-
Skæg og blå briller
Jeg har ‘Spion i blodet’ af Frank Jensen i ørene.
Gennem årtier i PET var Frank Jensen spionchef, anti-terrorchef og senest operativ chef med ansvar for at holde Danmark sikker. Han har et unikt indblik i efterretningsverdenen, og for første gang fortæller han nu den samlede historie om et langt liv i den hemmelige tjeneste.
Frank Jensen fortæller også om opvæksten med en far og en mor, som arbejdede for et hemmeligt spionnetværk. Familiehemmeligheden fik den unge Frank Jensen til selv at søge ind i spionernes verden, hvor han også forsøgte at finde svar på, hvad der egentlig skete, da hans far en forårsdag i 1971 blev fundet død på en strand under mystiske omstændigheder.
Det mest interessante for mig er sidstnævnte; afsnittet om hans far Ernst Jensen – også spion – som blev fundet død af en fisker på stranden ved Bisnap i 1971.
Han var i dagene op til sit ‘påståede’ selvmord indlogeret på Hals Kro.
Som beboer i Hals er det selvfølgelig rasende spændende med den far og jeg sendte en efterlysning ud på vore lokale ‘jeg er fra Hals’ facebookside for at høre om nogen kendte historien.
Ikke én konkret henvendelse fik jeg – men en kommentar fra en tidligere politibetjent og Halsbo, som aldrig havde hørt om historien, sagde vist også det hele; den har været totalt mørkelagt.
Det er ret spændende historier Frank Jensen har at fortælle. Og også lidt sjovt med de skæg og blåbriller metoder de bruger.
To agenter skal udveksle en filmrulle – den ene sætter en tegnestift ved nedgangen til Piccadilly-stationens perron 3 og 4. Den anden bekræfter ved at vikle blå tape om telefonledningen på en bestemt mønttelefon nær Oxford Street og herefter kan filmrullen afhentes under låget på en toiletcisterne i en biograf på Oxford Street.
Hvis XX fik brug for at sætte flugtplanen igang, skulle han møde op ved bagerbutikken. Han skulle være klædt i gråbukser og læderkasket og medbringe en plastikpose fra supermarkedskæden Safeway.
-
2. søndag i advent
Her har duftet af julebag både lørdag og søndag.
Lørdag bagte jeg en milionmilliard pebernødder og i dag Mette Blomsterbergs vanillekranse. Mit første førsøg ud i den disciplin og de blev ret vellykkede, hvis jeg skal sige det selv.
Jeg havde læst, at man kunne bruge sprøjtepose med hendes opskrift og det lykkedes fint. Til en anden gang skal jeg lige huske ikke at fylde al dejen i posen. Det er så meget nemmere at sprøjte ud, når man deler dejen ud i mindre portioner.
Søndag formiddag var vi til juletræsfest i firmaet med klippeklister, julemand og juleband.
Solveig havde en fest med at løbe i den store kantine, smage på både vinduer og gulv og ellers holde både mor og mormor beskæftiget med at forhindre hende i at pille ved alt.
Næste år tror jeg, at hun får langt mere ud af sådan et par timer. Eller i hvertfald mere ud af formiddagens egentlige formål 🙂
-
Flower Cardigan
Knitting for Sif har lavet opskriften og vores lokale garnforretning Kreativiteket har leveret både garn og knapper.
Garnet er CaMaRose Yaku. Det er et merino uldgarn, som er ved at udgå og den mørke karry er da også fra en restekurv.
Jeg har brugt 140 gram til en str. 2-3 år og den er strikket på pind nr. 3.
-
… og juletræsfester
Inden jeg nåede ud af Hals torsdag morgen havde jeg fortrudt, at jeg ikke havde valgt at tage en hjemmearbejdsdag.
Jeg var blevet advaret fra morgenstunden, men fra stuevinduet så vejret ikke så slemt ud.
Det var det.
Der var spejlglat og jeg så flere biler sejle rundt eller holde i vejkanten med havariblinket tændt. Udover den glatte vejbane var der også så kraftig slud, at det var svært at orientere sig.
Heldigvis var det helt anderledes at køre hjem. Tørre veje og ingen nedbør.
Fredag er min ‘faste’ hjemmearbejdsdag. En times ekstra søvn, en arbejdsdag tilbragt i nattøj og ingen som helst bekymring om vintervejr. Det gider jeg godt.
Det har været travle, men gode arbejdsdage. Der blev slukket et par ildebrande og en kunde var så sød at skrive til min chef og takkede for den fine service han har modtaget i løbet af året, både fra mig og mine københavnske kolleger. Det er dejligt når vores indsats bliver værdsat.
Julegaverne er i hus og pakket pænt ind. Ikke at juleforberedelserne stopper her. Der skal også bages og forberedes julefrokost. Jeg er i gang med det hele.
På søndag skal jeg for første gang deltage i firmaets juletræsfest – sammen med Nanna og Solveig. 55 børn med familie er tilmeldt.
Da jeg var barn deltog vi altid i IBMs juletræsfester, hvor min far var ansat. Jeg har ikke nogen erindring om det var gode eller dårlige oplevelser, men i og med vi deltog hvert år tænker jeg, at det var noget jeg gerne ville.
-
Julefilmslisten
Det bliver ikke jul før John McClane har smidt Hans Gruber ud fra Nakatomi Plaza.
Jeg har taget hul på decembers filmliste med Die Hard, som er nr. 1 på min julefilmliste. Den har jeg set hvert år siden præmieren sidst i 80’erne.
Det må være noget med genkendeligheden der tiltaler, for det kan ikke være spændingen om hvad der sker i næste billede. Vi kender vel allesammen Hans Grubers endeligt.
Også Alene hjemme, The Holiday, Love Actually og Polarekspressen er film jeg med glæde ser i december.
Igen og igen.
Ser du julefilm og hvilke?
Jeg kunne godt trænge til at få udvidet mit repertoire 🙂
-
Snevejrssøndag
-
Et ordentlig pulver
Det var vist ingen, der havde regnet med, at vi skulle have så meget sne som vi fik i går og i nat.
Jeg havde en aftale inde i Aalborg, så selvom jeg har fri måtte jeg køre turen på de smattede veje. Det var nu ikke så slemt som jeg frygtede da jeg stod op.
I morgen tidligt skal jeg nordpå til Frederikshavn og hvor jeg normalt ville køre nordpå ad kystvejen tror jeg, at jeg sætter kursen mod motorvejen.
Irma er ret begejstret for sne. En begejstring, der er lidt svær at holde nede, så vi gik over på marken bag ved metalsmelteriet, hvor de kan løbe frit og efter knap en time var de begge klar til at komme hjem i varmen under tæpperne.
Der blev de stort set resten af dagen 🙂
-
Årets første
Årets første sne i Hals faldt lørdag. Vi tog af sted til mosen i det dejligst solskin, men inden vi nåede hjem havde vi været gennem først en gedigen haglbyge og bagefter det fineste snevejr.
Kong vinter har rigtig fået fat nu og der er bidende koldt derude. Jeg tror, at jeg skal have fundet Bobs fine striktrøje frem. Han er lidt tyndpelset og vil gerne hurtigt vende om på vores ture.
Irma er anderledes robust og ser bestemt ikke ud til at lide under de lavere temperaturer.
Torsdag og fredag i denne uge holder jeg fri, så der bliver forhåbentlig tid til at nyde kulden på ture i mosen. Jeg har godt nok 117 andre planer, men det skal der også være plads til.
Vi blev bedt om at få afviklet vores sidste feriedage og ikke nok med jeg havde 7 almindelige feriedage, så havde jeg også 19 feriefritimer.
De er nu drysset med løs hånd ud over december – de første to i denne uge.
-
Fredagsfridag
I dag skulle jeg til mit første bedsteforældre arrangement i dagplejen, så weekenden var udvidet med fredag.
Gandruphallen var fyldt med børn og bedsteforældre. Det blev en rigtig hyggelig formiddag og skønt at møde de børn, som jeg hører omtalt næsten dagligt.
Jeg kan ikke påstå, at vi fik julet så meget, men kan man egentlig forvente et barn på 16 måneder er i stand til at deltage i at lave juledekorationer. Næppe.
Jeg gjorde en observation, mens vi var der. Solveig stortrives tilsyneladene med at gå og lege for sig selv. Kun indimellem og ganske kort interagerede hun med et af de andre børn … trillede en bold eller løb efter hinanden i den store sal.
Jeg er selv introvert og kan sagtens se mig selv i hende. Nu tænker jeg på, om man allerede i hendes alder vil kunne se de introverte træk?
Efter formiddagens arrangement havde Nanna og jeg nogle udendørs julerier på tapetet.
Jeg fik lavet et par små moskugletræer og sammen lavede vi et juletræ til Nannas terrasse af gran bundet på hønsenet. Det blev noget så fint.
Vi nåede slet ikke det, som vi havde planlagt. Dels var der skide koldt og dels havde jeg fra morgenstunden været nødt til at bestille en akut tid ved dyrlægen som jeg måtte af sted til.
I aftes kunne jeg se at Bob var lidt irriteret i det ene øje og til morgen var det helt slemt.
Jeg talte med dyrlægen til morgen og nogle af de øjendråber jeg havde i skuffen kunne heldigvis afhjælpe den værste irritation. Men der var ingen vej udenom et senere besøg.
Det viste sig, at han have et større sår på hornhinden, som nu skal behandles med både øjendråber og penicillin.
Godt vi kom af sted.
Mogens Dyrlæge havde ikke meget forståelse for, at jeg havde besluttet ikke at bruge penge på Black Friday overhovedet. Han gav dog lidt rabat 🙂
Da jeg landede hjemme på egen matrikel, havde jeg været på benene i 10 timer. Det bløde tøj blev fundet frem og så har jeg ikke tænk mig, at jeg skal noget som helst før søndag.
-
Little miss sunshine
På 3 kvarter nåede vi cirka 50 ind i skoven, men sådan er det når alt på vejen skal undersøges og smages på.
