-
Skønnet etnicitet
Til min store overraskelse er der ikke meget tysker at finde i mine DNA resultater. Til gengæld er der irer, skotte og waliser i mit DNA – med en høj grad af pålidelighed.
Med lav pålidelighed er der Mormoner i Utah, Idaho, Californien, Arizona, Wyoming og i Colorado og noget Grønlandsk Inuit i mit DNA.
Jeg matcher med 5977 personer i hele verden – testede personer. Det kan bliver noget af en fætter kusine fest.
Den viser også to nære slægtninge. Den ene er vores egen Sofie, mens den anden er en 40 årig kvinde, som har samme efternavn som min biologiske morfar.
Der er i det hele taget masser af information at dykke ned i.
HUSK at støtte borgerforslaget om at give politiet mulighed for at benytte denne type DNA resultater i deres efterforskning.
-
Kald mig bare mormor
Solveig må have hørt, at de havde tænkt sig at tvinge hende ud for meget tidligt mandag morgen gik vandet og da mandagen netop var blevet til tirsdag og supermånen hang stor og orange over byen kom den fineste lille pige til verden.
4042 gram og 54 cm
Mor, far og barn har det godt.
Ja, og også mormor’en.
-
Vi venter stadig
Mens vi (stadig) venter på Solveig nyder vi solen i gården. Eller rettere, hundene nyder solen… jeg arbejder.
I dag så jeg en lille mus derude og nu overvejer jeg, om det er så god ide at fodre fugle!?!
Det er ikke fordi der er meget spild fra fuglene, så det kan være en tilfældig strejfer. Alligevel har jeg brugt dagen på at flytte krukker og feje alle tabte frø væk, så må vi se om den vender tilbage.
Jeg forestiller mig min jagthund Irma nok skal vise om den gemmer sig et sted derude.
. . .
Lige nu ser det mest ud til at Solveig skal tvinges ud. Foreløbig er hun gået 9 dage over tiden og hendes mor er træt nu. I morgen skal hun undersøges på hospitalet med henblik på igangsættelse på tirsdag. Jeg kunne godt have ønsket mig for Nanna, at hun var kommet af sig selv. Baby er vurderet til at veje 4200 gram, så det er bestemt ikke fordi hun ikke er færdigbagt.
Vi får se, hvad de siger i morgen og krydser fingre for et fint forløb.
-
Knitting for Solveig
Bare 95 gram vejer den lille Audrey Cardigan. Den er strikket i KFO merino og silkmohair i farven Granatæble.
Fordelen ved at strikke selv er, at man kan kombinere størrelserne, som det passer en.
Jeg gør det til mig selv.
Skal en trøje passe omkring mit temmelig buttede legeme ender jeg med alt for lange ærmer, hvis jeg skulle følge opskriften.
Her er det en ikke eksisterende størrelse – halvanden år – som passer med med spenceren.
…
Vi venter fortsat på hende, der skal iklædes al det strik.
Foreløbig er lejekontrakten overskredet med 6 dage. Der er dog tegn på, at vi måske ikke skal vente så meget længere.
Da jeg ventede Nanna viste de første tegn på fødsel sig om tirsdagen – og så er hun født fredag.
Jeg tror på, at det sker inden weekenden… men helst ikke hverken i dag eller i morgen – der køres afgørende etaper i Touren 😉
-
Støt forslaget
Jeg venter fortsat på resultatet af min DNA test – det er en langsommelig process. Lige nu er laboratoriet ved at udvinde DNA’et fra den indsendte prøve.
Men jeg venter har jeg skrevet under på et Borgerforslag fra en drabsefterforsker i Københavns Politi, som ønsker at give politiet mulighed for at benytte netop den genetiske slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet.
Jeg har for nylig læst en bog om The Golden State Killer, som efter mange mange år blev fældet af politiets adgang til slægtsforsknings DNA databaser. Også i Sverige bruger man metoden.
Om lidt ligger mit DNA i den database og kan det bruges til f.eks. at finde Stine Geisler eller Emilie Mengs drabsmænd så værsgo!
Støt forslaget – det tager kun 2 minutter.
PS: Vi venter også fortsat på Solveig 🙄
-
Statement green
Det stærkt grønne garn blev købt til en Knitting for Olive Pizza bluse til mig selv. Den er blevet skøn og jeg kan næsten ikke vente på efteråret, hvor jeg igen kan iklæde mig uld.
Af resterne kunne der blive en Daisy Sweater i str. 18 måneder.
Mohairen rakte kun lige akkurat. Da kroppen var strikket havde jeg 15 gram mohair tilbage til de to ærmer. Jeg havde simpelthen ikke troet det ville række – og trøjen ville jo også være sød med korte ærmer.
Jeg rullede mohairen op i to dunter og de 15 gram rakte så rigeligt. Faktisk fik jeg halvanden langt ærme ud af den ene dunte.
Daisy trøjen er broderet med blomster på hele trøjen, men her er de blevet drysset lidt tilfældigt rundt om halsen. Nogen vil sikkert mene, at det havde været pænt, hvis det var mere symetrisk…
-
Fuck… hvad er der i vejen med bowling?
Spørgsmålet gjaldede fra et sted højt oppe mellem træerne i skoven.
Vi havde teamdag i afdelingen og eftermiddagens aktivitet var lagt i Klatreparken i Aalborg. Vi var nogle stykker, som bare ikke har fysik til den slags, men det var da også akkurat lige så underholdende at stå på jorden og følge deres vej gennem trækronerne på mere eller mindre udfordrende baner.
Alene seancen hvor de skulle iføres sele var underholdende.
Og så gik det ellers vildt for sig i trækronerne. Havde jeg skullet deltage var jeg begyndt med den letteste bane og arbejdet mig op, men sådan en flok mænd kan lynhurtigt hidse hinanden op, så de begyndte med den sværeste.
Middagen blev indtaget på Kronborg Egholm og jeg tror, at vores københavnske kolleger var imponeret over stedet og ikke mindst af størrelsen på deres berømte tartelet.
Jeg HAR kæmpet mig gennem sådan en tartelet for ikke så længe siden, så jeg bestilte i stedet en omgang fisk and chips – det var super lækkert.
Desværre endte dagen skidt for mine københavnske kolleger. Deres fly blev aflyst en time før afgang og de måtte derfor overnatte på hotel i Aalborg – betalt af SAS i øvrigt – men alligevel en træls afslutning på en fin dag.
-
Mens vi venter
Der er ingen tegn i sol og måne på, at hende Solveig har travlt med komme ud og vi kan ikke gøre andet end at vente tålmodigt til, at hun er klar.
Hendes mor kunne man lave en aftale med – hun er blandt de 4%, der bliver født på terminsdatoen 🙂
Regnen har de sidste dage med jævne mellemrum stået ned i lårfede stråler – ikke det fedeste vejr at være hundeejer i, men det er lykkes os at finde huller i regnen, så hundene er blevet luftet i tørvejr. Noget de helt sikkert har sat stor pris på.
På torsdag får vi besøg af kolleger fra både København og Odense.
Vi skal have teamdag med et både fagligt og socialt indhold. Vi skal være ude en del af dagen og det ville være så dejligt, hvis det ville holde tørt.
Og hvis Solveig så ville vente til fredag med at tjekke ud, skal jeg ikke bede om mere 🙂
-
Lyden af sommer
I fredags var planen for weekenden: strikketøj, bøger, Tour de France, gårdhave, grill og hunde.
Og sådan blev den.
Jeg har undgået andre nyheder indtil nu. Særligt de dårlige og de der omhandler minkkommisionen, som allerede hænger mig langt ude af halsen. Jeg er så træt af politikere. Dem allesammen. Den ene har ikke noget som helst at lade den anden høre for – og hvis de tror, at min grundlæggende politiske holdning bliver ændret pga. ‘møgsager’, så tager de fejl.
Tour de France har fyldt så meget i medierne, at det har været nemt at ignorere resten af verden.
Danmark har vist sig fra den allersmukkeste side, danskerne har været eksemplariske tilskuere og så er der jo Magnus Cort… at se hans glæde over den prikkede trøje har fået de små hår til at rejse sig.
MAGNUS MAGNUS MAGNUS
-
Hørt hos bageren
Foran mig står en ældre mand i cowboybukser (jeans bruger vi ikke i Hals) med seler og i træsko. Det er helt sikkert en lokal.
Han beder om et hjemmebagt rugbrød skåret i skiver.
Det er det for varmt til at blive skåret, siger den unge pige bag disken.
Jo, men jeg plejer at få endeskiven og så henter jeg det senere, svarer han.
Pigen måber som kun en teenager kan.
Ud fra baglokalet kommer en af de mere erfarne piger, som hurtigt forklarer, at det er helt normal procedure. Hun skal bare skære endeskiven af, give manden den og så henter han det skiveskårene rugbrød senere på dagen.
Hun beder om hans navn.
Det er Stines farfar, svarer han og forlader butikken.
Pigen bag disken måber for alvor, mens resten af butikken klukker.
Det er kun i Hals, det kan ske!
