-
Den første af de sidste
I dag har jeg taget hul på den første af de sidste feriedage.
Hvis man kan sige det.
Næste gang jeg skal på kontoret er 2. december og så lakker det for alvor mod enden for mit arbejdsliv med kun 5 dage tilbage.
Vi var inviteret til bedsteforældrehygge i dagplejen denne fredag, men det der med æbleskiver, saftevand og juledekorationsfremstilling interesserer ikke Solveig en pind.
Hun ville hellere spille bold, så det gjorde vi.
Den STORE julekasse er fundet frem og julen er begyndt at titte frem her og der.
Juletræet med rod står udenfor og kommer først ind når temperaturen ude er steget igen. Jeg tænker, at et skifte fra minus 10 til plus 23 grader vil kunne tage livet af selv det mest robuste træ.
Søndag og mandag stiger temperaturen betydeligt og så tænker jeg, at det skal ind.
Der er ret langt til julestemningen, men mon ikke en tur i det julepyntede London kan gøre noget ved det? Det er lige om lidt.
-
Syv
I fredags blev Irma fem og i dag fylder Bobben syv. Der vanker et godt ben i aften. Til dem begge.
Jeg sad på en trappe i en butik i London og ventede på at Nanna skulle bliver færdig med at shoppe, da der tikkede en besked ind fra Miriam om at hvalpene var født og at der også var en lille hanhvalp til mig.
I næste uge rejser jeg til London igen, men venter ingen glade nyheder. Ikke af den slags i hvert fald. Hundene bliver hjemme. Jeg har hyret mureren til at passe både dem og huset – de skal nok få det hyggeligt.
-
Vinterens første
Vinterens første sne faldt tungt over Hals i dag. I Aalborg skulle der efter sigende ikke være faldet så meget som et fnug.
Så snart arbejdsdagen var slut tog vi det varme tøj på og gik ud i det.
De første dage med sne er hundene helt udstyrlige og vi gik derfor over på en mark, hvor de kunne få lov at tonse rundt uden snor.
-
Der skydes
Der blevet skudt i mosen i går. Meget.
Jagtforeningen holdt fællesjagt – skudene bragede løs og fasanerne fløj forvildet omkring.
Bob var kold som jordbæris og da Irma opdagede, hvor roligt vi andre tog det, gjorde hun også.
Dyrene havde gemt sig eller var forduftet til det nye område – vi så ihvert fald ingen, hverken rå- eller dådyr.
Nå ja, de kan også være blevet skudt!!!
En lille flok halemejser i selskab med musvitterne var alt liv jeg så udover fasanerne. Jeg har aldrig set halemejser før og prøvede febrilsk at komme tæt nok på til at tage et foto – det lykkedes desværre ikke ret godt, så dette er det eneste brugbare, jeg fik ud af det.
Taget på lang afstand, men det ændrer ikke på, at den er super cute.
-
Allerede fem
I dag bliver min søde blide Irma 5 år.
Min og Bobs tro følgesvend.
Det er to meget forskellige bulldogs jeg har, både i krop og psyke.
Bob er spinkel, har en silkeblød pels, er frygtløs og umådelig egensindig.
Irma er af krop en bulldozer. Hun muskuløs, grovpelset, frygtsom og en pleaser.
Hun læner sig op ad Bob og han lægger sig imellem ved enhver interesse fra andre hunde.
-
Dugvåd ligger engen
Tågen lå så tæt over Hals til morgen, at jeg kom hjem med vådt hår efter morgenlufteturen.
I kantinen hvor vi normalt har udsigt til Limfjordsbroen, måtte vi i dag kigge langt efter den i tågen.
Det lakker mod enden for den udsigt. 12 arbejdsdage har jeg tilbage og det er inclusive den 20. december, hvor vi skal hygge os i Tivoli/Grøften og hvor jeg skal sige farvel til mine kolleger fra hele landet.
Der er flere, der spørger hvordan jeg har det med det og forstår ikke helt, hvordan jeg nu skal få tiden til at gå. De kender mig ikke ret godt.
Knap 44 år sætter selvfølgelig aftryk, men jeg føler ingen vemod ved at skulle sige farvel. Jeg kommer helt sikkert til at savne samværet med mine kolleger, men arbejdet, besparelserne, de stigende krav … not so much.
Har du læst med herinde ved du sikkert, hvor usikre og turbulente de sidste 10 år har været – det bliver så skønt at slippe den del.
-
Tolv minutter
Den ‘datoberegner’ jeg har sat min lid til i min nedtælling af tilbageværende arbejdsdage ved ikke, at vi har nogle fridage omkring jul/nytår, som ikke alle har – og jeg har heller ikke været opmærksom.
Det er heldigvis til min fordel og i stedet for at have 19 arbejdsdage tilbage har jeg reelt kun 15.
Al frihed – feriedage og feriefritimer – er registreret og jeg har 12 minutter tilbage, som firmaet nu skal have besværet med at udbetale.
-
Verdens gang
Ulf Pilgård, Erik Clausen, mit tv og en kollega på kun 60 døde i sidste uge. Inden ugen var helt omme havde vi også sagt farvel til Morten Stig Christensen og nu også Johnny Madsen.
Og så har de besynderlige amerikanere igen valgte den orange mand til at være deres præsident. Jeg forstår det ikke helt, men måske var de bare ikke klar til en kvindelig præsident. Hvis de da nogensinde bliver det.
Skal vi tage de positive briller på, så er det da dejligt at krigene i Ukraine og Mellemøsten slutter om en uges tid eller to – OG at vi om 4 år aldrig behøver se/høre mere til ham.
Det skadede tv jeg modtog i sidste uge blev afhentet mandag og i dag har jeg modtaget det nye. I en kasse helt uden buler.
Mon det er et tegn på at uheldene er sluppet op for denne gang? Man siger jo, at et uheld sjældent kommer alene og den regel er helt sikkert gældende for mig.
Jeg får hjælp i eftermiddag til opsætning og ophængning – jeg krydser bare fingre for at det vesa-belag, der sidder på det defekte, kan flyttes over på det nye – ellers må der et nyt og en hadymand til.
Der er ikke som sådan indført garn-indkøbs-stop, men der er ikke noget, som jeg brænder for at kaste mig over, så jeg har igen gang i småprojekter og restestrik.
Billedet er fra sidste år Lige nu er der endnu en i rækken af Lilje Slipovere på pindene i en af de mange rester Filcolana Pernilla jeg har på lager. Slipover eller vest er en næsten uundværlig lille kropsvarmer til en dagplejepige, så dem har der været efterspørgsel efter.
Dagens tal: 55/20
-
Lørdagsskovtur
Det er længe siden vi sidst har taget billeder af yngste medlem af familien Bech. Hun vokser og udvikler sig i hastigt tempo, så i dag tog vi kameraet med i skoven i det fine vejr og fik skudt et par billeder.
Vi havde taget hendes sjove far med og selvom jeg er ikke helt tryg ved at have ham til at lave grimasser bag min ryg, så kan jeg se på Nanna og Solveigs ansigter, at han tydeligvis er sjov 🙂
Far var også ophavsmand til bladregnen – sjovt og en lille smule farligt. Men ikke farligere end det skulle gentages igen og igen.
-
Hele ugen blev en mandag
Ulf Pilgård, Erik Clausen og en kollega på kun 60 døde denne uge.
Helt uden sammenligning døde også mit tv i denne uge. Det havde været mine forældres og jeg kender derfor ikke den præcise alder på det, men ingenting holder evigt.
Heldigvis fik jeg tirsdag mulighed for at låne et af gode mennesker og så gik jagten ind på et nyt.
Det blev et tv fra Proshop. Prisen var ok og de har dag-til-dag levering.
Fragtmanden, der kom med det, måtte med skam meddele at pakken desværre havde fået en skade under transporten, men at det ikke nødvendigvis havde ødelagt varen.
Det havde det!
Rammen havde fået et knæk og set fra siden kunne jeg også se, at skærmen var buet.
Jeg ringede med det samme til Proshop og deres kundeservice var heldigvis særdeles hjælpsomme.
De har selvfølgelig en procedure, der skal følges med indsendelse af billeder og dokumentation. Der er nu bestilt afhentning og så får jeg et nyt.
Forhåbentlig uden skader denne gang og indtil da har jeg en lille interimistiske opstilling i stuen, hvor min gamle æggekasse fungerer som tvbord 🙂
