-
Jeg kigger på fugle
I år er det lykkedes mig at lokke andet til gårdhaven end en enkelt solsort eller to.
Jeg fodrer med en luksus menu bestående af både fedtkugler med insekter og frø med melorme. Der kommer dagligt en musvit familie på tre, en lille flok skovspuve, et par fede duer, en rødhals og de sædvanlige solsorte.
Sidstnævnte havde et barn med i går og den druknede desværre i en balje jeg havde stående, hvor jeg vandede en nyindkøbt lavendel. Da jeg ville tage planten op efter en halvtimes tid lå den druknet i baljen.
-
For h****** frk. Bech
Man har en plan indtil man lægger en ny – eller indtil man opdager, at man har glemt sin pc på kontoret og derfor ikke kan arbejde hjemmefra.
Lige indtil det øjeblik havde det ellers været en dejlig morgen. Jeg var vågnet før vækkeurets kimen, gået tur i skoven med hundene, hentet morgenbrød og ville så lige starte pc’en og lade den gå gennem sin start-op process.
Lige der blev den dejlige morgen forvandlet til en travl en af slagsen. Morgenrutinerne blev klaret i en ruf og knap en time efter sad jeg på kontoret.
Hjemmearbejdsdagen er flyttet til mandag 😁
-
Catrine Booth-Koloniens Mødrehjem
I starten af juni kontaktede jeg Frelsens Hærs Eftersøgningstjeneste, som gerne ville se hvad de kunne grave frem i deres journaler om min mors anbringelse på Catrine Booth-Koloniens Mødrehjem i 1932/33.
I dag er de vendt tilbage med billeder og journalkortet vedr. min mors ophold. Desværre er der ikke så meget at hente, men der er dog to ting, der undrer mig. To nye ting.
Manden, der her er udlagt som barnefader hedder Carl Jørgensen og ikke Poul Fynbo Jørgensen, som jeg ellers har fået oplyst – så her er noget nyt, der skal undersøges nærmere.
Derudover er der i journalen anført, at hun ‘rejste til sit hjem’ og anbragt ‘hos moderen’. Det undrer mig for jeg ved jo, at hun er opvokset hos sin mormor og morfar. Måske er man bare ikke gået så højt op i den slags i starten af 30’erne. Måske er hun bare blevet indlemmet i familien og jeg derfor kan lede forgæves efter en evt. anden forklaring.
Det er mere end 100 år siden Frelsens Hær åbnende ’Catherine Booth Kolonien’, et hjem for ugifte og vordende mødre, på den gulkalkede ’Svendebjerggaard’ i Hvidovre. Stedet eksisterer stadig og Frelsens Hær driver to børneinstitutioner og et krisecenter på stedet.
. . .
I punkt 13 på første side står der: Timaanedersd(agen). Frederikshavn.
10 månedsreglen blev indført 1844 for børn født uden for ægteskab. Med fattigloven af 1803 var disse forsørgelsesberettigede i fødekommunen, men da kommunerne begyndte at transportere de vordende mødre over sogneskellet blev det lov, at moderens opholdskommune 10 måneder før fødslen var forsørgelsespligtig for barnet. For at hitte rede på opholdsstederne fik præsterne pligt til at notere dette ved fødslen.
-
Exhale
Ikke engang den temmelig højgravide mave kunne holde Nanna hjemme da L.O.C. gav koncert fredag aften i Tivoli Friheden i Aarhus. De unge mennesker besluttede at kombinere koncerten med et weekendophold i Aarhus – det sidste inden de lige om lidt bliver en lille familie på tre.
Imens har Jack været hos os. Det er altid en fest og man bliver totalt overflødig som hundeejer, når der er tre til at underholde hinanden. Kun når jeg bevæger mig hen i køkkenet er jeg interessant.
Nu er han afhentet igen og så snart døren blev lukket bag ham, gik de to fastboende franske direkte i seng. Jeg vil tro, at jeg ser dem igen, når maven begynder at knurre ved 16:30 tiden.
-
Skeletter i skabet
Vi har andet til fælles end jobbet, min kollega i Odense og jeg. Begge er vi interesseret i både historie og slægtsforskning. I dag sendte hun mig et link til et nyt tiltag fra Rigsarkivet: Link-Lives
Jeg blev straks grebet af det og når en gren af familien hedder Leismann er meget nemt at finde noget brugbart.
Jeg har tidligere fortalt om min mors søskende, om cykeltyverier, uægte børn, nazi-elskerinder og hvad har vi… og har tænkt, at deres mor må have været et tolerant og rummeligt menneske, og nu har jeg en fornemmelse af hvorfor.
Meget hurtigt fandt jeg nemlig oplysningen om, at hun – Maren Undine Jensine Leismann – allerede som 19 årig fik et barn med en mand, som jeg aldrig har hørt om. Maskinarbejder Svend Asp i New York Amerika, er udlagt som barnefader.
Den lille pige nåede ikke at få et navn inden hun døde nogle få måneder gammel.
Også barn nr. 2 – en dreng – blev født uden for ægteskab og døde kort efter fødslen – her er det dog min oldefar, der er udlagt som barnefader.
Med sådan en bagage tror jeg, at man måske bedre kan forstå, når ens børn havner i tilsvarende prekære situationer.
Meget apropos dumpede der i dag et DNA testsæt ind i min postkasse.
Jeg har længe været nysgerrig på, om det kunne afsløre nye sider af min slægt – som åbenbart gemmer på mange hemmeligheder – og da der så blev kørt tilbud på det (det gør der i øvrigt ofte) så slog jeg til. Eller det vil sige at det lå i min indkøbskurv et par dage indtil de også tilbød gratis fragt (en metode jeg bruger i rigtig mange webshops med succes).
Prøven er udført og sendt retur til laboratoriet i Tyskland.
Så må vi se om der er andet end skandinav og tysker i mig.
-
Daisy Cardigan
Strikket i str. 2 år.
Den vejer sølle 118 gram, som er fordelt på 76 g merino og 42 g mohair – begge fra Knitting for Olive i farverne Havregryn og Hør.
Blomsterne er broderet med rester i merino.
Blomsterknopperne skal efter opskriften strikkes ind efter den mest bøvlede metode. Efter ét forsøg valgte jeg at ignorere det og har i stedet efterfølgende broderet franske knuder.
Jeg har tidligere øffet om at KFO’s opskrifter er unødigt komplicerede og bøvlet beskrevet, men denne var ret nem at gå til… altså efter jeg droppede blomsterknopperne.
Nu skal den have et bad og så er den klar til mormorkassen.
-
wub wub
Lønforhøjelse og masser af ros for arbejdsindsats, hjælpsomhed og bidraget til den positive stemning på kontoret… det er da ikke så ringe at gå på weekend med 🙂
-
Regnvåde junidage
Bilen var lånt ud til et jordemoderbesøg torsdag – så jeg nød dagen på hjemmekontoret.
I nattøj og med morgenhår.
Det er så skønt.
Inden jeg satte mig bag skærmen travede hundene og jeg en tur i skoven. At der er tid til det, er noget af det jeg nyder allermest ved at kunne arbejde hjemme. Også selvom det til morgen blev en temmelig våd fornøjelse.
I dag er jeg tilbage på kontoret. Det kan også noget. Noget andet. Snak, sparring, grin og masser af kundekontakt.
Ligesom med vejret tror jeg, at det er afvekslingen gør noget godt.
Vores nye mand på kontoret har vist sig at være lige så behagelig som førstehåndsindtrykket gav indtryk af. Når man, som vi, kun er 4 er det sørme vigtigt, at det er mennesker man trives med.
Jeg talte med en på et tidspunkt, som er på en mindre arbejdsplads, hvor stemningen mellem et par af medarbejderne (voksne kvinder) er så dårlig, at det fuldstændig dræber arbejdsglæden for alle.
Jeg har bestemt heller ikke været ‘kærester’ med alle mine kolleger, men på en arbejdsplads må man da for pokker formå at opføre sig voksent.
Kvinder kan være forfærdelige, intrigante og sladdervorne… især over for hinanden.
Det var i øvrigt et rutinetjek ved jordemoderen. Uge 36+0 og en skønnet vægt på 2900 gram. Jeg har forudset, at det bliver en 4 kilos baby 🙂
Alt er i den skønneste orden, så nu er det bare at væbne sig med tålmodighed de sidste uger, indtil hun bestemmer sig for, at det er tid til at møde verden.
-
Faldne kvinder
Da min mormor i 1932 blev gravid udenfor ægteskabet var det bestemt ikke velset i familien Bech i Frederikshavn.
Hun var en falden kvinde og blev derfor sendt på ‘diskret ophold‘ på Svendebjerggaard og fødte min mor på Rigshospitalet den 1. december 1932.
Så meget ved jeg.
Jeg ved også at min mor efterfølgende bliver efterladt alene på børnehjemmet Svendebjerggaard og senere blev hentet til Frederikshavn af sin mormor.
For et års tid siden skrev jeg til Rigsarkivet i håb om at de lå inde med oplysninger om omstændighederne omkring min mors fødsel og ikke mindst om det efterfølgende ophold på børnehjemmet.
Desværre har rigsarkivet ikke journaler fra Svendebjerggaard ældre end 1991 og heller ikke en evt. plejetilladelse fra Frederikshavns Kommune kunne de hjælpe med.
Så strandede det ligesom der og jeg tænkte, at det finder vi nok aldrig ud af.
Nu er der så måske alligevel et lille håb om at finde nye oplysninger.
Kontakten til min mors kusine har givet fornyet interesse og flere nye oplysninger. Hun kunne bla. fortælle, at historien siger, at det var hendes far, som med sin første hyre betalte rejsen til det diskrete ophold for sin søster og sendte mig samtidig en artikel om stedet.
Det var Frelsens Hær, som drev Svendebjerggaard i 1932. Dem har jeg nu kontaktet i håb om, at de måske vil kunne hjælpe mig videre.
Jeg har i dag fået positivt svar – de ville rigtig gerne hjælpe. Jeg har sendt dem nogle yderligere oplysninger til at hjælpe dem i deres søgning i de gamle journaler.
Det er spændende om de kan finde frem til hvad der skete den gang… jeg er blot ærgerlig over, at jeg ikke kan dele oplysningerne med min far.
-
Nedtælling
Hverdagene har det med at forsvinde mellem fingrene på mig og lige om lidt er endnu en uge strøget.
Et uge tættere på sommer og en uge tættere på at møde Solveig.
Det sidste er selvfølgelig dét, som vi for alvor tæller ned til nu.
Der er omtrent 5 uger til lejekontrakten udløber, som Nanna udtrykker det 🙂
Baby vokser så det knager inde i sin mors runde mave og ALT forløber helt efter planen. Den 24. maj skønnede jordemoderen hendes vægt til 2300 gram, så mon ikke hun allerede har rundet de 2,5 kg.
Alle er klar til at byde det nye familiemedlem velkommen. I vores familie er der ikke kommet nye medlemmer til siden 2003 – altså ud over de importerede – så vi ser rigtig meget frem til en indfødt mere.
Tænk sig, at jeg bliver mormor… 2022 bliver et fantastisk år.
…
I går sagde vi velkommen til et nyt medlem i vores lille kontorfamilie, et medlem som gav et meget positivt førstehåndsindtryk. Det er altid trist når en kollega rejser, men det viser sig som regel, at der er fundet gode afløsere – det gør det også denne gang.
