-
8 dage og 43 år
Efter 8 dage på hjemmearbejdspladsen viste tørretumblerens indhold med al tydelighed, hvad jeg har været iført … indholdet var blødt tøj og ikke en eneste BH 😁
I eftermiddag skal jeg dog klædes lidt anstændigt på – vi skal til Dr. Dyr til kontrol med Bobben og udfaldet af den kontrol vil vise om noget af næste uge også bliver i de komfortable gevanter.
Bobs øje er klart vigtigst, men lige så meget som jeg elsker hjemmearbejdet, lige så meget savner jeg noget pingpong med mine kolleger udover vores daglige morgenmøde, så jeg håber Bob er klar til at smide skærmen, så jeg kan komme på kontoret – bare et par dage i næste uge – så har jeg sikkert igen fået nok.
Jeg er ved en genlæse Anna Skyggebjergs bog ‘ Introvert – stå ved dig selv’. Jeg kunne godt tænke mig, at den var en del af pensum på firmaets lederkurser. Jeg mangler pt. forståelse for min personlighed og mit behov for ro og fordybelse i mit job.
Jeg kan ikke have en medarbejder, der sidder og nuldre med sine egne ting, lød ordene. Jamen, det er sådan en medarbejder du har og hvad vil du så gøre ved det, havde jeg lyst til at spørge tilbage.
Det har ikke altid været sådan – det skifter med mine skiftende ledere og med et 43 års jubilæum på arbejdsmarkedet – netop i dag – har jeg kunnet være i det og brugt mine mange års øvelse i at være i den altdominerende ekstroverte verden.
-
Det går fremad
Alarmen lyder hver 3. time og så skal der dryppes øje – enten med serum eller med kloramfenikol.
Jeg har serum til et par dage endnu og jeg håber, at jeg snart ser en tydelig forbedring.
Dr. Dyr ringede i fredags for lige at tjekke tingenes tilstand. Jeg kunne fortælle, at det vi har bøvlet mest med er skærmen. Første dag væltede han vandskålen 4 gange. Vi blev enige om, at ‘baderingen’ er en bedre løsning.
Jeg tror, at Bob er meget enig.
Vi har ikke været meget ude i weekenden – mest på kortere lufteture. Natten mellem fredag og lørdag blev vi ramt at noget, der godt kunne betegnes som snestorm – og søndag var der bare så koldt og blæsende, at der ikke var ret meget fornøjelse i turen til skydebanen.
I denne uge er jeg igen på hjemmearbejdspladsen og det giver fortsat mulighed for at holde fast i den hyppige behandling. Når ugen er omme håber jeg, at Bob er helt over sin skade.
-
På den anden side
Bob blev afleveret hos dyrlægen kl. 10 og lagt i narkose inden jeg gik. Dyrlægen havde fået selskab af en erfaren kollega med stor viden på øjenområdet.
Da jeg forlod klinikken havde de endnu ikke fået talt færdig om hvad var den bedste behandling af Bob, så jeg var lidt spændt på at blive ringet op efter operationen.
I stedet for at lukke øjet havde de ladet det stå åbent. De havde trukket blod og lavet serum af Bobs eget blod, som skal benyttes som øjendråber de næste 5 dage. Den metode skulle være lige så god som at sy øjet sammen. Og mere skånsom, da der ingen sting er der skal fjernes under endnu en narkose.
Han er temmelig medtaget af narkosen og kunne kun akkurat holde sig på benene til at tisse i gården.
Nu er det så med ‘lampeskærm’ de næste mange dage, men så forventer jeg sørme også, at vi endelig kan lægge den skade bag os.
-
Fastelavn er mit navn
Mor har udtænkt kostumet, kreeret kammen og mormor har været udførende på fjerdetaljen… indholdet står Solveig selv for og det kunne næppe have været sødere.
Nu mangler vi bare at lære hende at sige GOK GOK, så er hun fuldstændig klar til februars fastelavnsfester 🙂
. . .
Der har – af mange årsager – været stille herinde.
Solveig har været syg med høj feber, Nanna har fået opereret en visdomstand ud med trælse følger, jeg selv har været ramt på fordøjelsen og så døjer vi stadig med Bobs øje.
På onsdag kl. 10 bliver han afleveret hos Dr. Dyr. Vi har forsøgt alt, men kommer ikke udenom en operation af det øje.
Desværre.
Jeg har fået det arrangeret sådan, at jeg kan arbejde hjemme i de ca. 14 dage hans øje skal være syet sammen.
Dyrlægen mente nu nok, at han kunne være alene hjemme, men jeg har det bedst med, at han er under opsyn, så længe han skal gå med skærm.
Om onsdagen har min dyrlæge mulighed for at få hjælp fra en dyrlægekollega. En ældre og meget erfaren dyrlæge, som er ekspert på øjenområdet, så han kommer i gode hænder.
Når vi er ude på den anden side skal det overvejes nøje, hvor hundene skal luftes fremover. Det er slut med at løbe vildt i skoven – i hvert fald for Bob.
Jeg har kigget på alverdens alternative muligheder for at beskytte hans øjne… briller, masker og hvad har vi… men jeg tvivler på, at det vil fungere i længden.
Har du erfaringer må du meget gerne give mig et tip.
-
Siden sidst
Jeg var super optimist da jeg i fredags mødte op hos Dr. Dyr med Bob. Jeg synes, at det gik skide godt efter vi havde fået lov til at dryppe øjnene med Spersadex.
En farvning af øjet viste desværre noget helt andet. Næste kontrol er 2. februar. Er det ikke bedre – MEGET bedre – skal han opereres mandag den 5. februar. Det er så synd for ham, men vi gør hvad vi kan for ham.
Solveig har det heller ikke for godt. Hun har mellemørebetændelse med et infektionstal på 60 og op mod 40 i feber. Lægen har nu ordineret antibiotika og mon så ikke det vender.
Det lille pus.
. . .
På strikkefronten er der gang i at få brugt noget af alt det garn, jeg har i kurven. Den gule på billedet er strikket i CamaRose Yaku og Midnatssol købt sidste år på tilbud hos min lokale garnpusher Kreativiteket.
Modellen er Knitting for Olives ‘Daisy sweater’ og så har jeg broderet tekst på brystet i stedet for de små blomster som opskriften foreskriver. Det er str. 4 år og der er brugt i alt 172 g garn – så det er ikke fordi der bliver gjort noget alvorligt indhug i garnbeholdningen.
I kurven lå også 5 nøgler chokoladebrun Pernilla. Det fortaber sig i glemslen, hvad de er indkøbt til, men nu bliver 3 af nøglerne til endnu en sweater til Solveig. Også str. 3-4 år. Opskriften er en af Hanne Rimmens, som jeg har fundet på Filcolanas hjemmeside. Det bliver helt min egen udgave, men jeg kunne rigtig godt li’ den måde ribkanterne var konstrueret på og så freestyler jeg finishen 🙂
-
Seks år siden
Det er i dag 6 år siden vi hentede Bob D i Vejle efter en meget laaang ventetid, hvor vi både ventede på løbetid, parring, bekræftet drægtighed, fødsel og 8 ugers hvalpetid før han endelig var klar til at hente.
Knap 2,5 kg vejede han og var ikke andet en tobak for en skilling i forhold til de hvalpe vi tidligere har haft. En 8 uger gammel Bordeaux hvalp vejer omtrent det samme som fuldvoksen fransk bulldog 🙂
Det har været 6 år uden de store problemer og i hvert fald uden de racespecifikke problemer man hører og læser så meget om. Måske kan de øjenskader han har haft tillægges de lidt udstående øjne han har, men det må siges at være i småtingsafdelingen.
-
Gud bevare Kongen
En historisk dag lakker mod enden. Vores nye konge var helt tydeligt rørt til tårer og hvis jeg ikke så meget forkert, så var også Margrethe meget berørt da hun forlod statsrådet forud for udråbelsen.
Han er den nu.
Jeg forestiller mig, at det er overvældende og skræmmende.
Foto fra den første Royal Run i Aalborg – 2018 – hvor Bob og jeg havnede lige ved siden af Frederik Min største frygt for dagen var, at nogle tåber ville forsøge at bruge mediebevågenheden på at kapre begivenheden, men heldigvis var der ingen optræk til det eller også blev det stoppet inden det nåede så vidt.
Det var en festlig og historisk dag, præcis som den fortjente at være.
For en gangs skyld er jeg lidt misundelig på københavnerne, som har 1. parket til sådan en begivenhed – jeg ville gerne ha’ stået på Christiansborg Slotsplads lige i dag.
Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark
-
Status på øjet
Jeg tør næsten ikke sige det, men bare to dage med Spersadex øjendråber har gjort en kæmpe forskel for Bobs dårlige øje.
Om morgenen har der stadig været en lille smule ‘snask’ som jeg skyller ud, men ellers er den meget tydelige irritation i øjet væk og slimhinden er gået fra rød til den normale lyserøde farve.
Jeg er mere end forsigtig optimist i forhold til at det nok skal gå og at vi undgår operation.
Hvis man nu tænker, hvorfor han ikke har fået den type øjendråber fra starten, så skyldes det, at den ikke må bruges på åbne hornhindesår. Såret har været usædvanlig længe om at hele og vi har derfor først nu fået grønt lys til at begynde behandlingen.
Fremover skal der passes på ham. Eller på hans øjne. Det betyder at vi må lægge vores luftetur steder, hvor han ikke lige kan stikke hovedet ind folks hække eller kravle ind under buske.
I går blev de luftet ved fjorden og i dag ved skydebanen.
-
Til Dorte
Beklager jeg ikke har set din besked fra 1. december før nu.
Huen hedder Elisenberg balaclava og du kan finde den på https://indiblomst.com/
Jeg har strikket den i Filcolana Pernilla i farven Light Blush.
-
Plus 27
For første gang nogensinde havde jeg i denne uge rengøringshjælp derhjemme og må konstatere, at det er en udsøgt fornøjelse at komme hjem til et rent og velduftende hjem.
Der var sat en vask over, hundene havde været i gården og havens fugle var fodret. Whats not to like?!?
Dagen er allerede tiltaget med 27 minutter. Sneen og solen har gjort sit til at de forholdsvis få minutter har kunnes føles ekstra meget på eftermiddagens skovture.
I dag har jeg arbejdet hjemme. Bobs øje er langt fra på toppen og jeg har det ikke godt med at efterlade ham hjemme alene. Vi er i dag startet på øjendråbetype nr. 4. Spersadex må kun benyttes, når hornhindesåret er helet, så det tager jeg som en rigtig godt tegn. Jeg håber, at det hurtigt får bugt med irritationen og hævelsen, som er det der generer ham mest nu. Udover spersadex får han nogle dråber som lægger sig som en hinde på øjet og lindre irritationen – tak til Rikke for det gode råd 🙂
Der er ikke mange timer om dagen med plusgrader, så de store mængder sne, der fortsat ligger får ikke mange chancer for at tø.
Når verden er dækket af sne har fuglene svært ved at finde føde selv, så der er også stadig stor rift om foderpladsen i gården. Jeg fylder op hver eneste morgen på et stort set ribbet foderbræt.
Ny besøgende i gården er denne sjagger. Det er første gang jeg ser sådan en på foderpladsen. De sidste to dage har den nidkært bevogtet 6 æbler, som den ingen intensioner har om at dele med flokken af solsorte.
Mellem dem kommer flokke af skov- og gråspurve, musvitter, blåmejser, to duer og en enkel rødkælk.
Alle bliver de trakteret med det bedste foder jeg kan opdrive. ALT bliver spist – det tager jeg som et godt tegn 🙂
