-
Hotel Henri Hamburg
Jeg har boet på et hotel i London hvor alt – lys, lys, temperatur, vækning, kontakt til reception – var styret fra en iPad bygget ind i væggen.
På hotel Henri i Hamburg er vi sat tilbage til 70erne, hvor Helmut Schmidt var kansler. Trykknaptelefonen (som ikke blot er en dekoration, konstaterede poden), tapetet, farve- og møbelvalget, det skakternede badeværelsesgulv og de smukke vandhaner. Stylet sådan vel at mærke. Der er intet der er gået i stå her og komforten er i top med aircondition og dejlige senge.
Vi fik anvist en p-plads i hotellets gård. Heldigvis er vi kørende i en lille bil for porten ind til gården krævede, at vi begge hængte ud af vinduet for at styre uden om en kollision med muren. Det gik og bilen holder trygt og godt mens vi er her.
Hotellet ligger en spytklat fra Mönckebergstraße og masser af shoppingmuligheder, hvilket i dag betød 20.948 skridt og nogle meget trætte ben
-
Kald mig bare Mette Blomsterbech
Huset dufter herligt af årets allerførste julebag.
I går lavede jeg dejen til Blomsterbergs brunkager. Det var et pænt stort arbejde, med hjemmesyltede appelsinskaller, smuttede mandler og hvad har vi.
Dejen har hvilet til i dag og er nu omsat til en ordentlig bunke nybagte brunkager.
De smager skønt og har helt sikkert været de mange forberedelser værd.
Om de holder til jul?
Næppe!
-
Så gik den uge
- Jeg har fået en logerende i gæsteværelse for en tid. Skønt at kunne tilbyde logi, når det kniber.
- Bob, som blev 1 år i onsdags, er nu helt overgået til Orijen’s Six Fish og han har aldrig haft så fin en fordøjelse som han har nu. Det må gerne vise sig at være en tendens, der holder. Tak.
- Jeg har fået at vide af en af de demente damer på plejehjemmet, at jeg var uforskammet og skulle finde mig et andet arbejde. Mon jeg skal forstå det sådan, at jeg ingen fremtid har som SOSU..?
- Jeg har heller ingen fremtid som bage-darling. Min fremstilling af brunkagedej så ikke nær så nem og delikat ud som Mette Blomsterbergs. I morgen vil det vise sig om det var al besværet værd.
- Torsdag erfarede vi desværre, at vores enlige kollega på firmaets Aarhus lokation blev fyret. Et rigtigt skidt signal om hvor vi er på vej hen.
- Jeg blev færdig med at læse Delhis smukkeste hænder. Jeg fortsætter med at læse om Göran Borg, der i Tåge over Darleeling er tilbage i Malmø… men kun kort, før Indien af mange årsagen kalder igen. Det er underfundigt og underholdende og jeg glæder mig over, at der er endnu en bog i serien.
Fik jeg sagt jeg har ferie en uge frem?
Nå ikke, men jeg har jeg.
Og jeg trænger.
-
Black Friday
Jeg fandt den duft jeg bruger til kun kr. 459. Vejledende udsalgspris er kr. 800 og selvom man altid kan finde den billigere, så er 459 alligevel den bedste handel jeg har gjort på den konto.
Jeg lod mig også friste hos Magasin, hvor der var 20% på alt i deres boligshop og de ting jeg havde overvejet var nu pludselig sat ned og så var det svært at holde fingrene i ro.
Resten af dagen sidder jeg på min hænder…
-
Moderne marokko
Jeg har besluttet at droppe lænestolen som alligevel aldrig blev brugt. I stedet har jeg valgt at bestille to moderne marokko puder både til at sidde på og til at lægge benene på.
Jeg havde egentlig besluttet, at de skulle være gule begge to.
Indtil jeg fik stofprøverne.
Selvom jeg har kunnet bestille dem gennem en, der kender en møbeldesigner/-producent, så har puderne en vis værdi og hvad nu hvis jeg om et år ikke gider gul længere. En sofapude og lidt dims er nemt at skifte ud – det er lidt sværere med et ‘møbel’.
Nu er det i stedet blevet en gul og en grå.
-
HIP HIP HURRA
Den fineste lille Bob D bliver 1 år i dag. Hvis du har fulgt med her kan du sikkert erindre den spænding, der var i luften frem til fødslen.
Først ventede jeg på om tæven overhovedet var drægtig. Så fik jeg at vide, at scanningen ‘kun’ viste 4 hvalpe. Og så endelig, mens jeg sad på en trappe i en butik i London og ventede på at Nanna var færdig med at ose, kom den forløsende mail, at der var født fire hvalpe og at der deriblandt var en hanhvalp til mig.
Bob D er den lyse, nr. 2 fra højre og vist den der ligener mor mest. Så startede endnu en ventetid på 8 uger før vi kunne køre mod Vejle og hente ham.
Som hundemor har det været et herligt år.
Han er præcis så sjov og sød og fuldstændig umulig som forventet.
-
Det er snart december
Der kom bud i dag med de fineste gamle julekugler.
Jeg er super tilfreds og glæder mig til, at de skal hænges på træet… men først når vi rammer december.
Julen er begyndt lidt udendøre med lys, men ellers holder jeg mig i skindet.
-
Weekenden kort
Lørdagen startede så tidligt som var det en hverdag.
Jeg havde en aftale allerede kl. 8 inde i Aalborg. Inden jeg nåede så langt lykkedes det mig, at ringe til både Peter og Nanna på skift med adskillige lommeopkald. Når jeg skulle så tidligt op skulle de vel heller ikke ligge der og snue.
De havde begge forsøgt at råbe mig op nede i lommen.
Uden held.
Søndag var der underligt nok ingen af de to, der ønskede morgenvækning!
Jeg var ellers tidligt oppe og kunne sagtens ha’ ydet den service igen. I stedet kastede jeg mig ud i at gøre vinduerne ‘juleklar’. De er pudset indvendigt, karmene har fået en tur og persiennerne har været nede og fået en vask.
Rengøringen blev efterfulgt af en lang tur ved stranden.
Vi startede før solen brød frem bag skyerne, men inden vi havde travet dagens 10.000 skridt fra Winters Plantage, ud til Salt og Peber ved sejlrenden og retur var skyerne drevet syd på og efterlod himlen blå.
Nu er His Bobness træt og snuer sikkert det meste af eftermiddagen.
Senere i dag skal jeg besøge min far og hjælpe ham med at vælge lydbøger i ‘Nota’.
Han er fortsat forholdsvis klar i hovedet og man kan føre en samtale med ham. Min mor er ikke længere helt så nem at besøge. Hun er en urolig sjæl, som er svært at fastholde og man tilbringer det meste af besøget alene. Tale med hende kan man heller ikke. Hun kan ikke længere sætte sætninger sammen og under mit sidste besøg studsede jeg over, at hun brugte nogle meget underlige ord… som jeg fandt ud af, at hun opsnappede ved at læse underteksterne på fjernsynet.
-
Weekend
– og en ferie, der nærmer sig med raske skridt. Det er masser af gode grunde til at danse en lille glædes dans 🙂
-
Dagene bli’r mindre og nætterne gror
Det er ikke kun lyset, der gør dagene mindre, det er også den travlhed og træthed, der melder sig på denne tid af året.
Vi har rygende travlt på jobbet. Mange og lange møder. Projekter, der kræver involvering og forberedelse. En voksende bunke af daglige opgaver.
Jeg forsøger at møde tidligt fordi jeg så også kan gå hjem i ordentlig tid. Det lykkedes sjældent i øjeblikket. Jeg sover tungt og har svært ved at komme ud af fjerene. Voksen Bob står ikke længere og tripper for at stå op… faktisk skal også han slæbes ud af sengen og det kræver mange stræk og buk før han er klar til morgenluftetur.
Det betyder også, at jeg kommer lidt senere hjem og eftermiddagene bliver lidt hektiske for at nå ud med Bob inden solen går ned.
Vi SKAL i skoven eller til stranden hver eftermiddag.
I dag nåede vi det. Lige til øllet.
