting presser på… solen skinner over Nordjylland og mon ikke Ninjaen og jeg bør bevæge os derud.
Jeg tænker, at det lidt tunge hoved vil have godt af den friske luft.
Igen… godt nytår til jer alle.
-
Godt nytår
Julen er kommet og gået. Det samme er året. Næsten.
Jeg har aldrig haft lyst til at reflektere og gøre status, når året er gået… hvorfor skulle jeg?
Det begynder typisk smukt og nyt – men når det er slut, er der samlet både sorger og glæder i massevis. Sådan gik det også med 2012, som bød på boblende glæde men på også stor sorg.
Der var helt sikkert mange ting, jeg kunne ha’ gjort anderledes, mange ting jeg kunne ha’ undladt at sige, undladt at gøre… men sket er sket og gjort er gjort. Livet har ingen undo knap og intet tilbageblik kan ændre ved det passerede.
Er jeg så blevet klogere i 2012? Det er jeg… af skade ikke mindst!
Men “Never regret anything that made you smile”, er det ikke sådan man siger. Og det gør jeg da heller ikke… livet er squ for kort til at vågne op til fortrydelse.
Lad 2013 blive starten på alt det nye, der kommer til mig. Jeg er så sikker, som jeg kan være på, at det bliver det bedste år længe.
Pas på jer selv derude i aften/nat.
-
Gaverne
Jeg har fået så mange fine ting til mit nye hjem, både i fødselsdagsgave og julegave, at nu kan januar altså kun gå for langsomt, så jeg kan få det pakket ud af kasserne…
Det blev en hyggelig juleaften med skøn mad og dejligt selskab. Stemningen var afslappet og drillerierne kærlige… nøjagtig som den altid er i vores familie.
Vi spiser tidligt af hensyn til familiens yngste og ældste, som hurtigt bliver henholdsvis utålmodige og trætte.
I Hals skiftes et par ældre mænd til at cykle rundt i byen i ført julemandskostume og banke på folks ruder, vinke og hurtigt forsvinde igen på jernrensdyret. Til stor forundring og fornøjelse for byens børn. Vi havde også besøg af ham i går… ligesom vi fik besøg af Justin Bieber i egen høje papfigur (:
1. juledag. Samme familie + lidt til. Mere skøn mad, pakkespil og dejligt selskab.
Glædelig bagjul (;
-
All I want for Christmas is…
Jeg nåede det igen i år. Det hele. Den sidste gave er købt, pebernødderne er bagt og det sidste julebrev er sendt.
Alt ånder fred og god tid på denne smukke snedækkede julemorgen.
Jeg vil kun tænke gode tanker og omgive mig med mennesker, der gør mig godt. Tilgivet og glemt er de, der ikke gør. Sådan skal det være.
May you have the gladness of Christmas which is hope, the spirit
of Christmas which is peace and the heart of Christmas which is love.Er det ikke dét julens budskab i virkeligheden handler om… tro, tilgivelse, håb og oceaner af kærlighed?
Det tror jeg på..!
