• Et øjeblik...

    Ninja på tynd is

    To dages frost er ikke nok til frembringe et islag, der kan bære en Ninja. Men ubehaget ved at træde gennem isen var alligevel ikke nok til at afholde hende fra at hente den pind, jeg havde kastet derind (med vilje… dumme dumme mor).

    IMG_0535-Edit-vert

    Det var tissekoldt men uendeligt befriende med den klare luft, kigget til sol og himmel og et lille drys sne til at fortrænge dem sidste tids gråhed. Det ser heldigvis ud til at holde weekenden over, så det bliver ikke weekendens sidste udflugt.

  • Et øjeblik...

    Hmmm

    Gad vide hvilken tå, jeg så har trådt på?

    Det er squ ikke altid nemt, at være mig… eller også er ‘nogen’ i min sfære blot meget nærtagende :-/

  • Et øjeblik...

    Elefantastisk

    Ninjaen kan skam også… eller noget. Hun betjener iPaden ved at lægge hovedet på den og Zaptor boksen ved at læne sig op af den. Utilsigtet og knap så kontrolleret som elefanten Peter… i hvert fald bliver man noget paf når der pludselig bliver slukket for lyden eller Peter Tanev gi’r en vejrudsigt bedst som jeg troede jeg var sammen med Bruce Willis i Die Hard…

  • Et øjeblik...

    Gi’ et pip

    Jeg har altid haft en klar fornemmelse af, at der er langt flere læsere herinde end hvad kommentarfelterne vidner om. Nu har jeg fået sådan et nyt statistikplugin, der viser, at jeg har i omegnen af 300-400 besøgende. Om dagen.

    lagkage

    Det er altså langt flere end jeg hvad regnet med, der følger med i mine små øjebliksbilleder. Og tak for det.

    Nu er det så også sådan, at jeg er frygtelig nysgerrig og slemt godt kunne tænke mig at vide lidt mere om, hvem der kigger med herinde.

    Jeg ved godt, at der kan være en udfordring i at skrive en kommentar på en blog. Det kan være både fordi du ikke føler du har noget relevant at skrive, har sceneskræk eller noget helt tredje.

    Jeg håber, med dette indlæg at kunne få dig til at skrive en kommentar. Også selvom du ikke læser med fast. Hvis du bare vil skrive hej eller sende en smiley er det helt i orden.

    Idéen er at bare at stille min nysgerrighed og når jeg nu deler ud af mit liv, så kunne du godt gi’ mig den glæde.

    Please… gi’ et lille pip.

    Imens tier jeg stille (:

  • Et øjeblik...

    Vladimir Franz

    Måske Tjekkiets næste præsident… jeg tænker, at han sammen med Angela Merkel, vil tilføje lidt tiltrængt kulør, når EU’s grå regeringschefer næste gang stiller op til klassebillede (:

    frank

  • Et øjeblik...

    ARGGGG

    Mens jeg stod under bruseren glædede jeg mig over, at morgenens hundeluftetur var foregået på en frostklar morgen med kig til stjernerne… det tegnede godt og måske kunne vi ovenikøbet være så være heldige, at solen ville skinne på os i dag.

    Glæden varede kort.

    Da jeg slukkede bruseren opdagede jeg, at afløbet var stoppet og at badeværelsesgulvet sejlede i vand.

    Skodjob at stå med en torsdagmorgen en halv time inden mødetid.

    ØV 🙁

    Men måske skinner solen alligevel.

  • Et øjeblik...

    En glædesdans

    Man burde egentlig danse en lille glædesdans… solen tittede nemlig frem lige inden den gik ned og gav også et kig til den blå himmel… en kærkommen afveksling til det tunge grå ælte verden har budt på de seneste dage.

    IMG_0521-Edit

    Ude i træerne ventede småfuglene på mad. Det er sjovt, når man går langs Langbrokrovej, er man ikke i tvivl om, hvornår man passerer min have selvom man ikke kan se den. Der er et leben af småfugle i og omkring haven. Hvad skal der nu blive af dem, når vi ikke fodre længere?

    Mit foderhus bliver smidt til skrot når vi rejser herfra. Det har været flittigt brugt, men 5 vintre har taget hårdt på både træ og maling. Jeg havde håbet, at den ældre mand, der har lavet det kunne levere et nyt, men han er død. Desværre. Og hvor finder man lige så fint et hus igen?

    Jeg gider ikke pakke en eneste kasse eller rydde en eneste skuffe i dag. Poden og jeg tog et ordentlig ryk i går og jeg er bare SÅ træt.

    Jeg vil lave noget god mad, se en god film, lammetæve bedstevennen i Quiz Battle… og bare tænke på noget helt andet end flytning!

    God onsdag aften til dig!

  • Et øjeblik...

    Besværliggjort

    fotoflytHmmm… adressebeskyttelse gør verden en anelse old-school-agtig, når man skal melde flytning.

    Normalt får banker, forsikringsselskaber, fagforeninger osv. får automatisk besked fra CPR-registret… men da der er ikke noget ‘normalt’ ved mig (!!!), har jeg selvfølgelig besværliggjort det for mig selv ved at bo på en hemmelig adresse.

    Det er bare at gå i krig fra en ende af.

    Tandlæge √
    Forsikring  √
    Bank  √
    Post √
    .
    .

    Ringe. Skrive.

    I mens tiskehvisker mine skrivebordsmakkere, om det mon er mine rockerrelationer der gør, at jeg har adressebeskyttelse.

    Somom!

  • Et øjeblik...

    Det skal være skidt, før det bliver godt

    Det roder… kontruktivt rod, synes vi selv (:

    Jeg lykkelig for, at vi bor på så forholdsvis få m²… ellers var vi vist aldrig blevet færdige. Jeg kan godt forstå, at nogen opgiver tanken om at bryde op… tænk hvis man havde flere hundrede m², at samle sammen på og samtidig var typen der var ked af at smide ud… det er jo noget, der nærmest minder om stavnsbåndets genindførelse.

    I dag nåede vi til det, der var stuvet af vejen under min seng; Lego klodser, pladespiller, kufferter, mørkekammerudstyr, lamper, osv… noget røg ud, andet blev puttet i kasser.

    Poden fik pakket det meste af sit værelse og fik sorteret i de store bunker med sko og tøj.

    flytpage

    I dag stødte vi også på bagsiden af flytningen: jeg havde håbet, at vi kunne fortsætte med at være tilknyttet Lægehuset i Vodskov, men sekretærene dernede ville ikke engang tage mod vores dispensationsansøgning. ØV.

    Vi må lade være med at blive syge og håbe på, at den yngre læge der pt. vikarierer i Hals, slår sig permanent ned deroppe.

    Nu gider vi ikke mere. I morgen er der atter den dag fyldt med arbejde.

    Good night… sleep tight and don’t let the bed bugs bite!