-
Nedlagt af feber
Jeg har haft det meget underligt i dag, men dog gennemført en hjemmearbejdsdag. Hyldet ind i tæpper og med en lille lur i stedet for frokostpausen.
Nu har jeg så konstateret, at jeg har feber – hvilket forklarer en del.
Og det er f****** ikke velkomment.
På søndag har Nanna fødselsdag og jeg får huset fuld af gæster.
Jeg havde 117 opgaver, som nu må revideres 🙁
-
Moment
Jeg faldt over en omtale af en app, som registrerer ens mobilforbrug og jeg tænkte, at det måske kunne være et godt værktøj til at synliggøre (overfor mig selv), hvor meget tid jeg rent faktisk bruger på at glo ned i mobilen.
Moment hedder den og den viser både hvor mange gange man har løftet og tændt mobilen og hvor længe den har været tændt i alt.
I går var sådan en gennemsnitlig dag, hvor jeg tændte skærmen 74 gange og var på i alt 1 time og 10 minutter.
Tiden synes jeg er ret ok, men var pænt overrasket over, hvor mange gange jeg tjekker den.
Ofte er det blot for at tjekke hvad klokken er, men alligevel…
-
Jeg kan modstå alt undtagen fristelser
Skattepengene rullede ind på kontoen i dag og samtidig fik jeg et godt tilbud fra StyleTails, som jeg lod mig friste af.
Jeg har længe kigget på den gule donut hundeseng, som vil pynte, så fint i min stue.
Den er fra Vackertass Supply Co. (hvor jeg også har lånt billedet) og den røg lige lukt i indkøbskurven.
Han er vel en luxvuf 🙂
-
Det trak tænder ud
Da Jack og familie i går eftermiddag forlod Hals skyndte jeg mig at fodre Bob for han lignede en, der var segnefærdig og jeg tænkte, at skulle han have noget at spise skulle det være med det samme.
Efter maden gik han i koma.
Han var kort vågen sent på aftenen for lige at vælte ud i haven for at tisse og så bar jeg ham op i kurven ved siden af min seng. Her sov han hele natten og måtte igen vækkes og bæres ned og ud i haven for at gøre morgen toilette.
Jeg har holdt øje med ham på kamera og han har stort set sovet hele dagen mens jeg har været på job.
Som I sikkert kunne fornemme af gårsdagens billeder hyggede de sig sammen, men jeg skal sørme også love for at det drænede Bobs batterier fuldstændig.
Herlig eftermiddag – det kan vi godt gentage snart 🙂
Til aften har vi gået tur sammen med en nabo og hans 11 mdr. gamle Shar Pei.
Det synes Bob også var smadder hyggeligt og så kunne vi samtidig gå og blive enige om, hvor irriterende gadens små gøende hunde er.
Vi har to huse mellem os som tilsammen rummer 4 hunde, der gør så snart de kommer udenfor. Manner det er irriterende, når man gerne vil sidde i fred i sin have… og det var den unge mand helt enig i, så det er ikke kun mig, der er en gammel sur kælling.
-
Meget mærkelig
Jeg bryder mig overhovedet ikke om edderkopper – og slet ikke fugleedderkopper – men sådan en gik jeg tur med i nattens drøm. I snor. Jeg mødte heldigvis en dame, som altid havde ønsket sig sådan en som kæledyr, så jeg skyndte mig at overdrage bæstet til hende.
Meget mærkelig drøm.
Lige så mærkelig var den henvendelse jeg fik fra en for mig ukendt kvinde på messenger til morgen. Hun ville gerne vide, hvordan jeg opfatter (…).
(…) er en af mine gode venner… så det ønskede jeg bestemt ikke at skulle rodes ind i.
Bagefter tænkte jeg på om det var en, der lige skulle havde mig placeret i den relation?!?
-
Søndagsvisit – bare billeder
-
Fint boldøje, Bob
Jeg fik sorteret lidt i hundenes gamle ting og samlet en sæk, der kan ryge på lossepladsen. Der er ingen grund til at gemme på ting i str XXXL, når man har en hund, som aldrig bliver andet end str. small.
Legetøjet blev dog gemt og Bob har fået fyldt nye ting i sin kasse.
En bold med en snor var det fedeste fund.
PS: se venligst bort fra al mossetI eftermiddag får vi besøg af Onkel Jack for første gang efter han er blevet kastreret. Det bliver lidt spændende at se om det har lagt en dæmper på hans adfærd eller om det tager lidt længere tid for hormonerne at fordufte.
Det ville være så dejligt, at de to bare kunne gå i spænd, så vi altid har både en god legekammerat og en pasningsmulighed.
Jeg vil lige skynde mig at sige, at der ikke er ondt skabt i Jack, men han var bare så højt at oppe at køre, at det ville blive en prøvelse for alle, hvis de to hunde skulle være sammen mere end en tur ved stranden.
-
Kat? Hvilken kat?
-
Fri-yay
Reservetanken lyser rødt, når vi rammer fredag – og behovet for genoptankning er stort.
Det er her – ved havet – jeg fylder energi på.
Når vi går derude er jeg 100% tilstede.
Lige der.
Tanker om job og hverdagens trivialiteter er meget langt væk.
Det er dét, det her sted kan!
-
Ørepine og selvtræning
Mit øre skaber sig.
Igen.
Det lukkede fuldstændig til i starten af påsken og nu flyder det og gør ondt.
Igen.
Ørelægen kunne konstatere, at der er infektion i mellemøret og meget sandsynligt også i kæbehulen i venstre side, så nu står den på øredråber og næsespray i 8 dage og så vil han gerne se mig igen.
Besøget hos ørelægen betød, at jeg var tidligere hjemme end jeg plejer.
Termometret i iGo viste 10 grader, så jeg skyndte mig at pakke dyret og køre til stranden.
Jeg er efterhånden ret overbevist om, at det har været vejret, der har givet Bob aversionen mod at komme ud.
I dag tog han for alvor stranden og især vandet til sig. Inde på det lave vand. Men alligevel langt mere ‘modig’ end tidligere.
Hundetræningen var aflyst. Igen. Sidste onsdag pga. for få deltagere og i aften fordi træneren var syg.
Ærgerligt, men vi må gå og selvtræne, så godt som vi nu kan.
Jeg har mest fokus på lineføring. Jeg vil hade at have en hund, der trækker mig af sted på gaden. Jeg kræver ikke, at han går klods op af mig, men bare at han følger mig pænt i løs line. Det går rimelig godt.
Var det foråret, der startede i dag?