-
HURRA
Alle tre prøver var negative og Bob er giardia fri.
Og skal vi så ikke aftale, at nu har vi prøvet det, så det behøver vi ikke igen? 🙂
-
Ikke outdoor typen
Det vil være en stærk overdrivelse at kalde Bob ‘outdoor typen’. I hvert fald så længe det er koldt, blæsende og vådt, som det er i dag.
Det kostede en del godbidder og overtalende stemmeføring at få ham til at forlade bilen, men til sidst overgav han sig og vi gik vores sædvanlige tur gennem sommerhusområdet og tilbage ad stranden.
Jeg synes da også det er langt federe at gå ved stranden når solen skinner, temperaturen er behagelig og vinden stille, men ud skal vi og jeg tænker, at han bliver hærdet med tiden.
Og nu er det så tid til en morfar på den bløde seng…
-
Tid til en morfar
-
Jeg lytter til…
Jeg er blevet rigtig glad for mit Mofibo abonnement. Det er flere år siden, at jeg har fået læst så mange bøger, som jeg gør nu.
Eller læse gør jeg ikke… jeg lytter. Når jeg kører bil, mens jeg arbejder, når jeg gør rent, luger i haven, går lange ture. Lyttebøfferne på og så går køreturen/arbejdet som en leg.
Min bogsmag er lige så alsidig som min musiksmag. På læselisten er f.eks.
- Jussi Adler Olsen
- Elena Ferrante
- Joël Dicker
- Morten Pape
- Knud Romer
- Albert Camus
- Johannes V. Jensen
Jeg har lige læst Leonora Christina Skovs roman “Den, der lever stille”. Den er nu blevet afløst af Delphine de Vigans “Alt må vige for natten”. Ligesom i “Den, der lever stille” vælter familieskeletterne også her ud af skabet.
Forlagets beskrivelse
Den autobiografiske “Alt må vige for natten” er forfatterens portræt af sin mor og en kompromisløs søgen efter sandheden om sin familie. En søgen som generøst tager læseren med hele vejen. Derind hvor det gør mest ondt, men hvor man kommer styrket tilbage. Det er en modig og til tider brutal beretning om en kvinde, der, skadet af en på overfladen idyllisk barndom, bliver knust i mødet med voksenlivet. Samtidig er det historien om en kvinde, der alligevel formår at kæmpe sig tilbage til livet og være noget for andre.Den gribende fortælling om moren er samtidig Delphine de Vigans mesterlige skildring og bearbejdning, på godt og ondt, af en epoke, som ethvert barn af halvfjerdserne vil kunne genkende.
Alt må vige for natten blev tildelt Prix Roman Fnac 2011 og Prix Renaudot des Lycéens 2011 og var desuden nomineret til Prix Goncourt.
Ellen Hillingsø læser højt, hvilket er en kvalitet i sig selv.
-
Det var så den fredag
Bob har været kontorhund i dag. Han er glad for fremmede, både hunde og mennesker, så han var helt ekset over at hilse på mine kolleger, som lå og kravlede nede på gulvet… tænk hvis de var lige så fornøjede for at se mig… nå, jeg vil ikke satse på det er den velkomst jeg får på mandag 😉
Jeg havde ham med på kontoret fra morgenstunden, for vi havde en tid ved dyrlægen allerede kl. 9.
Det var Giardia parasitten, der skulle kontroltestes. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige at vi er sluppet helt af med bæstet, men desværre ser det ikke ud til, at de har nået at undersøge prøverne i dag. De ville ringe når resultatet forelå, men jeg har intet hørt. Jeg tænker det bliver mandag.
Dyrlægen klippede også hans negle – dét passede ikke dyret, men det skal gøres.
Han vejede i øvrigt 5,4 kg på Dr. Dyrs vægt – præcis det dobbelte af, hvad han gjorde den dag vi fik konstateret giardiaen.
Resten af arbejdsdagen tog jeg på hjemmekontoret. Det er dejligt med den fleksibilitet i forhold til, at der også indimellem er noget logistik, der er svær at få til at passe ind.
I dag gjorde det, at jeg slap for først at køre til Aalborg. Derefter hente Bob i Hals. Køre til Nørresundby, hvor dyrlægen bor. Tilbage til Hals for at aflevere dyret. Retur til job i Aalborg og igen hjem til Hals.
Poden har hentet sin allerførste sprit nye bil i dag… en VW UP. Når man bor ude på landet langt fra offentlig transport og arbejder langt væk er det nødvendigt med en bil, der er stabil, som starter hver morgen og er billig i drift.
Mon ikke vi får de unge mennesker at se i Hals i løbet af weekenden? 🙂
-
Mere sne
Det var ellers lige ved at tø, men i nat fik vi endnu et pulver sne, så sneskovlen måtte frem og transportiden til jobbet blev tredoblet.
Ikke mindre end en time og i minutter brugte jeg på at køre de 31 km… så grimt var føret altså på ingen måde!!!
Bob synes det er fedt med sne.
Mindre fedt fandt han det bad jeg gav ham da vi kom hjem fra skoven. Det er hurtigt og nemt at vaske sådan en bette hund og pga. den manglende underuld er han næsten tør efter en grundig frottering.
Badet er en del af behandlingen for giardia da parasitten også kan sætte sig i pelsen.
I morgen tidlig har vi en tid ved dyrlægen, hvor det vil vise sig om vi har fået helt bugt med den.
Jeg tager ham med på job fra morgenstunden og efter besøget hos Dr. Dyr kører vi hjem og arbejder hjemmefra resten af dagen.
-
Onsdags fest
Vi var kun mødt to op til hundetræning i aftes. Bob og så Alfred – en border collie, som har haft det temmelig svært de første gange med at omgås de andre hunde.
Det var der tid til at tage fat på i aften.
Sidste onsdag gjorde han fortsat udfald mod de andre hvalpe og det var da også udgangspunktet da han i aftes blev introduceret til trænerens to velafrettede voksne hunde.
Inden aftenen var omme legede de alle fire helt uden problemer i den indendørs hal.
Og havde en fest.
Vi fik ikke ret meget ud af selve træningen – Bob synes, at det var træls og koldt – til gengæld gik vi hjem med et smil på læben – både over Alfreds succes, men også over at have fået tumlet dejligt sammen.
Beklager de elendige billeder – mobilens kamera er ikke alt for godt i hallens neonbelysning.
-
Parasitter og fæces – så er du advaret
Matas har helt sikkert udviklet deres små prøvebeholdere til noget mere lækkert og velduftende end det jeg har tænkt mig at putte i dem de næste tre dage… nemlig afføringsprøver fra Bob (:
Det skal tjekkes om vi har fået udryddet giardia’en fuldstændig. Den udskilles ikke nødvendigvis hver dag og derfor skal vi levere prøver fra tre dage.
Vi har været godt hjulpet af de mange dages frost og jeg har været flittig med rodalon og tæppevask, så jeg håber på tre negative prøver.
Der er intet der tyder på, at han er inficeret nu. Tværtimod leverer han de fineste pøller og skal (hvad jeg har hørt) modsat mange Franske Bulldogs ikke tørres bagi.
De er kendte for at have lidt sarte maver, men der er intet der tyder på, at mit eksemplar har den skavank.
-
Den, der lever stille
Jeg har ikke tidligere læste noget af Leonora Christina Skov, men kan ud af “Den, der lever stille” forstå at hendes forgående bøger kredser om samme tematik: forældre, der ikke formår at elske deres børn.
I “Den, der lever stille” er det Leonora Christinas egen opvækst, der er skildret.
Det er en stærk fortælling om en ensom pige fra Helsinge, som higer efter sine forældres kærlighed… bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende.
Men det kan de ikke. Og først da Christina flytter til København, skaber sig en tilværelse som litteraturstuderende, springer ud af skabet og genskaber sig selv som forfatteren Leonora Christina folder pigen det liv ud, som hun så pænt havde foldet sammen og pakket ned i sit kladdehæfte.
Jeg hører bogen på Mofibo og den er oplæst af Leonora Christina selv – det giver en ganske særlig oplevelse at høre hende læse sine egne ord.
Det kan varmt anbefales.
-
Øre- og snebøvl
Weekenden blev tilbragt i en Panodil rus – hvis man kan tale om sådan en – både øre og skulder gjorde ondt, så der blev indtaget max dosis.
Natten til mandag sov Bob igennem – det gjorde jeg så til gengæld ikke.
Efter mit fald foran Sygehus Nord for mere end en måned siden har jeg haft smerter i skulderen. Thomas Fysioterapeut gør sit bedste, men det er kun Panodil, der lindrer smerten lidt lige nu.
Ørepinen kunne jeg heller ikke sove fra, så jeg måtte ty til en akut tid hos ørelægen. Heldigvis havde han et afbud så jeg kunne komme til i dag. Der er ganske rigtig væske i mellemøret og der er igen ordineret ‘øreskylning’ med eddike og kogt vand, som kan forhindre, at det udvikler sig til en reel øreinfektion.
Og hue.
Husk hue, sagde han, når det blæser og er koldt, er det vigtigt for ørebørn (:
Det blev en grim hjemtur. Der kom rigtig meget sne på det tidspunkt jeg kørte. De lange åbne stræk ude på landet fyger hurtigt til og skuldrene faldt først ned på plads da jeg holdt i carporten og motoren blev slukket.
Det sner fortsat.
Bob synes, at det er fedt… langt federe end småfuglene som jeg forsøger at fodre, så godt jeg kan. Det er ikke nemt for aldrig så snart jeg har drysset lidt foder før det igen er dækket af sne.
