-
10.011
Dagens 10.000 skridt blev taget i mosen. Jeg fortrød den lange tur – mest fordi jeg var klædt alt for varmt på og var ved at koge over allerede på halvvejen.
Hvor mange skridt hundene har taget på samme tur, tør jeg ikke tænke på, men de har sovet siden og var kun kort på benene til fodringstid.
Vi skal nok ikke trave 10.000 skridt hver dag, så ender deres små ben med at være slidt op. Og det gør mine gamle ben forresten også.
Hvor mange skridt vi kommer til at tage i London tør jeg slet ikke tænke på. Heldigvis er Tuben nem at bruge og i dag har jeg brugt lidt tid på at bestille Oyster Card til os begge, så vi er klar til at farte byen rundt under jorden.
Også togbillet fra Heatrow er bestilt, så al transport nu er klar til næste måned.
Da vi var i London sidst ankom vi til Gatwick Lufthavn og toget derfra endte på Victoria Station. Med det i tankerne valgte jeg et hotel i gå afstand fra Victoria – for senere at konstatere, at toget fra Heathrow går til Paddington 🙄 – heldigvis er transport i London nem og forholdsvist hurtig så det gider jeg ikke ændre på.
-
Det nærmer sig
Pensionsrådgiveren fra Velliv havde stillet mig i udsigt, at jeg nok først ville modtage udbetalingsmailen fra dem efter jul.
Men den kom allerede i dag – kun godt 3 uger efter vores møde. Den er underskrevet, returneret og jeg er snart helt klar til mit nye liv som arbejdsfri.
Der er mange ting, der allerede ér klaret … udmelding af fagforening og arbejdsløshedskasse, regulering af bilforsikring, oprydning i budgettet og registrering af de sidste feriedage.
Så snart det bliver muligt skal jeg have lavet ny forskudsregistrering og så prøver jeg at søge boligydelse, selvom jeg måske godt ved, at det bliver der ikke noget af før jeg flytter i noget mindre, men prøves skal det.
Det jeg ikke helt kan forberede mig på, er det jeg skal fylde i mine dage, når min tid ikke længere er bundet af et arbejdsliv.
Jeg har fået opfyldt mit kontaktbehov på jobbet og som introvert har det været alt rigeligt til mig. Dén del af mit liv forsvinder også og det er da en smule angstprovokerende.
Kan jeg finde ud af at give mit liv et indhold, der gør mig glad og giver mening?
Jeg forestiller mig at begynde året med bare at holde ferie et par måneder eller tre … efter 44 år på arbejdsmarkedet må det være på sin plads at lave ingenting.
Dagens tal: 71/32
-
Film skal ses i biffen
En af de ting jeg skal, i min nye tilværelse som particulier er at gå i biffen meget mere end jeg gør i dag. Min gode ven mureren er i biffen mindst en gang om ugen – helst om formiddagen – og vi har en aftale om, at det bliver en del af vores mandage – medmindre der kommer noget andet i vejen, selvfølgelig.
Jeg har øffet lidt om, at der jo også skal være interessante film at se, men det mener han nu ikke der mangler – og man kan jo også være heldig at få en rigtig god oplevelse ud af at se en film man ikke havde sat kryds ved som f.eks. The Bikeriders, som vi så for et stykke tid siden.
Det er ikke svært at forstå, hvorfor Kathy (Jodie Comer) falder med et brag for Benny (Austin Butler), da hun første gang ser ham kigge op fra poolbordet på den bar, hvor motorcykelklubben, han tilhører, holder til. Der er noget Marlon Brando og James Dean over ham – farlig og smuk.
Kathy, som er filmens fortæller, spilles fremragende af Jodie Comer og Benny, filmens rebel, af Austin Butler. De to er sammen med Tom Hardy de bærende kræfter i filmen The Bikeriders.
Uden at forhaste sig følger filmen gruppen af bikere gennem et årti fra Johnny (Tom Hardy) stifter klubben. Man forstår, hvad han ønskede klubben skulle blive, hvordan han mistede grebet og hvordan den opløstes. Det er en stærk fortælling og den er smukt fotograferet.
Filmen er blevet til på baggrund af bogen The Bikeriders fra 1968 af Danny Lyon. Nørdet som jeg er, har jeg selvfølgelig bestilt bogen på biblioteket.
Næste film vi skal se bliver De lydløse.
-
Frit valg … eller noget
Jeg morede mig lidt over min mandlige kolleger i dag – vi talte om gårsdagens udmelding om at det nu var tid til at vælge årets julegave.
Kun én (single) havde valgt selv. I kan sikkert regne ud, hvem der havde valgt for de resterende!
Mon også det omvendte ville være tilfældet?
-
Korte arbejdsdage, ja tak!
Arbejdsdage på bare 5 timer kan varmt anbefales. Det giver mulighed for lange ture med hundene både morgen og eftermiddag.
5 timer er i øvrigt rigeligt til de opgaver, der pt. ligger på mit bord. Det er godt, at der kun er 38 tilbage af dem ellers havde jeg nok kedet mig ihjel.
Den vigtigste (og næsten eneste) opgave jeg havde i dag, var valget af firmajulegaven. Den sidste.
Det var fine gaver i år og det var svært at beslutte sig, men til sidst faldt valget på et pandesæt fra Pillivuyt, som var den gave jeg ville få mest og oftest glæde af.
Eftermiddagens luftetur gik til Mølle sø i Dronninglund, hvor billederne er fra og samtidig fik jeg kigget til Jens, som til stadighed strejfer mine tanker. Senest under oprydningen i mine private arkiver på kontoret, hvor jeg fandt flere af de ting, jeg har lavet til ham bla. indbydelsen til hans søns konfirmation.
Dagens tal: 79/38
-
Før julegave
Min kollega spiller tennis og medbragte i dag en pose brugte tennisbolde til hundene.
Det bliver en fest.
-
Manglende vedligehold
For en måneds tid siden henvendte jeg mig til ejeren af nabohuset.
Ejeren er byens ejendomsmatador, men er vist ikke kendt i byen for at vedligeholde deres udlejningsejendomme særligt godt… i alt fald har jeg hørt firmaet omtalt som Hals svar på Låsby Svendsen.
Nabohuset har dog for nyligt fået nyt tag og er blevet malet og derfor håbede jeg, at de måske også ville gøre noget ved den side af deres udhus, som er en del af min gårdhave og som er i rigtig dårlig stand.
I dag fik jeg svaret: Muren står i skel, så det er din udlejer som du skal have fat i, hvis væggen skal udbedres på deres side.
Nu er jeg jo ikke født i går, så jeg ved, at det var verdens tyndeste undskyldning for ikke at ville gøre noget.
Ejeren af huset har ansvaret for at vedligeholde bygningen i skel – hele vejen rundt. Punktum.
Det påpegede jeg med henvisning til bygge- og hegnsloven og så var svaret: Den plade som ikke sidder fast kan jeg sagtens få en af viceværterne til at skrue fast, men selve muren bliver der ikke gjort noget ved på nuværende tidspunkt.
Det er ikke min kamp, så jeg sender korrespondancen videre til Rema 1000, som er min udlejer og håber at ingen – hverken dyr og mennesker – kommer til skade af nedfaldne plader inden. Så ville det da for alvor blive dyrt for dem.
-
Uofficielt på deltid
Fremover bliver der bedre tid til lange ture i mosen eller skoven. Med ganske få arbejdsdage tilbage har jeg indgået en aftale med min teamleder om nedsat arbejdstid.
Det betyder, at jeg de næste – eller rettere sidste 44 dage har en arbejdstid, der hedder 09:00 til 14:00.
Hundene kan blive luftet, mens det er lyst, både morgen og eftermiddag, samtidig med at jeg slipper for myldretiden på motorvejen. Den ordning er jeg fint tilfreds med.
Selvom jeg stort set har overdraget alle mine opgaver synes man ikke, at man kunne undvære mig helt på nuværende tidspunkt. Det kommer ret meget bag på mig. Om kort tid begynder jeg afvikling af min resterende ferie – en ferie jeg ikke kommer retur fra, så…?!?
Nå, det skal jeg heldigvis ikke bryde mit hoved med.
Billederne er fra weekenden, hvor vi havde det skønneste vejr. Jeg gad nu godt snart et par nætter med lidt frost i luften. Der er så mange myg heromkring og jeg er ved at blive bims af at slå myg ihjel om aftenen.
-
Mormor for en aften
I weekenden har jeg haft barnepigetjansen.
Der skulle både spises, bades og soves og selv om det er mange år siden jeg havde sådan en størrelse gik det rigtig fint.
Sovesituationen var ikke den nemmeste. Hun kagede rundt i sengen, sad op, lagde sig ned og rodede rundt. Efter nogen tid blev der ro og jeg troede hun sov, men så grinede hun for sig selv og klappede lidt … til sidst overgav hun sig dog og jeg kunne liste nedenunder igen.
-
Ikke min pind
Pind 5.5 og Isager Soft er ikke en kombi, der skal gentages.
Det er ikke fordi der er noget i vejen med hverken garn eller pinde – det flyder bare ikke for mig.
Jeg har slidt og mine hænder har været ømme, men nu er den endelig færdig.
Siri Cardigan er designet af Lene Holme Samsøe.
Jeg har brugt knap 350 g Isager Soft i en isblå farve.
Let og lækker er den blevet.
Strikkefastheden passede ikke helt, men den er blevet rigtig klædelig alligevel – ikke for lang og ikke for bred.
Knapper mangler den fortsat.
Når vi nu ikke lige står overfor et besøg i Knapp Carlsson i Göteborg, så må jeg se, om jeg kan finde nogle egnede i Garncafe Madsine, som også har et rigtig stort udvalg.
Jeg købte 500 g garn og har 3 hele nøgler tilbage. Så er det temmelig heldigt at været beriget med en lille Solveig, som vil se skøn ud i en Little Norma fra Isagers kollektion Little Isager Archives.
