-
Over al forventning
Fredag aften debuterede jeg som barnepige.
Det var ikke bare min debut, men også Solveigs. Jeg var mindst lige så spændt som forældrene på, hvordan det ville gå, men det gik over al forventning.
Efter et par timer var hun træt. Meget træt, men at sove, nægtede hun.
Jeg forsøgte alle mine mormortricks, men det endte bare med, at hun fik sig selv kørt så højt op, at hun kampsvedte og måtte have en tør natdragt på.
Jeg gav op og så hyggede vi i stedet med legetøj og X-faktor indtil mor og far trådte ind af døren.
Nanna fortalte til morgen, at hun gik fuldstændig kold kl. 22 og først vågnede kl. 8 til morgen 🙂
-
Familien bliver ved med at overraske
Det startede med en henvendelse til Nanna via MyHerritage… om hun var i familie med Birthe Beck Jensen?
Nanna gør ikke så meget i familierelationerne, så jeg overtog hurtigt kommunikationen med kvinden, der skrev.
Hun kunne fortælle, at Birthe Beck Jensen var hendes faster og at hendes far hed Knud Gert Jensen.
Min mor (Birthe) havde kun én ‘bror’, som hed Knud Valdemar Bech Jensen, så ham kunne det ikke være.
Det tog kun et par skriverier frem og tilbage at få opklaret, at min biologiske mormor Ingeborg Katrine Bech Jensen ikke kun havde fået min mor uden for ægteskab, men også 4 år efter – den 11. juli 1936 – havde født en dreng, som blev bortadopteret straks efter fødslen.
Kvinden, der henvendte sig er datter af denne Knud og derfor min kusine.
Knud var ikke så heldig som min mor, der blev hentet af sin mormor på det børnehjem hvor hun blev anbragt og derefter kunne vokse op som den yngste i en stor børneflok bestående af mostre og morbrødre.
Kvinden er meget interesseret i at vide mere om sin fars familie, så jeg har sendt hende noget af det materiale min far og jeg har stykket sammen.
-
Og så på en tirsdag
Det var så som så med romantikken, men maden på denne Valentinsdag fejlede dæleme ikke noget.
Marinerede, håndpillede rejer med forårsløg, kørvelmayo & citronperler
Rimmet færøsk laks med fennikelcreme & urtesalat
Kyllingesoufflé med shiitake, aioli & sprødstegt landskinke
Rosastegt kalv med brombær/balsamico ”broken gel” samt confiteret gulerod & urtestøv
Spansk Lomo med artiskokpesto & grillede oliven
Den Hvide Dame med abrikos & mangochutney
Røde Kristian med passions-glaserede nødderServeret med rustikt landbrød
Hurra for verdens bedste kantine som forkæler os med lækker take away 🙂
-
En ommer
For godt en måned siden var jeg hos Profiloptik for at bestille nye briller, som erstatning for de mistede. De var til afhentning efter 14 dage og allerede ved afhentning synes jeg, at der var noget galt.
I går holdt jeg endnu en fredagsfridag og aflagde Profiloptik et besøg. Det var samme optiker og han fandt flere fejl på både glas og montering af glas, så han kunne sagtens forstå, at de slet ikke fungerede for mig.
Jeg havde gået helt uden briller en periode og jeg tænkte, at jeg bare lige skulle vænne mig til dem.
Efter en uge var det stadig som om styrken var helt forkert.
Det er simpelthen en ommer og nu er der bestilt nye glas og så vil han gerne selv stå for både montering og udlevering.
Heldigt, at jeg har mine skærmbilleder ellers havde jeg hverken kunne strikke eller læse.
-
Elleve procent
Jeg har tidligere læst ‘Hvor der er fugle’ og ‘En lykkelig slutning’ af Maren Uthaug. De er både bizare og morbide (på den fede måde), så det kommer på ingen måde bag på mig, at hendes nye bog også er syret.
“Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.” I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland. Fire kvinders liv vikles ufrivilligt ind i hinanden, men de bliver tvunget til at samarbejde, da der pludselig dukker en dreng op ude i det fri. Spørgsmålet er, hvornår han indeholder så meget testosteron, at han bliver en trussel for dem alle?
Jeg er lige dele fascineret, frastødt og forunderet af 11% og ved stadig ikke helt hvad jeg skal mene om denne både groteske og tankevækkende fremtidsfortælling, der i den grad sætter tingene på spidsen.
Har du læst den?
-
Sne og mao sko
Jeg forstår sagtens københavnernes sorg over at miste Irma.
Siden bageren i Hals lukkede og jeg nu har 24 km. til nærmeste bager, har mine weekend morgener mistet en stor del af deres kvalitet.
Jeg har prøvet diverse frost varianter (til morgen prøvede jeg f.eks. ‘Meyers rustik håndværker’, håndværker og håndværker… brødene er ikke større end kuvertbrød) og også kastet mig over at bage selv, men INTET har kunnet nå bagerens manitobaboller til anklerne.
På samme måde tror jeg, at Irmafolket mister dét i deres hverdag, der giver dem kvalitet.
Og det skal man altså ikke kimse ad.
Jeg forstår ikke helt hamstringen af mao sko, men det er en helt anden historie.
Min Irma er der ingen, der omdøber. Hun er ganske som hun plejer, selvom om torsdagens hundepasser synes hun hvilede mere i sig selv end sidst han passede dem. Måske har han ret. Det er svært at bedømme, når man er sammen med dem til hverdag.
Bob har forandret sig en del på de 5 år, jeg har boet sammen med ham. Han er langt mere kontaktsøgende end han var da han var yngre. I dag gider han godt ligge på skødet eller i smørhullet mellem mine ben, når jeg strikker eller ser tv, hvor han tidligere foretrak hundekurven.
I nat har vi fået et lille drys sne. Det sneede faktisk en del, da jeg stod op tidligt til morgen.
Det kunne vi naturligvis ikke lade stå uberørt hen, så vi kørte skyndsomt en tur i skoven og de to franske nød en time fri for snerrende bånd.
-
Man har en plan indtil…
Da der blev lukket op efter mit garn-købe-stop købte jeg temmelig meget Alpakka Ull i den tro, at jeg kunne strikke Hanne Rimmens hættetrøje ‘Pilgrim’ i det garn, men uanset hvor mange strikkeprøver jeg har lavet, er min strikkefasthed en helt anden end den både opskrift og garnet lyder på.
Jeg gider ikke lave et kæmpe stykke arbejde og det så ender med noget, der er helt skævt i størrelsen. Nu bliver det i stedet en Anker Sweater til mig selv. Af det resterende garn (og det bliver der en del af) bliver der også noget til Solveig. Måske også en Anker Sweater, så vi kan flashe vores ens Sunny Lime trøjer i foråret 🙂
Det er første gang, at jeg strikker i Alpakka Ull, men ikke sidste. Det er superlækkert, let og blødt.
Jeg er blevet opmærksom på, at det er meget længe siden, at jeg har strikket noget til mit eget barn. Hun er – må jeg beklage – blevet forsømt. Det skal der rettes op på, så næste projekt skal være til hende.
Hun har frit valg på alle hylder (næsten) når det gælder model og garn – jeg glæder mig til at se, hvad hun finder på.
-
En uge mere er strøget
Arbejdet har fyldt allermest den sidste uge.
Torsdag fyldte det hele dagen eller i hvert fald 13 timer af den. Vi var til teammøde i hovedstadsafdelingen.
Jeg kørte hjemmefra kl. 06 og var retur i Hals kl. 19. Den effektive flyvetid er noget der ligner 20 minutter, men alt det andet fylder.
Turen fra Kastrup og til Ballerup tager længere tid end flyveturen fra Aalborg. Det er helt vildt den trafik der er omkring København.
Der er 30 km. fra lufthavnen til Ballerup. Det er samme antal kilometer jeg har hjemme fra og til jobbet.
Jeg bruger 25-26 minutter på den tur.
I tirsdag brugte vi over en time for at få frem til Ballerup og i flg. chaufføren kørte trafikken helt fint den morgen og vi var da også over 80 km. i timen ved få lejligheder. Hvordan man kan leve med det til daglig er mig helt uforståeligt.
Jeg kørte frontalt ind i sofaen da jeg kom hjem. Eller efter jeg havde fået sendt hundepasseren hjem. Jeg havde fået tilsendt billeder i løbet af dagen. De så ud til at have hygget sig, gået lange ture og ligget i ske i sofaen.
Heldigvis havde jeg aftalt at arbejde hjemme fredag. Jeg havde forudset, at jeg ville få brug for en dag alene efter den energikrævende teamdag og det havde jeg helt ret i.
En af de opgaver, der kom ud af teamdagen var en flyer/plakat, der skal informere vores kunder om hvordan de forholder sig, når de skal aflevere deres mobiltelefoner i forbindelse med udskiftning eller fratrædelse. Det var en opgave, jeg skyndte mig at sætte mit navn på. Der har jeg nogle skills, som jeg ikke tror andre i afdelingen har og så kan jeg dimse med noget af det jeg savner i mit nuværende job.
Lørdag har jeg sovet længe og gået tur med hundene i mosen i det smukkeste solskinsvejr. Bevares det var koldt og krævede både huer og vanter, men solen er altså så livgivende på den her årstid.
Irma gik – til sin egen store overraskelse – gennem isen og endte med at panikke lidt fordi for hvert skridt hun tog, forsvandt mere af jorden under hende. Og bare rolig… det er bare en stor vandpyt så eneste fare var kolde poter 🙂
-
Så gik den weekend
Tiden stryger afsted når jeg er aktiv og samtidig har en god bog i headsettet.
Jeg rydder op og rydder ud. Lige nu i skuret. Der tages billeder og sættes ting på både DBA og vores gratis side Værsgo Hals. Sidstnævnte er der klart mest gang i. Folk henter de utroligste ting. Alt jeg satte på siden i dag er væk. Også en stor kasse vin og øl af tvivlsom alder og oprindelse.
Hundenes eftermiddagsskovtur blev kortere end planlagt. Helt uden grund gav Irma et hvin fra sig og var pludselig trebenet. Efter at have hvilet lidt kunne hun gå igen, men vi listede ud til bilen og kørte hjem så hun kan få lidt ro. Der er ikke noget at se mere, så jeg tror/håber vi slap med skrækken.
I fredags var skovturen uden hunde, men med kamera og i selskab med mine to brunøjede piger.
Begge dele kan noget.
Nanna er aldrig blevet fotograferet af en professionel fotograf andet end de håbløse billeder, der blev taget i skolen – og så længe jeg kan holde kameraet og stille nogenlunde skarpt, tror jeg heller ikke, at Solveig bliver det.
Det er så nemt – endnu – hun flytter sig ikke ud af stedet. Vælter højst. Når vi til sommer skal på legepladsen bliver jeg mere udfordret, men billeder taget under leg er altså langt at foretrække fremfor de opstillede fotografbilleder. Efter min mening.
Forude venter weekendens højdepunkt… VM finalen i håndbold mellem Danmark og Frankrig. Må man godt håbe på, at Dika Mem har en lille smule ondt et eller andet sted?!?
-
Sunny Lime
Jeg vild med farven og har stor lyst til at strikke noget til mig selv i Sunny Lime.
Farven findes i et utal af kvaliteter – alle fra Sandnes – så det burde være nemt at finde en opskrift.
Og det er det, men at bestemme sig for en, er en helt anden sag.
Jeg har kig på Hanne Rimmens hættetrøje ‘Pilgrim‘ fra Filcolanas nye kollektion ‘Udlængsel’. Den er strikket i 3 tråde – 1 Saga og 2 Alva – og jeg tror, at jeg måske med 1 tråd Alpakka Ull kan ramme samme strikkefasthed.
Der er også Abby Genser i Sunday og Tynn Mohair – sort og sunny lime stribet. Ellers er en Anker trøje i Peer Gynt et sikkert valg – men måske også lidt kedeligt.
Jeg hækler videre på mit Rauma Finull restetæppe indtil jeg har besluttet mig.
