-
Aalborg er kommet på verdenskortet
Aalborg er kommet på New York Times top52 liste over steder man skal besøge i 2019, på en flot 8. plads.
Det er da ret godt gået af storbyen mod nord.
-
Midtuge status
- 9 januar og dagen er tiltaget med 25 minutter
- Poden er fra i morgen et finde bag disken i Matas i Algade. Hun er lånt ud til strøgbutikken et par måneder
- Tirsdag fik jeg den første af (måske) tre blokader i højre skulder. Jeg er ikke smertefri, men det ér blevet en smule bedre
- Jeg arbejder i kulissen med at bygge min nye fotoblog
- Bob stortrives og er inde i en periode, hvor han faktisk hører efter hvad jeg siger. Det er nærmest magisk efter en tid, hvor jeg er sikker på, at han ville give mig fingeren, hvis han kunne
- På læselisten er Lotte og Søren Hammers seneste krimi “Mirakelbarnet”. Den er langt fra på det niveau parrets tidligere krimier har haft, men okay underholdning
- iGo er indkaldt til sit første syn
- Det samme er Bob
-
Hvad skal barnet hedde
Jeg dimser lidt med at lave endnu en hjemmeside eller fotoblog. Et sted at samle mine fotografier. Jeg får til stadighed henvendelser fra folk, der gerne vil have mig til at fotografere deres hund, barn, fest osv. og jeg tænker, at siden kunne bruges som et fotoalbum, hvor de kan se hvad de får, hvis de hyrer en glad amatør som mig (og det er IKKE fordi jeg har planer om at slå mig ned som ‘fotograf’ – det lader jeg de professionelle om).
Men hvad pokker skal barnet hedde?
saycheese.dk og sigost.dk var mine umiddelbare valg, men begge er desværre allerede optaget. Så skal det være med bindestreg: say-cheese.dk eller sig-ost.dk.
Jeg har også overvejet appelsiiin.dk. Eller filmilerissok.dk, som var det navn min fotograferende far fik af Kong Neptun da han i 1956 krydsede den nordlige Polarkreds ombord på Fregatten Holger Danske, men jeg ved det skuette!.
Måske har du et skide godt forslag.
Sig frem 🙂
-
Søstre 1968
I weekenden har jeg underholdt mig med en svensk miniserie i tre dele: Søstre 1968. Mener den blev sendt på DR de første aftener i de nye år, så måske har du set den.
Ellers kan den kan ses på DR1 – så længe der varer.
Den unge, politiske og feministiske Karin fra arbejderklassen har lige afsluttet journalisthøjskolen. Karin får ikke sit drømmejob på den store morgenavis Stockholms Dagblad, men til gengæld hun får et sommerjob på en lokal avis i Ystad.
Når to verdener kolliderer, udspringer både kærlighed og venskab i Karins nye liv. Det bliver en sommer, som Karin aldrig vil glemme.
Jeg er vild med det meget tidstypiske soundtrack, som er skrevet til serien af April Snow og Martin Hederos og som nu kører på repeat på Spotify.
-
Lørdagshunde
Der er ikke noget som en strandtur til at trætte et par aktive hunde.
Det er en fornøjelse med sådan en travetur med legende hunde som selskab. Og så giver det en dejlig ro i hundekurven resten af dagen. Og måske dagen efter.
I dag er det 13 år siden vores første kuld hvalpe blev født. Det blev til 6 stk., hvoraf den førstfødte desværre var dødsfødt. Vi kaldte dem Matadorkuldet og de blev opkaldt efter personerne i tv serien af samme navn: Agnes, Ingeborg, Maude, Mads og Laurits.
Otte uger gamle vejede de største af hvalpene det samme som Bob gør nu som voksen.
Det var en fest og og et K Æ M P E arbejde.
Bob er også en fest. For få år siden kunne jeg have forsvoret, at jeg skulle have en lille hund, men jeg er nødt til at erkende, at glæden ved at have hund ikke er proportional med størrelsen af dyret.
-
Besøgshund
Bob har i dag haft sin debut som ‘besøgshund’ på plejehjemmet. Det vil sige, at jeg tog ham med ind da jeg besøgte min mor på demens afsnittet, hvor der altid beboere i opholdsstuen.
Det fik de gamle demente damer op of stolene og så kom de futtende med deres rollatorer, lys i øjnene og kærlige hænder, der gerne villle klappe. Der var noget at snakke om og det var utroligt positivt. Også for Bob som nød opmærksomheden.
Det kan vi godt gentage.
-
Langebro
Ligesom Joanna er Langebro også oprindeligt et Kim Larsen/Gasolin nummer. Pernille Rosendals version af nummeret fra 1971 er også en rigtig fin Kim fortolkning. Også det holder endnu.
Enjoy og så god weekend 🙂
-
Stilhed efter storm
Alfrida har forladt landet og i dag var der så på det nærmeste helt vindstille ved stranden.
Der var smukt og koldt. Det lave vand var frosset til is… noget Bob synes var meget underligt. Selv træder jeg meget varsomt. Jeg er så smerteplaget i skulderen/overarmen, at jeg er rædselsslagen for at falde, så jeg er nødt til at værge for mig.
Tirsdag har jeg en tid ved lægen. Jeg har alt for længe ventet på, at det skulle gå væk af sig selv, men smerterne er begyndt at påvirke min søvn, min arbejde og min dagligdag, så nu er vi nok nødt til at sætte en eller anden form for undersøgelse/behandling igang.
Heldigvis har jeg min sundhedsforsikring, så jeg behøver ikke vente i det offentlige system i månedsvis.
-
Hende selv
Indimellem må der et nyt profilbillede til både her og der, som viser den aktuelle status på aldring, hårlængde og noget!
Jeg forstår godt, at rigtig mange ikke bryder sig om at bliver fotograferet – jeg har det på helt samme måde. Synes altid, at det er mine mindre flatterende sider, der bliver fremhævet på billeder eller også er det alderstegnene, der pludselig bliver alt for tydelige. Et eller andet er der i hvert fald altid galt.
Tror der blev taget 70-80 stykker. 4 fandt nåde for mit kritiske blik – 2 af dem får I her, så I kan se hvordan sådan en 56 årig Halsbo ser ud netop nu 🙂
Og så er det allerede torsdag og weekenden nærmer sig. I dag skal vi orienteres omkring salget af virksomheden til NEC og forhåbentlig blive lidt klogere på, hvad de japanere vil med os.
-
Den første arbejdsdag
Det bedste ved 2018:
(1) Det er forbi
(2) Se nr 12018 gjorde ikke noget godt for mig… ja, egentlig heller ikke noget skidt… det har bare været sådan et år, der ikke rykkede en skid.
2019 har bare at blive bedre. Tak.
… og så videre til noget helt andet.
Vi (firmaet) er blevet købt af japanerne og jeg er snart en lillebitte brik en i koncern, som består af 110.000 medarbejdere!!!
Det er vildt. Og spændende. Og sikken en firmafest de kan banke på benene.
NEC er et ‘rigtigt’ firma, som man må formode har købt os fordi vi har nogle kompetencer som de kan bruge og fordi de ønsker at udvikle os som virksomhed. De sidste to ejere har været kapitalfonde, hvis eneste mål har været at trimme os og sælge os til højstbydende. Det sidste har bestemt ikke været positivt.
Vi er fulde af håb og positivitet. Indtil andet er bevist.
Konnichiwa
