Hvis du havde spurgt mig da jeg var ung, hvad den største udfordring jeg stod overfor som kvinde var, ville jeg have svaret: sexisme (det var før man talte om den slags).

I dag kæmper jeg ikke det slag mere.

Tingene ér blevet bedre. I hvert fald for mig.

Jeg tjener det samme som mine mandlige kolleger, arbejder på helt samme vilkår og fordi jeg er blevet en ældre kvinde ligger jeg heller ikke længere under for seksuelle krænkelser eller aldersdiskriminationen (jo måske på datingscenen, men skråt op med det).

Derfor er min kampdag dedikeret til de fantastiske stærke skønne unge kvinder, der er derude.

Det er stadig meget at kæmpe for.

Klokken 20:15 i aftes begyndte sneen at dale i Hals. Ganske lidt.

Jeg havde allerede besluttet at arbejde hjemme i dag, men om jeg skulle grave mig ud af huset eller bare skulle finde en trøje frem, ville natten vise.

Det blev det sidste.

Det har dog ikke forhindret snerydderne i Hals og omegn i at gå helt i selvsving her til morgen. Adskillige store traktorer har ryddet de 5-6 cm sne vi har fået og entrepenørforretningen har strøet flere kilo salt på Aldis p-plads.

Det tør… lige om lidt er det forsvundet helt uden hjælp.

Bob og jeg stod op før kl. 7 og var på en lille nifletur i gårdhaven. Under tæpperne kunne man se konturen af Irma, men hun rørte ikke på sig. Først ved 10 tiden synes hun, at det var tid til at stå op.

Dovne køter.

Søndag har været med blå himmel, bristefærdige knopper og fuglefløjt. Det er svært at forestille sig, når man ser dagens billede, men står DMIs varsler til troende, så kommer sneen til at vælte ned fra i morgen aften.

Min ‘sædvanlige’ onsdagshjemmearbejdsdag bliver helt sikkert rykket en dag frem. Uanset hvor meget ellers hvor lidt sne der kommer, så foretrækker jeg at blive i Hals til vejene igen er tørre.

Den kan bare komme an den snestorm. Nemlig.com leverede i fredags en større mængde mad og det er i weekenden omdannet til en del retter, der er delt op og smidt i fryseren, så jeg kan klare mig igennem en længere varende snestorm.

Den søde tand er også blevet fornøjet i weekenden. Lørdag kom min niece forbi med en den lækreste trøffel med saltkaramel inden i – og i dag havde jeg besøg af Nanna og Solveig. Førstnævnte havde bagt banankage som jeg også skulle smage. Sidstnævnte bidrog til søndagen ved at rykke mig i håret 🙂

Kalenderen siger, at det er den første forårsdag. Den siger også, at det er min søsters fødselsdag.

Det betyder, at jeg skal ud af nattøjet. I hvert fald i nogle timer i aften, mens jeg skal være i familiens selskab.

Efter den hektiske tirsdag har det været en lifesaver for mig at tilbringe onsdagen på hjemmekontoret. Hvis det stod til mig var hjemmearbejdspladsen mit primære arbejdssted og så ville jeg møde ind på kontoret, når min fysiske tilstedeværelse var nødvendigt. Hvilket vil være sjældent.

Måske skulle jeg lufte tanken på min næste 1:1 – jeg kan kun få et nej.

Jeg fik det forkerte ben ud af sengen til morgen. Sov for længe, styrtede rundt og ud af døren. Mødte så en bus der holdt på tværs.

Da den kø var opløst og jeg kom ned på motorvejen endte jeg pga. en soloulykke i tunellen igen i kø. Og den holdt helt stille – også en halv time efter at de i trafikradioen havde oplyst at nu var alle tre spor åbne.

Endelig fremme ved firmaet havnede jeg bag en lift. Den bevægede sig med 500 m i timen og spærrede vejen, så jeg ikke kunne komme ind og parkere min bil.

Resten af arbejdsdagen halsede jeg hele tiden bagefter og blev taget på sengen af møder, frokostpause og hvad har vi.

I morgen tager jeg den på hjemmekontoret.

Til min store ærgrelse havde jeg ikke set, at der søndag aften skulle være stor mulighed for at se nordlys. Vores lokale facebookside er spækket med flotte flotte billeder og jeg havde givet min højre arm for at have stå på den strand og nydt synet.

Mandag aften fra ved 22 tiden skulle muligheden være der igen og jeg havde lavet en aftale med Nanna om en ‘nattur’ til stranden.

Ville det lykkedes kan ‘nordlys’ krydses på bucket listen 🙂

Det lykkedes og det blev et stort kryds.

Allerede på vejen mod stranden kunne vi fornemme den lysende grønne himmel og da vi kom ud til stranden og væk fra byens lys åbenbarede det fineste nordlys sig.

Billederne er taget med min mobil – ikke den bedste kvalitet, men jeg orkede ikke bruge tid på kamera, stativ og hvad har vi.