-
Nu bæres lyset frem
Det har været den dejligste fødselsdag. Jeg har som regel fri på min fødselsdag – bare fordi – og også i år. Til morgen mødtes jeg med Nanna og sammen fik vi gjort kål på en del af indkøbene til årets julefrokost.
Inden vi kom dertil gav jeg mig selv en fødselsdagsgave … jeg søgte om retten til tidlig pension. Jeg forestiller mig, at min ansøgning er lige til højrebenet. Jeg ved de blandt andet bruger ATP indbetalingerne som dokumentation for antallet af år jeg har været på arbejdsmarkedet og her er uden ophør indbetalt siden 1981, så det burde være ret ligetil.
Mens vi gik ude i Bilka tikkede der billeder ind fra Solverigs dagplejemor. Hun havde arrangeret luciaoptog – eller i det mindste forsøgt på det. Det er ret ambitiøst med 5 piger under 2 år 🙂
Solveig burde bære glorie hver dag.
Til aften var jeg inviteret på dejlig mad hos de unge mennesker og nu sidder jeg så her efter en lang og skøn dag, læser fødselsdagshilsner og ser VM i håndbold.
-
2. søndag i advent
Her har duftet af julebag både lørdag og søndag.
Lørdag bagte jeg en milionmilliard pebernødder og i dag Mette Blomsterbergs vanillekranse. Mit første førsøg ud i den disciplin og de blev ret vellykkede, hvis jeg skal sige det selv.
Jeg havde læst, at man kunne bruge sprøjtepose med hendes opskrift og det lykkedes fint. Til en anden gang skal jeg lige huske ikke at fylde al dejen i posen. Det er så meget nemmere at sprøjte ud, når man deler dejen ud i mindre portioner.
Søndag formiddag var vi til juletræsfest i firmaet med klippeklister, julemand og juleband.
Solveig havde en fest med at løbe i den store kantine, smage på både vinduer og gulv og ellers holde både mor og mormor beskæftiget med at forhindre hende i at pille ved alt.
Næste år tror jeg, at hun får langt mere ud af sådan et par timer. Eller i hvertfald mere ud af formiddagens egentlige formål 🙂
-
Snevejrssøndag
-
Little miss sunshine
På 3 kvarter nåede vi cirka 50 ind i skoven, men sådan er det når alt på vejen skal undersøges og smages på.
-
Åbent landbrug
Solveig var ikke en pind interesseret i hverken kalve, heste, køer eller høns – hun fandt halmen på gulvet langt det mest interessante ved åbent landbrug i Ulsted.
Og så at trave frem og tilbage på staldgangene selvfølgelig.
Når man har lært at gå skal det dæleme også øves.
-
Jeg har ikke ligget på den lade side
Weekenden har været særdelses aktiv. En masse af de små irriterende hængepartier, som har ligget alt for længe er klaret… jeg er så tilfreds med mig selv.
I en pause blev jeg inviteret med på skovtur.
Det gad jeg godt.
Solveig er efterhånden ret sikker på benene. På et fladt underlag. Skovbunden var udfordrende, men hun var vedholdende og uanset for mange gange hun faldt rejste hun sig og fortsatte.
Til sidst måtte hun have både bukser og trøje af for hun svedte af anstrengelse så nakkehåret krøllede.
-
Tumling
Den sidste mandag i ferien skulle jeg være barnepige i nogle timer.
Solveig sov i haven da jeg kom, så jeg satte mig og så et afsnit af Happy Wally*. Jeg havde også medbragt mit strikketøj, men ingen briller, så det blev fjernsynet i stedet for.
Efter en times tid var der rumsteren i babyalarmen og da jeg kigge ud i haven havde hun fået benene op over overlæderet på barnevognen.
Der var ingen chance for at hun kunne vugges til at tage en halv time mere 🙂
Vi legede, spiste banan, kiggede på biler, trykkede på alle knapperne på vaskemaskinen, tømte 100 bolde ud i stuen, kravlede op og ned i sofaen inden vi fra badeværelsesvinduet kunne vinke velkommen hjem til mor, der havde været til møde inde i Aalborg.
. . .
*I aften kan du se Happy Wally på DR1 – eller du kan streame hele serien på dr.dk. Det er brittisk, når det er bedst.