• Et øjeblik...

    Ugens bedste

    • Tre sække mindre skvalderkål i haven
    • Nyvasket og solduftende sengetøj på tørresnoren
    • Kaffe og ostemad i skyggen på terrassen
    • Nylavet rabarbersaft sat på køl
    • Dylan i højttaleren
    • Ingen naboer hjemme
    • Pizza Bianco, kold rosé og godt selskab i udsigt senere

    Lørdag gør mig godt ♥

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Det er en ommer

    Jeg havde to timers undervisning fra morgenstunden og havde derfor besluttet at starte arbejdsdagen på hjemmekontoret, hvor der er mere ro.

    Først havde jeg tekniske problemer, som det tog lang tid at løse og bagefter sad jeg og ventede på underviseren. Forgæves. Efter lang ventetid, som den eneste på mødet, lukkede jeg ned og kørte på job i stedet.

    Det var ligesom startskuddet på en torsdag, hvor udfordringerne, de utilfredse kunder og opgaverne bare hobede sig op. Jeg var træt da vi nåede fyraften. Meget træt.

    Det var herligt at komme hjem, pakke Bob i bilen og køre på stranden.

    Vi skal til hvalpetest på mandag, så vi træner intenst. Jeg har skiftet de kedelige godbidder ud med pølser og det har helt sikkert gjort noget positivt for Bobs motivation.

    Vi gik der en times tid. Jeg satte mig i sandet med ansigtet vendt mod solen mens Bob styrtede rundt og fandt ådsler han kunne rulle sig i.

    Torsdag endte fint. Trods alt.

  • Et øjeblik...

    Lyden af søndagmorgen

    Der venter en søndag fyldt med mennesker, så jeg har nydt en stille morgen med en sovende hund i skødet, kaffe og en god bog i ørene.

    Wisting serien af Jørn Lier Horst er ganske glimrende underholdning for krimilæseren. Jeg så Katharinakoden anbefalet hos Helle K. uden at vide, at det var hans nyeste bog, så jeg kom ind i serien fra den forkerte ende. Pyt. Det har jeg rådet bod på nu. Bundfald er nr. to i serien som jeg mener består af syv bøger. Jørn Lier Horst er i øvrigt en af Norges mest mest erfarne politiefterforskere.

    Jeg har enormt meget glæde af mit Mofibo abonnement og læser langt mere end jeg ellers ville ha’ gjort.

    Når man tegner sig for den slags er min erfaring ellers, at det ofte er for dyrt i forhold til, hvor meget man bruger det, men det har ikke været tilfældet her.

    Mofibos app er glimrende. Jeg downloader bøgerne til mobilen så jeg kan lytte/læse også uden netadgang og så snart jeg er færdig spørger den, om jeg ønsker at fjerne bogen af enheden… det funker bare.

    Mine nye ørebøffer er så gode, at jeg kan lytte selv mens jeg slår græs og gør turen rundt i haven til en fornøjelse (:

  • Et øjeblik...

    Lørdagsslapper

    Lørdag bliver sådan en med natbukser, mofibo, kaffe og slukket mobil – vi trænger begge to.

    Bob er stadig træt efter besøget af Jack i går og jeg trænger gevaldigt til opladning. Næste uges kalender er fyldt med møder og undervisning og det klares bedst med en helt fyldt tank.

    Poden bragte gode nyheder i går om sin fremtidige jobsituation. Hun er i et barselsvikariat, som slutter til oktober. Nu er der kommet et ‘måske’ ind i sidste sætning. Intet er sikkert, men det er som om alting flasker sig for den pige, så mon ikke også det her gør.

    Min job situation er også i evig forandring. Man har valgt at lægge alt vedr. mobiltelefoner ud til et eksternt firma og har planer om at gøre det samme med pc’delen… hvad sker det så med intern-it og vores job? Der er mange bekymrede miner rundt omkring og selvom vi prøver at finde alle argumenterne for at et eksternt firma ikke kan overtage, så lur mig om ikke man tilpasser forretningen så de kan. Det er ikke en udvikling vi kan gøre noget som helst ved. Jeg gider ikke bruge krudt på at bekymre mig, men er i stedet hele tiden på dupperne når nye opgaver viser sig, så jeg ikke pludselig sidder uden.

    Nå, det er hverken i dag eller i morgen, så jeg vil nyde en ubekymret lørdag i natbukser og med mofibo, kaffe og slukket mobil.

    God en til dig!

  • Bob D

    Jeg har ham

    De er lige gode om at være lidt hårde ved hinanden.

    Jack endte med et par overfladiske skrammer på den ene kind og flere af de billeder jeg tog afslører meget tydeligt synderen.

    Det har været en dejlig storebededag i herligt selskab, med gode nyheder og nu med en hund, der sikkert ikke vågner før i morgen.

  • Et øjeblik...

    Nedetid

    Jeg har købt mig til et nyt tema. Jeg er lidt træt at dette, hvor jeg er låst meget fast i nogle prædefinerede valg, der kræver mere php viden end jeg besidder at ændre på.

    Jeg roder derfor lidt i maskinhuset henover de næste dage – så er her lukket eller ser det helt tosset ud så er det derfor 🙂

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Fransk bjerghund

    Bob bevæger sig med overraskende stor sikkerhed på Borgmestermolens stendige. Man kan sikkert sagtens mene, at det er letsindigt at lade ham kravle rundt der, men risikoen for at han klodsede matte kommer galt afsted er vist langt større end han gør.

    Det går fremad på alle områder.

    Jeg har haft temmelig svært ved, at få ham med ud at gå tur i byen. Bortset fra et par mislykkede forsøg for snart længe siden, er han derfor blevet morgenluftet i haven.

    Tirsdag havde jeg rigtig god tid fra morgenstunden og tænkte, at nu skulle det være. Vi skulle have en god oplevelse ud af en morgengåtur. Og det fik vi.

    Successen blev gentaget her til morgen og jeg tænker, at det skal være den nye morgenrutine. En rutine jeg har savnet.

    Arbejdsugen er heldigvis kort. Jeg trænger frygteligt til at nogle sammenhængende fridage. Tre er ikke mange, men bedre end ingenting.

    Jeg har fået en Storebededagsindbydelse og den brugte jeg også turen på Borgmestermolen til at overveje.

    Det er sådan en: been there, done that, fucked it up ting. Skal jeg derhen igen? Give det en chance?

    Omstændighederne er ikke forandret. Jeg heller ikke. Fornuften siger mig, at det nok bliver et nej tak herfra.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Legeaftale

    Den bette Bob gik i koma i den gule donut… to en halv times leg med Onkel Jack i går eftermiddag drænede resten af den batteritid, der var tilbage efter lørdagens møde med den lynhurtige wippet Ayla.

    Han var lige ude og tisse inden sengetid og har så sovet hele natten uden at vippe med et knurhår.

    Til morgen stavrede han ud i haven, gjorde sig ren og væltede så tilbage i seng.

    Tænker ikke, at der bliver meget aktivitet at spore på webcamet i dag 🙂

    Jeg skal passe Jack nogle dage sidst i maj og det ser heldigvis ud til, at det kommer til at gå rigtig fint.

    Legen kan se lidt voldsom ud, men er ganske fredelig og altså meget trættende.

  • Bob D,  Fransk Bulldog

    Model og fotograf

    Bob og jeg gør os i forskellige reklamer på IG. Mon ikke jeg skulle prøve forhandle en lille model/fotograf kontrakt hjem – om ikke andet ville vi da sætte pris på lidt lækkert hundeudstyr som tak for lån af billederne eller måske rabat på næste køb 🙂

    Øverst er det Styletails og nederst Vackertass Supply Co. Begge hundesenge er i øvrigt købt hos førstnævnte, som er et London baseret firma med lækkert hundeudstyr og super service.

    PS: dette er ikke et sponsoreret indlæg – og de har spurgt om tilladelse til at bruge billederne