-
Sparemode
Efter at have hørt dagens pressekonference med energiminister Dan Jørgensen og de dystre udsigter for vinterens energiforsyning er jeg ret tilfreds med at klædeskabet bugner med varm uld.
I forvejen er jeg en af dem, der har en strømprisapp og er blevet meget bevist om at fylde vaske-/og opvaskemaskine til randen og kun vaske når prisen er lav.
Det har tilsyneladende også gjort en forskel for mit elforbrug som i alle årets måneder er lavere end det var sidste år.
Jeg ved godt, at en kWh også er steget, men i og med de dyre apparater kun kører, når de er fyldte og strømmen er billigst håber jeg, at det også kommer til at gøre en forskel på min regning.
Jeg kommer helt sikkert til at gøre mere. Blandt andet har jeg en plan om, at mit skur skal ryddes her i weekenden og så bliver der sat tørresnore op derude, så tørretumbleren kan køre mindst muligt i vinteren.
Jeg har slukket for vandforsyningen til ‘isterningmaskinen’, så fryseren ikke skal bruge energi på at producere isterninger, jeg arbejder hjemme to dage om ugen – det sparer benzin, jeg slukker lyset efter mig og så har jeg tænkt mig at sænke rumtemperaturen i vinter og igen glæde mig over alt mit hjemmestrik 🙂
-
Hverdag igen
Én uges ferie og så er det pludseligt mørkt om morgenen. Når jeg går med hundene kl. 05:30 er der fortsat knap en time til at solen viser sig over horisonten.
Mørket kan nu også noget og det går stærkt nu. I Hals er dagen aftaget med 4 timer og 21 minutter. Det skal kunne mærkes.
Når jeg står op før en vis mand får sko på, betyder det også, at jeg går tidligt i seng. Det føles lidt mere legitimt at gå i seng kl. 22 på denne tid af året, fremfor når solen stadig står ind af vinduet.
Søren Brostrøm dukkede op i mit tv i aftes med varsler om, at med efteråret og vinteren kommer også risikoen for endnu en omgang med Corona.
Jeg ved godt, at en del har været ramt henover sommeren – der i blandt flere af mine kolleger, som har været temmelig syge, men det har ikke rigtig haft mediernes bevågenhed og så er det nemt at glemme.
Indtil videre er jeg helt sluppet for sygdom og det må meget gerne fortsætte. Jeg er i målgruppen, der bliver tilbudt endnu en vaccination inden længe og den tager jeg mod ligesom de 3 forgående.
-
En lille snas af lørdagen
Nanna har lavet den lille video, der viser en snas af den fineste dag i haven. Min niece har skrevet de fine ord, der blev læst op inden Solveig fik vand i håret og bagefter blev der råbt hurra og de lidt trætte balloner blev sendt til vejrs.
Kære lille Solveig
I dag er vi samlet for at fejre dig og markere din navngivning med en uhøjtidelig og helt unik ceremoni.
Vi, din familie og dine venner, har alle ventet i spænding på dig lige siden vi fik at vide du var undervejs.
Vi har holdt vejret mens din mor var i veer og din far ved hendes side. Vi har jublet og glædet os – og fældet et par tårer – da du endelig kom ud til os – fin og nuttet og en lille smule buttet. Helt helt perfekt.
Og alle vi glæder os til at tage del i din videre færden i livet, til at se dig vokse op, og til at dele alt det bedste vi har med dig.
Vi har glædet os til at være med her i dag, og jeg har særligt glædet mig til at holde denne lille tale for dig, og om lidt forsegle dit navn med blomster og glimmervand – helt efter din mors ønske – helt i din mors ånd.
Nok ikke helt i din fars ånd. Men kærligheden mellem dem, og til dig, er så stor, at det får ham til at gå med på den værste.
Du er en rigtig heldig lille en.
Nu vil Sofie og jeg udføre den lidt uortodokse handling. Og bagefter læser jeg et lille vers op inden vi allesammen råber et trefoldigt leve, så vi kan sende Solveigs kærlighedsballoner op og ud i universet i den allersmukkeste stemning.
Jorden drejer
og hjerteBallonerne svajer
Den glade ståhej, her i dag er for dig
Vi håber du lader dig betage
og ønsker du får,
de smukkeste år
De lyseste minder og dage
Solveig Ingeman Bech længe levehurraaa hurraaa hurraaa
-
Farvel sommer
Lige pludselig var det september. Den første efterårsmåned. Jeg har længe kunnet se tegnene i naturen, men ellers føles det bare som skøn sensommer.
Ferien er blevet nydt med ture til stranden, langsommelighed, sene aftener, strik og god mad, men også med en masse praktisk hjælp til i morgen, hvor hele Solveigs familie er trommet sammen til en lille navngivningsfest i haven.
I ugen har jeg lavet rabarber/citronlemonade, strøget duge og hjulpet i haven. I dag har jeg bagt masser af cupcakes og været på landet efter en hel murerspand fyldt med blomster. Fem buketter á 20 kr. – det er rørende billigt.
På vejen passerede jeg flere vejboder, som fristede, men lige i dag var det altså blomster, der stod på indkøbssedlen.
I morgen skal kagerne pyntes med frosting. Flerfarvet frosting. Set på instagram. Jeg er ingen Mette Blomsterberg, så det er spændende om det bliver godt eller NOT 😬
-
Ferie ferie ferie
I min sommerferie fyldte det rigtig meget, at mine to piger var indlagt på neonatalafdelingen på Aalborg Sygehus. Sådan må det være og så sættes ens egne behov på pause.
Jeg tager lidt revanche den næste uge, hvor jeg holder en ekstra uges sommerferie.
Planerne er ikke mange – kun et MEGET tiltrængt besøg hos frisøren er i kalenderen. Resten står pivåbent dog med noget praktisk hjælp, kagebagning og saftkogning til næste lørdag, hvor der er inviteret til navngivningsfest henne i nr. 31.
Solveig skulle have været døbt på helt traditionel vis i kirken, men ønskerne til en dato passede ikke med præstens kalender, så nu bliver der i stedet holdt ‘borgerlig’ dåb i haven. Med blomster og glimmer i dåbsvandet… selvfølgelig, vil de der kender Nanna sige 🙂
. . .
Jeg er pænt tilfreds med den allerførste fridag, som begyndte med afhentning af en tæpperenser i XL-Byg – og mine arvede mereellermindre ægte tæpper der i dag fået en tiltrængt rens.
Ude i gården har en pallelignende ting fungeret som låge ud til det område, der også er indgang for ejendomsmægleren ved siden af. Den har været træls og bøvlet. Væltet i vinden og tung at flytte på når jeg har haft brug for at gå den vej ud. I XL-Byg købte jeg et par hængsler og den er nu monteret på hegnet og kan åbnes som en rigtig låge. Kønt er det ikke, men det fungerer og det er hovedsagen.
På et tidpunkt havde jeg kontakt til en tømrer, der skulle lave en rigtig låge, men så modtog jeg den trussel om nedrivning af huset i marts 2021 og det har gjort, at jeg ikke har ønsket at ofre mange kroner på stedet. Den nedrivning har vi i øvrigt ikke hørt mere til.
Tjek ved første feriedag… nu venter den gode mad, sofaen og strikketøjet 🙂
-
Hunde er velkomne
Jeg var temmelig lettet da jeg kørte hjem fra job onsdag eftermiddag.
Der var udsigt til, at en temmelig ressourcetung opgave ville lande på mit bord.
I går blev der holdt et møde med medarbejderen opgaven skal overdrages fra og heldigvis forstod min manager godt, at man ikke kan lægge endnu en ugentlig ti timers opgave på mig. De ti timer ville desuden blive til mange flere i mine urutinerede hænder.
Nu har opgaven udsigt til at lande et helt andet sted og i en afdeling, som allerede har de fornødne kompetencer.
I går chattede jeg lidt med en tidligere polsk kollega. Lukasz og jeg har en fælles interesse i hunde og talt en del om dem, udvekslet billeder osv. Nu har manden været så heldig at havne i et firma, hvor man har en ‘dog friendly office‘ kultur. Jeg forestiller mig ikke, at der løber horder af vilde hunde rundt, så der er formodentlig aftalt nogle regler på området.
Sådan en arbejdsplads gad jeg godt arbejde på, men det er nok for sent for mig at lære polsk og flytte til Warsawa. I stedet har skabt mit eget ‘dog friendly office’ med to hjemmearbejdsdage om ugen og sovende hunde under skrivebordet. Det er vi flere, der nyder 🙂
-
Annas sang
Benjamin Koppel er mest kendt som musiker og som medlem af den meget musikalske Koppel familie, men som så mang andre fik også han tid under corona-epidemien til at arbejde med andet end musikken og han skrev sine jødiske bedsteforældres historie.
Historien tager sit udgangspunkt i København i 1930’erne, hvor den jødiske familie, Koppelmann, bor. Den viljestærke og meget traditionsbundne mor Bruche og faren, skrædderen Yitzak lever efter de traditionelle jødiske regler. Deres fire sønner forkaster de jødiske kvinder, som ægteskabsmægleren Mendel Fusgeyer, finder til dem – til mor Bruches store fortvivelse – og til sidst er der kun det yngste barn, datteren Hannah, tilbage til at redde familiens ære. Men det kræver, at hun både ofrer sin lovende musikalske karriere, sin danske kærlighed og sit fædreland.
Annas Sang er en vidunderlig bog om hverdagen i en stor, musikalsk jødisk familie, men også en fortælling om 100 års undertrykkelse af en kvinde, der må opgive så meget for traditioner og familie.
Lydbogen er oplæst af Iben Hjejle – også det var en fornøjelse.
⭐⭐⭐⭐⭐
-
Første måned
En måned gammel vejer Solveig 4700 gram og er 56 cm cm lang. Hun er veltilpas, spiser godt og sover længe.
Nanna og jeg har aftalt, at hun det første år skal fotograferes på sine måneds dage.
Første gang var så i dag.
Vi startede ud med, at hun bare lå på ryggen/siden, men det var først da vi fik hende lagt på maven, at vi fik de fine billeder.
Det er slut med de kedelige ‘ligge’ billeder – Solveig vil frem i verden.
Hun er ferm til at løfte hovedet allerede, men det ér rigtig svært samtidig at skulle holde styr på øjnene 🙂
-
Hængepartier
Der skal
- købes knapper til en lille Erantis Cardigan
- syes knapper i Parfait jakken
- strikkes ærmer i Clotilde Sweateren
- sættes kvast på nissehuen
– og det skal denondelyneme ske FØR der slås masker op til noget nyt!
Og nyt mangler jeg ikke. Til Solveig har jeg garn til en julekjole, håndfarvet garn/mohair til enten en sweater eller cardigan og merino/mohair til en pizzabluse. Til mig selv ligger der garn og venter til en cardigan og et tørklæde.
Men først… og det når jeg inden weekenden er omme.
-
Det var mest synd for hende
Der blev hamret på kontordøren og udenfor stod en kvinde med et vildt udtryk i øjnene.
Elevatoren virkede ikke og hvad skulle de nu gøre, der var langt op på femte, der kunne komme rengøringspersonale, som ikke kunne kom op og og og…
Jeg kiggede uforstående på hende…
“Er du da ikke ansat ved (…)?” spurgte hun.
“Jo” svarede jeg, og fik et blik, der klart sagde: så-er-det-dit-fucking-ansvar-at-sørge-for-den-elevator-virker.
Nu er det sådan, at jeg blot er ansat i et af de firmaer, som lejer en del af bygningen og sidst jeg kiggede i min jobbeskrivelse stod der ikke elevatoransvarlig på den.
Hun var bestemt ikke tilfreds med min uvidenhed på området og da jeg henviste hende til receptionen takkede hun for hjælpen i en tone, som ikke lod noget tilbage at forstå…
Jeg talte efterfølgende med receptionen – hun var ikke blevet mindre ophidset på sin vej derop.
Hun må have haft en dårlig dag.
En virkelig dårlig dag.
