-
Baby it’s cold outside
Jeg ville ønske Bob havde været lidt større og mere robust for jeg elsker at trave lange ture, mens frosten bider i kinderne. Men han er for lille endnu og de lange traveture må vente.
Vi gik en tur ud ad Borgmestermolen, mens han resten af turen lå og sov i den varme bil.
Jeg havde en aftale i Sæby, men inden gik jeg en tur på havnen.
Når vind og vand spiller sammen dannes de fantastiske isformationer.
Hele havnen er frosset til og det bliver ikke i dag S.525 komme ud og fiske
Vi er retur i varmen.
Bob sover på sofaen i mine knæhaser, mens jeg ser Papillon på tv og gæstekokken huserer i køkkenet.
Alt er godt 🙂
-
Uge 9 kort
- Min lidt lemfældige omgang med mine nøgler resulterede i, at jeg mistede min husnøgle til hundetræningen i onsdags. Vi stod foran huset i den bidende kulde og kunne ikke komme ind. Heldigvis har min niece en nøgle og den var hurtigt hentet. Nu har jeg fået lavet et par stykker ekstra, så mine redningsmuligheder er øget.
- Træningen forgik indendørs pga. kulden. Bl.a. skulle vi træne dæk øvelsen. Fra sit og ned i dæk. Bob misforstod konceptet for når forkroppen gik ned, gik bagkroppen op. Det kræver vist lidt øvelse.
- Lige om lidt er det 4 uger siden Bob færdiggjorde Giardia behandlingen. I næste uge står det på tre dages opsamling af afføringsprøver og dyrlægebesøg. Han har det godt, så jeg forventer/håber prøven er negativ.
- “Nu ved jeg, hvem det er, du ligner… Ghita Nørby!“. Det er ikke første gang jeg har hørt det, så måske er der noget om snakken.
- Jeg læser Leonora Christine Skov’s “Den, der lever stille” og allerede kort inde i historien er jeg grebet og berørt. Fortsætter den i samme fine spor vil jeg ikke være bange for varmt at anbefale den.
-
Jeg gider ikke
Papkassen Bob sov i var blevet for trang, så den er røget ud.
Hundesengen er nu i entreen og han sover i stedet i det store bur ved siden af min seng. Endnu med lågen lukket. Han skal fortsat tisse i løbet af natten og så er det rart at blive vækket, så det kan foregå i haven.
Til morgen ville han ikke ud af buret da jeg åbnede lågen. Som en anden teenager lå han og gassede sig i sine varme tæpper og lige meget hvor meget jeg lokkede, blev han liggende.
Jeg kunne godt have tænkt mig at gøre det samme. Og efter en laaaang køretur i kø, som fordoblede transporttiden til jobbet, ville jeg ønske, at jeg havde gjort det.
Vi har ikke fået en eneste snefnug i Hals, så jeg blev noget overrasket da jeg nærmede mig Aalborg og sneen væltede ned. 5-6 cm var der kommet da jeg kørte bilen ind på p-pladsen.
Bob udviste samme modstand mod at rejse sig fra kurven da jeg forsøgte at lokke ham med på en lille tur i skoven efter arbejdstid.
Fuldt påklædt til kulden lagde han sig i kurven og lod som om jeg ikke eksisterede.
Ud kom han, omend det kun var en kortere tur… kulden var ikke behagelig for nogen af os!
-
Det var den mandag
Det blev et klart NEJ fra medarbejderne da HK i dag fremlagde forhandlingsresultatet vedr. opsigelsen de lokalaftaler som handler om tryghed i ansættelsen. De bliver opsagt, men det bliver uden fagforeningen og medarbejdernes billigelse.
Jeg har i stedet tegnet en privat lønsikring pr. 1. marts. Det er forholdsvist dyrt, men jeg tør ikke andet og det kan meget vel vise sig at blive penge, som er givet godt ud.
I dag tog jeg r**** på p-vagten, som nidkært vogter over firmaets p-plads. Han holdt lige udenfor kontorvinduet og fotograferede en Citroën, som åbenbart ikke havde gyldigt elektronisk p-bevis. Det kunne være en gæst eller en medarbejder i en lånebil, som havde glemt registreringen. Når han har spottet en synder skal han vente 5-10 minutter før han må udstede bøden. Det var præcis den tid jeg skulle bruge på at notere nummerpladen, løbe ud i receptionen og tastede nummeret ind i selvbetjeningsterminalen. P-vagten måtte køre slukøret derfra. Det hyggede vi os lidt over.
Ham i Citroën’en burde give kage 🙂
Der blæser en frisk vind ved stranden og med en temperatur på 3-4 minusgrader ligger chill faktoren vel på en 15-16-17 stykker. Trods adskillige lag tøj var jeg kold helt ind i knoglerne, da vi efter bare en mindre tur nåede bilen.
På positiv siden så er de 3 timer og 45 minutters mere lys vi har fået ret opløftende. Når jeg kører på job kl. 06:30 er lyset synligt i øst. Også fuglene er begyndt at lade hører fra sig tidligt om morgenen og det giver løfter om, at foreåret venter lige på den anden side af kulden.
Det var så den mandag…
-
Polarkulden er på vej
Solen har braget ned over Hals – sammen med kulden.
I dag er det søndag.
Hele dagen.
Vi har været ude i det kolde vejr.
Set den blå himmel.
Bare en lille gåtur i Præstens Plantage.
Ikke langt, men langt nok for de fire små ben.
Det koster på energikontoen, så de næste timer ligger han rullet sammen i sin varme kurv.
Imens forbereder jeg mad til de unge mennesker, som lægger vejen forbi senere og har bestilt Pizza Bianco.
-
Sen vinter
Polarkulden kulminerer først midt i næste uge, men allerede i dag var det tydeligt, at temperaturen er dykket en hel del.
Ved stranden var vinden bidende kold og det er svært at forstå, at den første forårsmåned begynder i den kommende uge.
Trods kulden lokkede solskinnet mig i haven. Lidt oprydning var tiltrængt og haveaffaldcontaineren blev fyldt til randen med rådne æbler, pinde og bunker af mirabellesten.
Bob slæber ‘ting’ med ind i huset – poser, plastik, og alt muligt skrammel, der er blæst ind i haven – nu er udbuddet begrænset til pinde.
-
Lydigheds champion
… er vi ikke endnu. Om vi nogensinde bliver det er stærkt tvivlsomt, men mindre kan også gøre det og det går forbavsende godt med den bette Bob D til hundetræningen.
Kontaktøvelserne er vi skide gode til og de danner ligesom grundlag for vores videre arbejde – og så er det herligt at opleve, at hans omgang med de andre hvalpe er præget af glad nysgerrighed og intet andet.
Nogle af mine medkursister er laaaangt mere udfordrede og har hunde, der kræver en del mere arbejde.
I dag tager vi den med ro.
En lille tur ved stranden er det blevet til og ellers ligger vi på den lade side. Jeg på sofaen og Bob i en solstråle på gulvet ved siden af. Vi tanker energi til weekenden og brygger på det lille indlæg
vi erJEG er blevet bedt om at holde… om Bob eller rettere om den Franske Bulldog og hvorfor jeg har valgt netop den race.Vi har levet sammen nu i 5 uger. Det har naturligvis været hårdt. Den manglende nattesøvn og den konstante opmærksomhed en hvalp kræver trækker tænder ud.
Udover det har han fuldt ud levet op til de forventinger jeg havde qua mine weekender med Jack.
-
see scout sleep
I onsdags lærte jeg, at alt man foretager sig med en hvalp/hund skal være en god oplevelse.
Når hunde leger allerbedst bør man afbryde mens legen er god. Det samme med træningssessioner. Stop mens hvalpen fortsat synes det er sjovt.
Vores få morgengåture var ikke nogen god oplevelse. Hverken for Bob eller jeg, så indtil videre er de indstillet. I stedet går vi morgentur i haven, hvor han bliver krudtet af og får sig gjort ren inden jeg tager på job.
Siden sidste onsdag har vi gået stort set den samme tur ved stranden hver eftermiddag. Til at starte med ville han ikke gå væk fra bilen og jeg måtte bære ham et lille stykke eller lokke ham for at få ham med.
I dag tog han selv initiativ til at begynde turen. Han piler ikke længere lige i hælene på mig, men bevæger sig længere og længere væk på små eventyr. På udturen er han fri og på turen retur i bånd
Han bliver ældre, men sørme også mere tryg ved verden omkring.
I weekenden tænker jeg, at vi prøver om han også frivilligt vil forlade huset af hoveddøren… det er indtil videre ikke lykkedes 🙂
-
Det endte godt
En god tur ved stranden og lidt leg med en labrador endte med at panikken bredte sig da vi nærmede os bilen.
Efter at have klappet på alle lommer i min jakke – mere end en gang – måtte jeg konstatere, at jeg havde tabt, ikke bare min bilnøgle, men også min husnøgle.
Heldigvis går vi ikke så forfærdelig langt, så jeg begyndte at gå turen baglæns. Jeg troede, at jeg havde tabt dem da jeg hev Bobs snor op af lommen. Bob var træt så ham havde jeg på armen, men selvom jeg vidste præcis, hvilken vej vi var gået, fandt jeg ikke nøglerne.
Jeg ved min niece har en nøgle til huset og så var det blot at håbe, at hun var hjemme så hun evt. kunne hente os i Bisnap.
Men hvad med bilen? Og job i morgen? Og. Og. Og.
Jeg bandede mig selv langt væk – pisosse – hvorfor putter jeg ikke også bare den nøgle i en lomme, som ikke er fyldt med hømhøm poser, hundesnore og godbidder, hvor man hiver ting op af i tide og utide og der derfor er stor risiko for at tabe noget.
Tilbage ved bilen tog jeg håbefuldt i døren. Jeg kunne være heldig, at jeg havde glemt at låse så Bob kunne komme ind og få lidt varme og så kunne jeg selv gå turen igen.
Døren gik op og i tændingslåsen sidder… NØGLEN!
-
Nå ja, det kunne han også godt ha’ heddet
– Hvad hedder hunden?
– Han hedder Bob
– Moooaaar… den hedder Blob!
