-
Uldvask
Jeg er så heldig, at min vaskemaskine har et dampprogram og i løbet af vinteren er det genialt til at friske mit strik op, så det ikke skal vaskes hele tiden.
Nu er det imidlertid blevet den tid på året, hvor ulden skal pakkes væk – desværre – og derfor er sweaterskabet i dag blevet tømt, indholdet sorteret og det meste vasket.
En bunke er blevet smidt ud. Sweatre som havde mistet facon, var blevet kedelige i strikken eller simpelthen bare ikke var faldet så heldige ud.
En anden bunke indeholder trøjer, som Nanna muligvis kan bruge. Det er sweatre i jordfarver. Smukke farver… bare ikke til mig og derfor næsten ikke brugte.
En tredie bunke er de meget tykke og varme sweatre. De er blevet vasket og lagt i ‘arkivet’ indtil det igen bliver koldt.
Resten ligger nyvaskede i skabet. Det er tyndere cardigans og enkelte trøjer, som er gode at have ved hånden på en kølig sommermorgen eller – aften.
Ved samme lejlighed fik jeg også evalueret på, hvilke af mine garnkøb der har været bedst og kan konstatere, at den bedste investering jeg har gjort har været den norske finull og den islandske Léttlopi uld. De trøjer er simpelthen lige så pæne som nye selvom det også er dem, der er flittigst brugt.
-
Kun en tanke væk
Her til morgen er det 4 år siden min mor sov stille ind – på en april morgen, så smuk, som den vi har haft i dag.
Der går fortsat ikke en dag uden jeg tænker på hende.
Og på min far.
Ikke længere med sorg, men med glæde, kærlighed og taknemmelighed.
Billederne er fra sommeren 1963 og viser min mor, min storesøster og jeg på min onkels gård ved Valore Mark.
-
Ni
Verdens sødeste Solveig bliver ni nåneder i dag og har i den anledning været forbi til fotografering. Det er en tid med 8 tænder, nye opdagelser og ingen tid til at sidde stille.
Hun er evigt interesseret i verden omkring sig, et lille menneske som ønsker at se og røre alt.
Hun har en stor appetit på livet og på mad – al mad – hvilket ses på hendes lårbasser og på vægtens 11,2 kg 🙂
Hun er i en sweater jeg strikkede i sommers af resterne fra min pizzabluse.
Hun er også skøn i grønt ❤️
-
Vedtaget
Mens vi sidste år gik og ventede på Solveig brugte jeg blandt andet tiden på at støtte et Borgerforslag fra Martin, drabsefterforsker i Københavns Politi, som ønsker at give politiet mulighed for at benytte den genetiske slægtsforskning i efterforskning af drab og grov personfarlig kriminalitet.
I dag blev forslaget endelig behandlet i Folketinget og vedtaget med et stort flertal. Politiet må fremover bruge genetisk slægtsforskning når der foreligger en kendelse fra retten, og når en række særlige kriterier er opfyldte.
Jeg har læst mig til, at kun 5-6 Borgerforslag tidligere er kommet så langt, så det er en ret stor begivenhed.
Han skiver på sin Instagram:
På mit skrivebord ligger der 16 fotografier. Levende fotografier af de dræbte. Dræbte med det til fælles, at deres liv blev taget fra dem for tidligt, og hvor vi stadig ikke ved, hvem der tog det.
Måske får vi med dette nye værktøj mulighed for at finde nogle af de skyldige.
-
Forår i luften
Vi kom forbi Asaa hundeskov igår, så det var oplagt at lufte hunde der.
Skovbunden her er fyldt med anemoner når det er den rette årstid. Jeg vil tro, at når vi kommer en uge frem og der efter sigende bliver varmere i vejret, kan opleve en skovbund med et tæppe af anemoner.
Jeg plukkede en lille buket med hjem til min fine anemonevase.
Hundeskoven ligger uden for lands lov og ret ved Gerå Enge og da vi kom holdt der ingen biler, så jeg var ret sikker på, at vi havde skoven for os selv – indtil vi ikke var alene mere og der dukkede en gul retriver op bag os.
Irma forsvandt skyndsomt i sikkerhed henne hos mig, mens Bob lige skulle hen og spille op overfor den meget større hanhund.
Den var ikke begejstret for Bobs smart-i-en-fart attitude og knurrede advarende. Bob er smart, men der er ikke ondt i ham og jeg ved godt hvem det ville gå ud over ved et evt. sammestød – det fik os til at forsvinde ud af nærmest låge.
-
Verdens bedste Nanna
Medierne er ved at flyde over med forberedelser til Dronningens fødselsdag – men nu skal det altså ikke alt sammen handle om hende. I dag er der nemlig en fødselsdag, der er mindst lige så vigtig… vigtigere faktisk… nemlig HKH Podens.
I dag kan det godt ærgre mig lidt, at jeg ikke klemte ballerne sammen og ventede med den fødsels til over midnat. Tænk bare at have fødselsdag sammen med Dronningen, hvor der flages festligt over alt, på offentlige bygninger, på busserne osv.
Men den fredag aften tror jeg ikke lige jeg havde Dannebrog i tankerne… den fødsel skulle bare overståes. NU! Men havde hun ikke fået et skub, i form af fosterhindesprængning og et enormt varmt og langt karbad – tror jeg såmænd hun havde ventet til dagen efter. Eller også var hun blevet derinde… sådan føltes det i hvert fald.
Noget andet er, at jeg havde en aftale med min jordemor om at det netop skulle være den 15. april. Og jeg plejer at holde mine aftaler. Det var da også hendes første ord, da hun kom ind på fødestuen: det er da rart med nogle mennesker man kan lave en aftale med.
Det har været et vildt år hendes 29.
Hun er selv blevet mor – større bliver det vist ikke.
Jeg har sagt det før, men det tåler sagtens en gentagelse.
Jeg glæder mig hver eneste dag over det menneske, hun er blevet.
Smilende, imødekommende, rummelig, betænksom, omsorgsfuld, sjov, kærlig, positiv, varm..!
Jeg føler mig meget meget heldig over at være blevet mor til lige præcis den her Nanna.
Tillykke min skat ♥
-
Hestepige in spe
At dømme ud fra ansigtsudtrykket vil jeg mene, at Solveig har arvet sin mors kærlighed til heste.
Nanna har redet på Zindy siden hun var 8-9 år – og både hest og rytter bliver 29 i det her forår.
Jeg kan se, når jeg bladrer tilbage, at Sofie red på Zindy første gang da hun var 4, så jeg har da et lille håb om at Zindy lever så længe, at også Solveig kan få lidt fornøjelse af den gamle krikke 🙂
-
Dan & klokkerne
Dan Schlosser er oplæser på ni ud af de sidste ti bøger jeg har læst.
Helt bevist.
Efter min mening skal indlæseren så vidt muligt helst være ‘usynlig’. Han/hun skal mestre kunsten at formidle beskrivelser, stemninger og følelser så lytteren kan se og forstå uden at skænke oplæseren en tanke. Det er der flere der kan, men Dan Schlosser er en af de bedste.
Mordene på Helholm – Inger Wolf
Tigerbjerget – Bis Jacob
Blodengel 1, 2 & 3 – Lotte Petri
Mand uden ansigt – Denis Jürgensen
Lewismanden – Peter May
Dø hvis du tør – Allan Erik Mortensen
Søsterklokkerne – Lars MyttingEfter otte krimier trængte jeg til noget andet end mord og den sidste bog læst er den fremragende norsk slægtsfortælling om livet i Guldbrandsdalen – Søsterklokkerne – skrevet af Lars Mytting.
På en lille gård i Gudbrandsdalen kommer tvillingesøstrene Halfrid og Gunhild Hekne til verden under en usædvanlig hård fødsel. Pigerne er nemlig vokset sammen fra hofterne og ned. Alt må de gøre sammen, og tidligt viser det sig, at pigerne har et særligt talent. Sammen væver de de mest utrolige billedtæpper, som siges at kunne vise fremtiden, og ved deres død støber man til deres minde et par kirkeklokker, der i de kommende århundreder ringer over den lille norske dal – og nogle gange tilmed ringer af sig selv og varsler, at noget er på vej. Livet går sin gang i den lille bygd, generation for generation. Til sidst er historien om søstrene kun et fjernt sagn, men klokkerne består, og ligeledes den gamle fine stavkirke, som de har til huse i. En dag banker de nye tider og verden udenfor på. Først flytter en yngre præst udefra ind på præstegården, hvor den nittenårige Astrid Hekne gør tjeneste. Med sig bringer han nye ideer fra hovedstaden og åbner en større verden for den unge pige, samtidig med at hun hjælper ham med at forstå det lille samfund, han er flyttet ind i. Og ikke lang tid efter dukker en anden fremmed op: en eksotisk udlænding med store planer, der er vældig interesseret i såvel stavkirken som Astrid.
Fra bagsiden af bogen
Lige nu læser jeg efterfølgeren ‘Skæbnens blå tråde’ og den er indtil videre lige lige så god som forgængeren.
Schlosser har heldigvis indlæst rigtig mange bøger og ved at vælge ukendte bøger, men en kendt stemme har jeg fået læst bøger, som jeg måske ikke ellers ville have læst. Blandt andet Søsterklokkerne.
-
God påske
Jeg trængte til en pause fra hverdagen og jeg har i den grad nydt de sidste mange fridage.
Fredag holdt vi påskefrokost i familien. Vi fik den dejligste mad – lam, flødekartofler og salat. Jeg havde lavet desserten som var en hindbærmoussekage med chokoladebund. Den faldt i god jord og der var kun et enkelt stykke tilbage som jeg nappede med hjem til aftenskaffen.
Lørdag var jeg havehjælper længere henne af vejen hos de unge mennesker. Vi fik klippet sommerfuglebuskene ned, fjernet det visne og luget lidt skvalderkål.
Min egen gård bliver der ikke gjort meget ved i det her forår udover almindelig vedligehold. Jeg ved ikke, hvor jeg havner, om der er have eller altan, så nyindkøb af planter bliver på et absolut minimum.
Lørdag tog jeg min solbærbusk med hen til Poden så kan den gro der og forhåbentlig give masser af solbær. Jeg forestiller mig at gården bliver ryddet helt for planter inden jeg flytter. Det skal bare rives ned og så kan andre lige så godt få glæde af den smule jeg har derude.
Den her seje type med solbrillerne hjalp også til.
-
Midt i påskeferien
Solveig 11,1
Irma 11,6
Bob 10,4Alle ‘ungerne’ var på vægten i går. Hundene til deres årlige eftersyn, Solveig hjemme på badevægten.
Irma er stadig tungest, men med den appetit Solveig har, er det kun et spørgsmål om kort tid før hun ligger nr. 1 og ikke ser sig tilbage igen.
Doktor Mogens var meget tilfreds med hundene. De er i perfekt foderstand. Jeg ville ønske, at jeg var lige så disciplineret når gælder mig eget foderindtag. Det er jeg IKKE!!!
Han havde heller ikke noget at udsætte på tænder, øre, øjne, hud, hjerte, lunger eller vejrtrækning… de blev vaccineret og sendt hjem med et klap og en godbid til forhåbentlig endnu et sundt og skadesfrit år.
Morgenerne i påskeferien er startet i hundeskoven. Tidligt… inden turisterne, hestefolket, mountainbikerne og de andre hundelufterne er stået op. Vi holder mest af at have skoven for os selv og det er ikke svært på den tid af dagen.
Hjemme igen er der rift om pladsen i solen. Her kan de så blive liggende i et par timer, kun med nogle få forflytninger i forhold til solen vej hen over himlen.
Dovendyr.
