-
Sidste mandag i ferien
Mikael Persbrandt stod præcis overfor sin debut på Dramaten og der er det med lydbøger, at de høres bedst i bilen, så i stedet for bare at køre hjem fra genbrugspladsen i Gandrup tog vi en spontan tur til Vesterhavet.
Jeg har gummistøvler og regnjakke i bilen, på forsædet lå kameraet og i buret bagi sad Bob.
Intet at betænke sig på.
Det er mandag og første skoledag… der var ikke et øje ved stranden og vi nød et par timers travetur.
Vi kører altid til det militære område ved Ejstrup – her er det min erfaring, at der er færrest mennesker, men risikoen er også at komme til en strand, som er lukket pga. militær øvelse.
Det var den ikke i dag – men enten bliver den det snart eller også har den lige været. Vi gik 3-4 kilometer mod nord og her var stranden fuldstændig renset for sten og en meget bred bane var tromlet så hårdt at en bil, der kom kørende ikke lavede spor. Jeg er næsten sikker på, at jeg gik på en landingsbane.
Behøver jeg at sige, at Bob nød turen?
Vandet ved Vesterhavet er for dybt og for vildt… men klitterne… han synes det er det fedeste.
Hjemme igen har jeg læst totredjedele af “Som jeg husker det“ – det er fascinerende læsning. Jeg kunne ønske mig, at jeg var stærkere til svensk – han læser selv bogen op på sit modersmål og den stemme have jeg gerne lagt øre til en 10-11 timer.
-
Er sommeren forbi nu?
Var det punktummet for sommeren? Skal vi finde dynejakkerne frem nu?
Sommeren har været fantastisk i år og jeg ærgre mig på ingen måde over, at min ferie ender i regn.
Vi kørte P til Hou, hvor han var medvært ved et outdoor arrangement. Bob var med og vi gik en tur derude ellers har vi mest været inde i dag. Trænet nogle små øvelser, leget, soigneret.
Projektet søndag er – uanset vejret – oprydning i ‘spisekammeret’, som har til huse i et skide upraktisk hjørneskab, der kan gemme på alverdens ting, som først kommer frem i lyset flere år efter sidste udløbsdato.
Det blev ikke den sommerferie, som jeg havde håbet. Udover turen til Sverige er dagene i stedet gået med praktiske ting.
Det er ok… det var bare ikke lige det, som jeg havde håbet, at skulle bruge min ferie på.
-
Et stk meget fin bulldog
Bob og Jack er et par vilde bulldogknægte og efter nogle dages pasning, mens Poden og jeg ferierede i det svenske, kom Bob hjem med et ‘sæbeøje’. Om det er sket i leg, om han er kommet for tæt på en gren eller hvad pokker der er sket vides ikke.
Uanset synes jeg, at han virkede så generet, at der ingen vej var uden om dyrlægen. Der var ingen skade på selve øjenæblet heldigvis, men øjet var alligevel så hævet og påvirket at han nu er på øjendråber og antibiotika.
10,4 kg vejer han. Jeg synes, at han er meget kompakt og har været bange for, at han er for tyk. Men Mogens Dyrlæge synes han er i rigtig fin foderstand – en bulldog er jo en lille kompakt og muskuløs fætter. Han vurderer en voksen vægt på omkring 12 kg.
Han synes i det hele taget, at Bob er en meget fin bulldog og bemærker også, at der overhovedet ingen lyd er på hans vejrtrækning… en skavank rigtig mange bulldogs har.
En anden typisk skavank er en dårlig fordøjelse, som betyder at afføringen er lind og at de prutter meget. Heller ikke den har Bob fået med sig – eller også holder Royal Canins racespecifikke foder faktisk hvad de lover. Eller en kombination.
Jeg er enig med Dr. Dyr – han er en fin lille fyr. Og sjov. Og irriterende. Men mest fin og sød.
-
Rejsen
Stenaline bragte os til Sverige med den sædvanlige afgang fra Frederikshavn kl 8:15.
Vi medbringer selv morgenmad. Den kaffe og og mad man kan købe på færgen er dyr og ikke værd at putte i munden: kedelig kogt kaffe og tørre boller med Lätta.
Det fejl begik vi kun første gang vi var afsted og siden har vi selv medbragt en morgenmadpakke.
Overfarten tager tre timer og et kvarter og der er ikke meget at foretage sig udover at sove eller læse. Nanna gør det første og jeg det sidste.
På turen hjem i år var vi udendørs det meste af overfarten – det dejlige vejr gjorde det muligt at nyde udsejlingen gennem Götaälven og skærgården.
Smuk natur og en drøm om en ferie i et lille rødt træhus i skærgården fik næring lige der… mens vi sagde farvel og tak for denne gang til Sverige og de gæstfrie svenskere.
Vi ses igen, det er helt sikkert.
-
Tosset god kundeservice
Jeg købte mig jo det her pænt dyre Apple watch.
Hele teknikken i uret er bygget sammen med glasset og det kan derfor ikke udskiftes. For at beskytte glasset købte jeg derfor et Panzerglas beregnet til netop dette ur.
Det var super nemt at montere og var stort set usynligt. I varedeklarationen står: påvirker ikke din skærms følsomhed, men det viste sig at være løgn.
Det var svært at taste sin kode ind og næsten umuligt at swipe på skærmen og der gik ikke mere end et døgns tid før jeg pillede det af igen og smed det i skraldespanden sammen med de 254 kr. det kostede.
I dag kom der så en mail fra AV-Cabels, hvor jeg havde købt det. De ville gerne have en anmeldelse på Trustpilot. Deres service og levering var der intet at udsætte på – desværre trak det ned, at det var et skodprodukt, de havde solgt mig.
Jeg havde kun lige trykket enter på min anmeldelse før min mobil ringede. Det var fra AV-Cabels. Han ville bare sige, at han refunderede pengene til mig med det samme (hvilket er sket) og ville ikke engang have varen retur.
Det er fanjensme helt i orden kundeservice.
-
Shopping
Nannas favorit biks er Lagerhaus og min er Granit.
Den første er sjov, skæv og farvestrålende den anden rå, sort/hvid og afdæmpet.
Der er meget at komme efter i det svenske lige nu. Kursen på den svenske krone er lav og man får meget for pengene uanset om det er tøj, sko eller interiør man går efter.
Der var flere lidt større ting, jeg gerne havde købt, men vi er begrænsede af, at vi også skal kunne transporter det.
Engang skulle man bestille valuta hjemmefra – på det område er det blevet nemt at rejse.
Vi havde ikke en svensk mønt i hånden på noget tidspunkt. Jeg havde godt nok lidt småpenge fra sidst vi var af sted, men de blev i pungen og alt er betalt med kort.
-
Hotel Vanilla
Kyrkogatan ligger lige i centrum af Göteborg, men det mærker man ikke når man går ind af porten til Hotel Vanilla, som ligger i en fint renoveret ejendom fra 1800 tallet.
Vi gik derhen fra færgen. Gennem den fine gamle bydel Haga, over voldgraven via Rosenlundsbron og så var der ikke langt til Kyrkogatan.
Vi fik anvist værelse 4 – lige ved siden af receptionen. Et stort lyst værelse med vinduer mod gaden.
Beliggenheden taget i betragtning kunne man måske forvente nogen støj, men jeg tror vinduerne var specielt lydisolerede. Da jeg stod op om morgenen hørte jeg først de to fragtbiler, der holdt i tomgang lige neden for vinduerne da jeg åbnede dem.
Værelset var smukt indrettet i skandinavisk stil og med et stort skinnende hvidt (og rent) badeværelse med brusekabine.
Morgenmaden indtages i Kafé Vanijl, som ligger i hotellets stueetage.
Mellem 7 og 11 er cafeen forbeholdt hotellets gæster.
Fin morgenbuffet med alt man kan forvente der på sådan et bord: æg og bacon, blødkogte æg, mælkeprodukter, drys, forskelligt brød, pålæg, ost, rejeost på tube, marmelader og nutella.
Og rigtig god kaffe.
Det er absolut ikke sidste gang vi bor her, hvis vejen igen bringer os til det svenske.
Hotellet er fundet og værelset reserveret gennem hotel.com.
-
Respektløst
Fra tid til anden får jeg forespørgsler på om man må bruge et eller flere af mine fotos. Det har jeg intet imod. Bliver bare glad over at nogen kan bruge det jeg laver. Jeg vil dog gerne vide til hvad og hvor, samt krediteres.
Jeg fik for nylig en henvendelse via Instagram. Jeg havde taget nogle fotos til en koncert som XX gerne ville bruge… skrev, at han ville kreditere mig når/hvis han brugte nogle af mine fotos. Det har han så gjort nu – uden jeg kan se nogen steder kan se, hvem fotografen er. Fordi han lægger et IG filter på gør det dem ikke til hans fotos.
Det er jeg lidt knotten over, men gider i øvrigt ikke gøre noget ved det.
-
En på opleveren
Vi stod ved isbjørne grotten sammen med en lille gruppe mennesker. Det var den del, hvor der ingen vand er. Pludselig får en af isbjørnene øje på Bob og stormer frem mod glasset. For pokker vi blev forskrækkede og folk fløj instinktivt tilbage. Den blev ved med at stirre på Bob, som var ganske uanfægtet af det store dyr, der stod lige foran ham.
Vi gik omkring grotten og det samme skete da vi passerede vinduet ved vandet.
Den havde nok lige set Bob som en lille lækkerbidsken til at tage den grimme smag af fisk.
ZOO er fyldt med oplevelser for en hundenæse og der var en helt klar reaktion at mærke da vi nærmede os rovdyrene. Bob blev noget skeptisk da vi kom tættere på. De lå i øvrigt blot og dovnede den i solen og de små løveunger var ingen sted at se.
Vi var der først ved 17:30 tiden – på det tidspunkt er billetkontoret lukket og man kan nyde haven som gratist de sidste halvanden time de har åbent.
Der er ikke så meget at komme efter længere eller også er det blot varmen, der gør at dyrene gemmer sig inde eller i skyggen, hvor man ikke kan se dem.
Hos surikaterne (herover) er der dog altid mindst et dyr at se – nemlig den der har vagten.
-
Uge 31 kort
- Heden i begyndelsen af ugen satte en naturlig dæmper på aktiviteterne
- Besøgte Hadsund på min mandagsfridag. En lang historie om en gave, der kun var på lager dernede. Bob og jeg lavede en tur ud af det og på vejen hjem kunne jeg også tage chaufførkasketten på og hente P på jobbet i Skørping
- Vi tog afsked med en meget afholdt kollega. Et af de her sjældne mennesker, som på alle måder bare er likeable. Jeg talte med en om det, og jeg tror, at han er det eneste menneske, jeg kender, som ikke har nogle mindre sympatiske sider. Overhovedet. Det er vist sjældent at kunne sige det
- På mit håndled sidder nu et Apple Watch. Bare fordi jeg ku’
- Kender du appen fra Scholl Every step counts? Når du har gået 10.000 skridt på en dag donerer Scholl, hvad der svarer til et måltid mad til Røde Kors. Sammen med aktivitets appen på mit nye ur motivere det mig til at få rørt mig mere. Fås både til IOS og Android
- Jeg har tage hul på Kastanjemanden af Søren Sveistrup, som endelig dukkede op på Mofibo. Helle K. måtte udvide sin stjerneregn og give den 6 stjerner og den udvikler sig da også aldeles fremragende. Jeg følger Helles boganbefalinger – jeg har opdaget, at vi deler smag, når det gælder krimier og jeg har med stor fornøjelse læst en del af de bøger, som hun har givet topkarakter på Instagram
Og sidst, men ikke mindst så er jeg gået på sommerferie 🙂
