-
Midtuge status
Vi kan konstatere, at Danmark spiller langt bedre håndbold end fodbold.
…
Birgithe med th, roman af Katrine Marie Guldager er en lille perle. Alle kvinder burde stave deres navn med TH. Kh. Methe.
…
I 2016 kunne man se denne på en netavis:
Det kan så undre, at man i Meny i Hals stadig kan finde buræg. Svaret jeg fik fra Meny på min undren er: Det er sådan at vores butikker ikke længere kan bestille det via Dagrofa. Dog er vores butikker ejet af selvstændige købmænd, hvorfor butikkerne godt kan lave aftaler udenom Dagrofa i forhold til levering af varer.
Krist!?!…
Der er nu kun én uge tilbage af mit januargarnkøbestop. Jeg kan jo godt.
…
Jyllandsposten har lukket for kommentarer på deres Facebook artikler. Jeg håber, at de kun er de første.
-
Open AI
Chatbots er det nye. Open AI taler oven i købet dansk og da jeg bad den skrive om en naturoplevelse i Hals Mose fik jeg følgende
Hals Mose er et smukt og varieret naturområde beliggende i det nordøstlige Danmark. Det er et unikt sted med en række forskellige biotoper, inklusiv søer, moser, engarealer og skov.
En naturoplevelse i Hals Mose kan være at gå en tur langs de små stier, der fører gennem området. Det er en rolig og afslappende oplevelse at vandre gennem denne smukke natur, hvor man kan nyde de forskellige planter og dyr, der lever i området.
En anden mulighed er at tage en kano eller kajak ud på søerne og sejle rundt og nyde den rolige og afslappende atmosfære. På søerne kan man se en række forskellige vandfugle, såsom ællinger og skarver, samt fiskearter som aborre, gedde og ål.
Hals Mose er også et godt sted at besøge for at opleve den danske sommer, med temperaturer og lysforhold, der er ideelle til at nyde naturen. Det er også et populært sted for at campere eller tage en picnic, og der er flere faciliteter tilgængelige for besøgende, herunder toiletter og borde og bænke.
Alt i alt er Hals Mose et smukt og varieret naturområde, der byder på en række spændende oplevelser for naturelskere og dem, der søger ro og afslapning. Det er et sted, som man ikke bør gå glip af, hvis man besøger det nordøstlige Danmark.
Open AIJeg har endnu tilgode at finde de søer, hvor man kan sejle rundt i Kajak og toiletterne er jeg heller ikke faldet over – måske er det fri ‘fantasi’ eller også findes de i en del af mosen, hvor jeg ikke kommer. Udover det er det da meget godt.
Smukt var der i dag. Hundene og jeg gik den rute som er nyetableret og havde en skøn, men kold tur.
-
Seks måneder
Solveig kan sidde selv nu og det gør fotograferingen lidt nemmere når hendes mor kan bevæge sig bag kameraet og lave sjove fagter og lyde.
Månedens vægt kg. 9,3.
-
Onsdags opstød
Til morgen tikkede der et tilbud om en bolig ind i min indbakke.
I samme område som vi kom fra i Vodskov. Jeg stod som nr. 4, så jeg er ret optimistisk i forhold til at få noget at bo i, når jeg en dag bliver sagt op her.
Og det gør jeg!
Selvom Rema 1000 har købt Aldi, som ligger på den anden side af gaden fortsætter de planen om at bygge på modsatte hjørne fremgår det af en artikel i Nordjyske – altså her hvor jeg bor.
Under arbejdet med planerne har Rema 1000 overtaget Aldi-kæden, og da sidstnævntes afdeling i Hals ligger lige på den anden side af gaden, har der været spekuleret i, om Rema 1000 ikke ville rykke herind i stedet for, når Aldi trækker stikket.
– Jeg har haft en opmærksom på, at Rema har købt Aldi, og om Rema så ville udnytte den Aldi, der ligger i Hals og etablere sig der, men vi har spurgt dem, og der er ingen ændringer. De fortsætter med det her som planlagt, siger Jan Nymark Thaysen.
NordjyskeI maj 21 fik vi en orienterende folder fra Aalborg Kommune om planerne for en ny lokalplan for området. Siden har ingen har orienteret hverken mig eller de andre beboere i området. Vi ved kun det, som vi kan læse rundt omkring på nettet.
Det er stærkt kritisabelt – vi står til at miste vores bolig og alligevel holdes vi hen i uvidenhed. Når der er tale om nedrivning har man kun krav på 3 måneders opsigelse og ingen kompensation overhovedet.
Nå, men det tager jeg som det kommer. Som sagt er jeg optimistisk i forhold til at få noget andet at bo i. Jeg ville helst blive her i byen, men de boliger jeg er interesseret i er for dyre, har lange ventelister og enten må man ikke have hund eller også må man kun have én.
Det er fint for mig at vende retur til Vodskov. Det eneste jeg er ked af er, at Nanna og resten af min lille familie så ikke længere bor lige om hjørnet.
-
5 år som bulldogejer
I dag er det 5 år siden Nanna og jeg kørte til Vejle og hentede Bob D. og det har jeg ikke fortrudt et sekund 🙂
-
Stik mig lige det der kamera
Solveig kom forbi til 6 måneders fotografering og ville slemt gerne have fat i det der spændende apparat jeg holdt op foran ansigtet.
Kaj var også inviteret og fik en lille smil frem hos den unge dame, som ellers bliver så stille på udebane.
Mere end 200 fotos er reduceret til 27 og sendt til hendes mor.
-
Fredagsfri
Nyt hår og nye briller stod der på dagens fredagsfridag.
Sidst garnet blev trimmet stod der september i kalenderen. I dag var det tid igen. Der er nok røget tiltrængte 8-10 cm og er alligevel stadig skulderlangt.
Desværre har jeg mistet mine næsten nye og meget dyre briller, og jeg måtte derfor igen omkring Profiloptik. Jeg medbragte et tidligere brugt Lindbergstel, som jeg håbede de kunne sætte nye glas i for i det mindste at spare de 4000-4700 sådan en smule metal koster.
Min fornemmelse var, at de selvfølgelig helst ville sælge mig helt nye briller, men da de hørte min historie kunne der sagtens sættes nye glas i. Glas i en anden facon så det føles som nye briller.
Jeg er glad.
Det er sjældent jeg kommer inde i Aalborg og der er altid sket noget nyt. Oplevelsen denne gang var bestemt ikke af den positive slags.
Jeg parkerer altid omkring Løkkegade – en lille smule uden for centrum og alligevel i super fin gå afstand til midtbyen. Ikke langt derfra begynder gågaden.
Jeg var noget rystet over at se hvor meget de sidste års krise har betydet for forretningerne. Der er tomme forretningslokaler over alt. Billederne er fra det lille stykke af gågaden, der hedder Nørregade. Hveranden butik er lukket og lokalerne står tomme. Frisør Hanne kunne fortælle, at det ser sådan ud i det meste af byen. Det er en trist udvikling.
-
Pelé, Paven og ‘pigen’
– det er nogle af de store vi har mistet inden for kort tid.
Lise Nørgaard havde ellers set frem til at fejre sine tvillingedøtres 80 års fødselsdag i februar… det vidner lidt om at man har levet et langt liv.
Og fantastisk liv tror jeg.
Allerede i 1940’erne gjorde hun op med de kønsrollemønstre, som de fleste andre kvinder på den tid levede under… ægteskabet og den hjemmegående husmor. Vi skal vel næsten 30 år længere frem før det blev almindeligt at kvinder kæmpede for egne rettigheder.
Det er mange år siden jeg har læst ‘Kun en pige´, så det var nærliggende at hente den til et genlyt på Mofibo.
Historien er både levende og fængslende.
Lydbogen er fra 2006 og selvom om det lyder som om det var i går, så kan man sagtens høre at sproget har ændret sig. Det er Puk Schaufuss der læser og det er meget højtideligt. Jeg er sådan lidt ambivalent for på den ene side passer det ret godt til historien og til tiden hvor bogen er skrevet og på den anden side, så virker det i dag lidt kunstigt.
Jeg er snart færdig, så mere har det ikke generet mig 🙂
-
Hvor kommer det fra?
Jeg drømte i nat at min ex-mand og jeg havde købt en stor campingvogn og vi var på tur ved den franske middelhavskyst. Da jeg skal børste tænder om aftenen er der et dyr, der stikker hovedet ind af et hul i badeværelsesvæggen – først troede jeg det var en stor skildpadde med nøgen hals, men på den anden side af væggen var der et skab og her sad ‘dyret’ – en papegøje, som sagde, at den hed Pilou Asbæk.
Jeg må fejle et eller andet for hvem drømmer dog om sin ex-mand?
-
Fristet – næsten over evne
Havde min boligsituation ikke været så usikker som den er, så havde jeg købt – eller i hvert fald bestilt – denne her i går.
Igo var til serviceeftersyn og syn. Det sidste eftersyn på min servicekontrakt. De næste to år er den dækket af Toyota Relax og det er bestemt bedre end ingenting.
Som altid er der chauffør service på hos værkstedet, der både kører mig på job og henter mig igen. På udturen i den nye Aygo X.
Da jeg hentede bilen igen måtte jeg lige studere den nye model nærmere. Toyota har sørme opgraderet Aygo så den er svær at kende. Kun bagpå kan man finde elementer, der ligner de tidligere modeller.
Toyota Henrik gav en pris på min gamle og jeg skal indrømme, at jeg er fristet. Meget fristet. Havde det altså ikke lige været for min boligsituation.
Den ‘gamle’ er 8 år og nu også nyserviceret og nysynet – så det er ikke fordi jeg ikke er ordentligt kørende, men for pokker jeg gad godt trille rundt i sådan en rød sag.