• Et øjeblik...

    Ikke helt landet endnu

    Hvis ikke det blot var en lille tur til London, jeg havde været på skulle nærmest tro, at jeg havde jetlag… men det er næppe tilfældet. Snarere er det de ting hovedet er fyldt med, som gør at min koncentrationsevne er på lavpunktet.

    Glade og forventningsfulde ting vel at mærke. Én af dem hedder Bob D.

    Jeg har sovet tungt og godt de sidste par nætter, men er fortsat, her et par dage efter vi er kommet hjem, sådan lidt ved siden af mig selv. Mine kolleger har også bemærket det og i går smuttede jeg, med deres velsignelse, tidligt.

    Ikke at vi har tid til den slags smøl. Vi har rygende travlt og selvom mine kolleger havde gjort en stor indsats for at holde min bunke nede, så lå der alligevel en del og ventede. Jeg er sikkert ikke ‘med’ før en gang i næste uge, men sådan må det være efter en ferie.

  • London

    London part five

    Kensington Palace – stedet, hvor Princess Diana boede efter skilsmissen fra Charles. I dag er det kontor og London residens for hendes børn.

    Det er skuette meget ‘slot’ over det. Tværtimod kedeligt, misligeholdt og med enormt dårlig monteret solfilm på alle vinduerne.

    Omgivelserne er der derimod intet at udsætte på. Hyde park er ganske imponerende og en fantastisk oase midt i den her kæmpe by.

    Inden besøget nåede vi en tur op ad Portobello Road og spiste frokost Notting Hill inden turen gik mod syd med Gatwick Expressen.

    Og så er det Goodbye Ruth… vi er lige nu indlogeret på et hotel i Gatwick Airport og meeeget tidligt i morgen går turen hjemad.

    Inden har vi dog lige nogle kilo som skal ompakkes, så min kuffert når ned i en tilladt vægtklasse 🙂

  • London

    Lockdown

    Fredag aften blev en anelse mere spændende end vi synes om.

    Vi hørte, at der var en ‘incident‘ på Oxford Street Station, som blev behandlet som terror. Vi var ikke i nærheden på det tidspunkt, men havde været der mindre end en time før panikken spredte sig, butikker blev lukket, undergrundsstationerne evakueret og Oxford Street blev fyldt med politi.

    Vi var meget i tvivl om det var en god ide at tage i Winter Wonder Land, men valgte alligevel at tage af sted med Tuben som efter et par timer igen var åbnet.

    Politiet var massivt tilstede, men så vidt jeg kan forstå på nyhederne herovre var der tale om falsk alarm. Pga. tidligere hændelser bliver der selvfølgelig ikke taget chancer og det føles ret trygt.

  • London

    London part four

    Camden Town – Londons flippede bydel og uden sammenligning, hvad jeg tror er verdens fedeste streetfood sted. Her er det ikke bare i en garage med 25 containere, men en hel bydel, hvor der dufter og smager af mad fra hele verden.

    Forretningerne er sådan lidt Hjallerup Marked agtige, men på sin egen særprægede facon.

    .
    En fed forretning fandt vi dog… Urban Outfitters og her røg lidt i kurven. Bl.a. hue og vanter til Poden som gik og frøs.

    I onsdags var der 15 grader og vi kunne gå med åbne jakker. I dag var den nede på 3 grader, så lidt varmere tøj var påkrævet.

    Heldigvis er vi helt blevet forskånet for den regn som London er så berygtet for. Ikke en dråbe har vi set og kunne have ladet regnfrakke og paraplyer blive hjemme.

    I aften – vores sidste – står den på Winter Wonderland!

  • Et øjeblik...

    London part three

    Torsdag har stået på lidt sightseeing. Vi blev enige om, at vi ikke kunne tage til London og så KUN have set forretningerne.

    Vi startede dagen i Tower og koblede os på en guide, som desværre havde så mange mennesker med rundt, at det var alt for svært at høre ham. Jeg synes ellers, at historien omkring Henry VIII og hans mange koner er enormt spændende og havde gerne hørt den onsite, men desværre fik vi for lidt ud af det og valgte i stedet at gå rundt selv.

    Efter at have set de britiske kronjuveler, som opbevares i Tower og gået lidt rundt på må og få, tog vi turen over Tower Bridge. Først den ene vej og så den anden vej.

    Vi hoppede på en af de mange både, der sejler rundt på Themsen og for ganske få kroner blev vi fragtet ned at floden og blev sat af ved London Eye.

    Der er en ret enestående udsigt deroppe fra og når vejret er så klart som i dag, kan man se milevidt omkring.

    .
    Ellers har den stået på

    • En tur i Harrods, hvor jeg bl.a. købte nogle anderledes julekugler
    • En middagsinvitation fra en mand, som viste os vej i tuben
    • Ventetid på et tog, der skulle ‘vendes’… hvordan man så lige gør det!
    • Indkøb af et par julegaver
  • Fransk Bulldog

    Mød Bob D

    Endelig er de her.

    Fire længe ventede hvalpe. Tre hanner og en enkelt tæve som vejer mellem 260 og 270 gram.

    De er født tirsdag formiddag og klarer sig storartet alle sammen.

    Det ER bekræftet fra opdrætter, at der er en han hvalp til mig.

    Behøver jeg at sige, at smilet er kæmpestort i dag?

  • London

    London part two

    To voksne (på alle måder) piger i en queen size seng… jeg siger jer bare, det er IKKE optimalt. Særligt ikke, når den ene spreder sig som var hun alene. Og det er ikke mig 🙂

    Nåmen kaffe kan gøre underværker og trods en lidt besværlig nat var vi alligevel klar til at indtage byen.

    Turen gik til i Soho og Covent Garden. Vi har travet ad Regent Street, studeret livet på Picadilly Circus og været i en 3-4 etagers forretning udelukkende med M&M’s. Vi har spist en lækker wrap fra et gadekøkken og handlet de første skæve julegaver. Familien må leve med, hvad vi finder på… ellers må de til London og bytte. Det er så vel heller ikke det værste der kunne ske.

    .
    Vi er blevet nærmest verdensmestre i at finde rundt i tuben og alene de ture er en oplevelse værd. London er herlig mangfoldig og der er et leben af skæve mennesker alle steder.

    Vi oplever en umådelig imødekommenhed over alt. Vi mødes med smil og hjælpsomhed i forretninger, i tuben, i receptionen, på gaden. Uanset hvem vi henvender os til er de interesseret i, hvor vi kommer fra. Det ville aldrig ske hjemme.

    Vi talte sikkerhed med Carlos, som er den unge mand, der sidder i receptionen. Vi var lidt usikre hvordan det er at færdes ude om aftenen, både på gaden og i tuben. Det behøvede vi ikke bekymre os om. Selve London er en forholdsvis sikker by at færdes i (og her taler vi ikke terror) – ikke mindste pga. de mange CCTV kameraer.  Og de er alle vegne. I tuben kan du simpelthen ikke finde en krog, der ikke er overvåget.

    Det var dag to.

    Vi har det godt.

    Send flere penge.

  • London

    London dag 1 kort

    En lille kort opdatering af hvad dagen har budt på

    • Sikkerhedsmedarbejder med humor… “afgangen er først i morgen”. Jeg hoppede i med begge ben og nåede vist, at miste alt blodet i kinderne.
    • Om bord blev vi flyttet hen til en nødudgang – de pladser må ikke stå tomme og vi blev instrueret i funktionen i tilfælde af nødlanding.
    • I Gatwick kørte et par underhylere rundt på bagagebåndet. Alene. Ingen ville kendes ved dem.
    • Det var en skræmmende oplevelse at køre gennem London i taxa i den forkerte side af vejen.
    • Primark har allerede kostet en del engelske pund
    • Mødte en puddel med tre ben.
    • Og en trans.
    • Og en der havde mødt Gud.
    • Poden har købt glimmerstøvler… “lige til en hurtig tur i Aldi”
    • Tog den forkerte udgang i tuben og måtte gå 123 trin stejlt op belæsset med tunge indkøbsposer.
    • Måske tager i i Winter Wonder Land i aften. Hvis vi gider.

    Dagens mobilbilleder

  • Fransk Bulldog

    F5 F5 F5 F5 F5

    Ved du, hvor mange gange om dagen, jeg trykker F5 på gmail i de her dage?

    M A N G E

    Fødslen i Vejle kan i princippet ske når som helst nu.

    Realistisk nok først i starten af næste uge.

    Jeg håber så meget, at den mail der kommer, bliver med godt nyt til mig.

    Jeg googler hundeudstyr i str. small i stor stil for intet af det, som jeg har i forvejen, kan bruges. Hvalpehalsbåndene fra bordeauxerne er for store til selv en voksen bulldog, vand og foderskål vil en fransk bulldog kunne bruge som pool og biabeden ville kunne rumme hele kennelen – så det bliver nyt det hele.

    Fik jeg nævnt, at jeg er ved at revne af utålmodighed?