-
Sleeping my day away
… er et nummer af D.A.D., men også en beskrivelse af de sidste dage her.
Tirsdag var jeg lidt små sløj og natten til onsdag vågnede jeg med feber og ondt i både hals og hoved.
Jeg har stort set sovet siden og er nu på den anden side af feberen. Tilbage er en radbrækket krop og et hoved som føles meget meget tungt.
Fredag i sidste uge var jeg sammen med en som i løbet af weekenden lagde sig med influenza og jeg tænker, at det er der, jeg har hentet mig ugens sygedage.
Sådan gik kvindernes internationale kampdag med at være aldeles ukampdygtig!
-
Aalborgs Manhattan
Aalborgs Manhatten kalder de det nye høje byggeri, der skyder op på Aalborgs havnefront.
Jeg synes mere det ser ud til at være et projekt, der handler om at proppe flest mulig mennesker ind på det forholdsvis lille areal.
Har du købt en lejlighed med fjordudsigt, eller bare udsigt, kan du næsten være sikker på, at den et halvt eller helt år efter er forsvundet sammen med en ny bygning, der er skudt op og som så er det eneste du har udsigt til.
Det bliver bygget helt enormt i Aalborg i øjeblikket. Antallet af ungdomsboliger er eksploderet, hvilket så også gør, at der er mindre og billige lejligheder at få i byen.
Til maj flytter min Pode ud i vestbyen i en af de charmerende gamle lejligheder, med afhøvlede gulve, højt til loftet og et hyggeligt gårdmiljø.
Selv kunne jeg ikke bo inde i byen. Jeg har brug for, at der er højt til himlen og uden nabo larm. Allerhelst ville jeg bo i klitterne oppe ved Vesterhavet, f.eks. i et af de sommerhuse, der ligger næsten helt for sig selv på Ejstrup Strandvej.
Det må blive, når jeg engang er færdig på arbejdsmarkedet.
-
Fyret tur/retur
Blandt mine foretrukne websider er DMI’s side med vandstande. Hovedsagelig den der gælder for Hals. Det kræver nemlig en vis lav vandstand før man kan komme ud på Nordmandshage – i Hals omtalt som Mallorca eller Skallerevlerne – i almindelige gummistøvler.
I dag ved 10.30 tiden var vandstanden forventet omkring -30 og det ved jeg af erfaring er tilstrækkeligt til at komme tørskoet på land på den anden side.
Ganske rigtigt.
Fyret ses som en lille prik langt ude. Der er ca 4 km at gå fra hvor vi går ned til stranden og ud til fyret. En skøn tur for alle sanser – i hvert fald for Bob som finder fornøjelse i døde måger og rådne fiskeskind.
Det kostede et bad da vi kom hjem. For os begge to. Resten af dagen stod den på sofa, film og en bette lur.
Nordmandshage er en barriereø, der sammen med Korsholm på sydsiden begrænser Limfjordens udløb i Kattegat ved Hals Barre. I perioden 1. april til 15. juli er der adgang forbudt på den sydligste af øerne af hensyn til ynglende kystfugle.
-
127 gram af den fineste slags
Olives tæppe strikket i den fineste merino/cashmire fra Knitting for Olive.
Resultatet er blevet ret fint og særlig tilfreds er jeg med, at jeg vovede at prøve i-cordaflukning i stedet for den traditionelle og bagefter hækle krebsemasker rundt om, som opskriften foreslog. I-cord aflukningen ser super prof ud og i og med tæppet er strikket fra midten og ud, og der derfor skulle lukkes hele vejen rund var det oplagt. Og så har jeg også tilføjet en ny teknik til mine strikkeskills (-:
Eneste anke er, at jeg synes tæppet er for lille (80 x 80 cm). Jeg havde garn nok og set i bakspejlet skulle jeg have strikket to rapporter mere af mønstret end opskriften foreskrev. Det har jeg noteret, hvis jeg skulle finde på at kaste mig ud i et mere.
På pindene er nu en lille Ankers hue, mens jeg venter på garn til noget ‘spetakelstrik’. Huen skal ledsage Ankers trøjen som jeg strikkede i januar og er strikket af resterne fra trøjen.
Der er et hashtag, der hedder #nevernotknitting. Jeg er ikke sikker på, at det er et jeg kommer til at bruge, men lige nu går det det da over stok og sten med mine småprojekter.
-
Turen gik sydpå
Jeg havde chaufførkasketten på og hentede P på jobbet i Skørping. Inden han havde fri, nåede Bob og jeg en herlig time i hundeskoven som ligger i Rold Skov.
Det er, så vidt jeg har læst mig til, Danmarks ældste hundeskov. P-pladsen var fyldt og der var da også masser af hunde i skoven.
Ved den lille skovsø samles hundene og deres ejere. Det er tydeligt at mærke, at det er mennesker, som kommer der ofte – de kender hinanden og det virker en anelse sammenspist. BoB tonser bare på, mens hans matte holder sig i yderkredsen.
Det ser måske fredeligt ud, men den lille hund på billedet herover, var ikke særligt sød ved Bob. Vi gik en runde i skoven og da vi kom tilbage var den blevet optaget af noget andet.
Det er skønt at opleve hvor nysgerrigt og venligt Bob agerer i forhold til de andre hunde og det gælder både store og små.
-
Uge 8 en lille smule længere
- Uge 8 er vinterferie i det Nordjyske og traditionelt en uge, hvor der skulle være lidt ro på jobbet. Det var der så ikke. Tværtimod lå jeg, de første dage i ugen, vandret i luften.
- Jeg har fået skærmbriller og alt skulle være godt, men enten er de for stærke eller også kræver de bare tilvænning – i hvert fald kan jeg kun holde ud at have dem på i perioder og så må jeg lægge dem til side.
- Det var ugen, hvor min mor forlod plejehjemmet i hjemmesko og uden overtøj. På samme tid blev en ældre dement mand efterlyst af politiet i Nordjylland. Ifølge Serviceloven anses brug af GPS på demente som magtanvendelse, hvis den demente person ikke selv udtrykkeligt har givet sit tilsagn forinden. Men mange demente er, på grund af deres sygdom, slet ikke i stand til at give et sådant tilsagn. Min mor er i hvert fald ikke. Man burde i stedet opfattet en GPS som en hjælp og en beskyttelse af den demente.
- Der er brugt oceaner af tid på el-selskabet ‘Vindstød’, som leverer strøm til min fars nye bolig. Det er en meget langt historie med rykkere og breve med trusler om inkasso og afbrydelse af el-forsyningen. Det ser ud til, at de nu har fået ryddet op i deres faktura rod og anerkendt, at vi har betalt for den tid han har beboet lejligheden. Jeg gider ikke sådan noget rod, jeg gider ikke en kundeservice uden et telefonnummer og der er gjort kort proces: vi har flyttet el-leverandør. Trustpilot viser i øvrigt, at vi langt fra er de eneste, der har oplevet problemer med regninger og kundeservice. Ærgerligt, for jeg kan godt lide tanken om, at den el vi bruger kommer fra vedvarende energi.
- Jeg læser fortsat Hjorth og Rosenfeldt – og er svært begejstret.
- På strikkepindene er endnu et ‘svøb’. Denne gang er det Olives tæppe fra Knitting for Olive. Det er bestemt ikke fejlfrit og især starten var svær. Man begynder med kun 8 masker på strømpepindene og tæppet vokser så herfra. Jeg kæmpede det meste af en dag med bare at få begyndt og da der så i første rapport indløb et par fejl i mønstret besluttede jeg, at det måtte jeg se stort på. Ikke 10 vilde heste kunne få mig til at starte forfra med 8 masker på strømpepinde. Findes der nu et tip til at gøre starten nem/nemmere så giv gerne et pip.
- En frokost/film date næste weekend har ført hjemmearbejde med sig. Inden jeg kommer, skal jeg have set James Bond filmen ‘Thunderball’ fra 1965. Det er ikke nærmere oplyst hvorfor. Jeg håber, at kunne finde den som online lejefilm.
- Det blev afsløret at Touren kommer til Danmark. 2., 3. og 4. juli 2021 køres de tre første etaper HER. For en TdF entusiast er det store og glædelig nyheder. Jeg skal helt sikkert sydpå og se tredie etape og håber mine ‘manager’ venner synes det kunne være fedt at lave en tur ud af det.
-
En glemt mærkedag og en kinesisk invasion
Det er ikke mange dage siden jeg pralede med at have en hang til at notere underlige mærkedage… og så har jeg glemt den vigtigste: at det den 15. januar var et år siden Bob flyttede til Hals.
Jeg er en elendig hundemor. Det sker aldrig igen. Promise.
På billedet herunder er han 8 uger og vejer 2,5 kg – på ‘cover billedet’ er han et år ældre og vejer knap 11 kg.
Min statistik er eksploderet i dag med besøg fra Kina. Jeg har prøvet at blackliste deres ip-adresser gennem et plugin – jeg er nemlig ret sikker på de ikke er her for at læse om mit og Bobs liv, men desværre ser det ikke ud til at virke på ip-adresser, der kommer fra mobiltelefoner, som disse kineseres gør 🙁
-
Yndlingsselskab ♥
Lørdag er ugens eneste dag, hvor der der bare står ‘mig’ på kalenderen. Jeg fastholder, at den ene af weekendens dage helt og holdent er til, hvad jeg har lyst til, hvor jeg ikke ‘skal’ noget.
I dag blev fridagen tilbragt i selskab med Poden og vores to hunde. Ved stranden.
I Nordjylland holdes der først vinterferie i uge 8, så der var endnu ikke mennesker hverken i sommerhusene eller på stranden.
Vi travede en tur, satte os i klitterne en times tid og mærkede solen på næsen.
Det føltes nærmest som forår selvom vi kun er midt i februar.
Bob kan næsten ikke være i sin lille krop af bar glæde over legekammeraten Jack.
Om det er gensidigt, tvivler jeg lidt på 🙂
De nød stranden og hinanden, og jeg er ret overbevist om, at det bliver en stille aften i både Hals og Tylstrup.
♥
-
HJORTH og ROSENFELDT
Mit første møde med Sebastian Bergman skete i Hjorth og Rosenfeldt debutroman Manden der ikke var morder, som er en af de bedre krimier, jeg har læst.
Sebastian er en politipsykolog på orlov, efter en personlig tragedie som har han har svært ved at komme over, men efter et mord på en 16 årig dreng arbejder han igen for Rejseholdet.
Man keder sig ikke et sekund ikke i løbet af fortællingen og det er en rigtig flot debutroman af de to forfattere. Bogen slutter et brag og en afsløring, der fluks fik mig till at kaste mig over nr. to i serien.
Den svære to’er, Disciplen, er lige færdiglæst og er om endnu bedre. Sebastian og Rejseholdet er igen omdrejningspunktet for en mordefterforskning.
Den tredie, som hedder Fjeldgraven er netop hentet og ligger klar på mobilen.
Indtil videre er der 6 bøger i serien.
- Manden der ikke var morder
- Disciplen
- Fjeldgraven
- Den stumme pige
- De uegnede
- En højere retfærdighed
Alle 6 bøger i serien er oplæst af Bent Otto Hansen, som efter min mening er en af de absolut bedste oplæsere.
Jeg glæder mig til endnu mange timers underholdning.
-
Skovens konge og en lille mærkedag
Søndag var vi i Den Jyske Skovhave, som er på 14 ha og mødte en masse hunde.
I dag gik turen til Trekantskoven, den lokale hundeskov med et areal på 41 ha, uden at møde en eneste hund.
Det sidste er der ikke meget leg og socialisering i – til gengæld er Bob her skovens konge og der fred og ro til at fordybe sig i de mange duftspor.
Jeg er sådan en der notere mange mærkelige mærkedage i min kalender, som jeg så også bliver reminded om. Den 12. februar bimler flg. besked ind “Mødte (…) 2015”. Det er ALLEREDE 4 år eller KUN 4 år… det føles på samme tid som var det i går og som vi har kendt hinanden altid.
Vi har stort set haft daglig kontakt siden. Om stort og småt. En enkelt kommentar på messenger eller time lange telefonsamtaler. Vandreture i naturen eller som co. pilot i iGo. Sjove samtaler, alvorlige samtaler, samtaler om dybt personlige ting, faglige ting, men aldrig bare small talk…
Måske lyder det som venskaber du har mange af, men som introvert er det ikke hverdagskost at møde nye mennesker og lade dem komme ind under huden.
Jeg føler mig omsluttet af ægte omsorg og interesse for alle aspekter af liv og håber, at jeg giver bare en lille smule af det samme tilbage.