• Strik

    Strikkesalon

    Lærke Bagger binder knuder, hvor andre hæfter ender, ser stort på småfejl og er stærkt inspirerende i sin tilgang til at strik (og alt muligt andet) ikke nødvendigvis behøver være perfekt for at være smukt.

    Jeg har tilmeldt mig en lørdag eftermiddag i hendes selskab.

    Der er lagt op til godt strikkeselskab, når Lærke fortæller om sin designmæssige tilgang og signere bøger – og med strikketøj, kagetapas, kaffe/te og et glas bobler, så kan det ikke gå helt galt.

    Lærke Bagger udgiver sin første strikkebog i starten af august.

    Den er forudbestilt for længe siden og forventes at blive leveret den 12. august.

    Hendes strik er farverigt og sprudlende og måske en tand for vildt til mig, men jeg glæder mig alligevel til at blive inspireret.

    Rester har jeg nok af og måske skal der en Lærke Bagger model på pindene til efteråret.

    Først har jeg dog et større projekt, der skal være færdig. Tæppet er påbegyndt og af en eller anden årsag gør striberne noget for fornemmelsen af at det vokser.

    Finullen er meget velegnet som tv strik – der er ikke noget med, at jeg halvdelen af gangene kun får fat i en tråd af garnet og dermed skal samle tråde op.

  • Strik

    #nevernotknitting

    Havde du spurgt mig for nogle få år siden om jeg ville kunne genfinde min strikke mojo efter 22 års pause, så havde været været nej… eller i hvert fald tøvene. Jeg ville gerne, men var bange for at jeg ikke ville kunne holde interessen kørende.

    Jeg startede i det små med halstørklæder og sjaler og udviklede sig til, at jeg nu ikke tøver med at bruge #nevernotknitting hash tagget.

    Youtube har lært mig mange nye teknikker og der er ikke længere noget, som jeg ikke kaster mig ud i.

    Næsten ikke.

    Metoden med at hækle i strik før opklipning mangler jeg fortsat at turde – den ene cardigan, hvor jeg har klippet op måtte symaskinen frem. Det blive lidt klodset, så jeg gad godt mestre den anden metode.

    Billedet er lånt hos raumagarn.no

    Sommerferiens strik er besluttet… ikke nogle avancerede teknikker her. Det bliver nemlig den fine plaid fra Rauma garn strikket i lutter retmasker.

    Garnet er bestilt – jeg har valgt de originale farver dog med grå bundfarve, som passer bedre hjemme hos mig.

    14 nøgler bundfarve… det projekt MÅ kunne holde mine hænder beskæftiget et stykke tid. Måske endda helt frem til november, hvor vi gerne skulle til Amsterdam og hvor jeg helt sikkert kommer til at fylde kufferten med garn fra Stephen & Penelope

  • Strik

    Anker den anden

    Hver gang der er røget en cardigan af pindene sværger jeg, at NU skal der gå lang tid inden jeg gider alle de vrangmasker igen. Og så går der alligevel kun kort tid inden jeg er i gang igen.

    Nu lyder det somom jeg har strikket 100 og det har jeg altså ikke, men en 10 stykker er det da blevet til.

    Denne her er min Anker nr. to. Jeg er så glad for den gulgrønne jeg lavede, men kunne godt bruge en i en mere neutral farve som var lidt mere anvendelig til flere ting.

    Også denne er strikket i Rauma Finull – i farve lys beige melange.

    Cardigans kan man ikke få for mange af og det bliver garanteret ikke den sidste.

    Der er allerede nyt på pindene… et lidt større projekt i lutter retmasker. Hvad præcis det er, bliver ikke afsløret her, da det er en gave.

  • Strik

    Tungekys og is

    299 masker skal lukkes med italiensk aflukning. Det krævede en is ca midtvejs, som jeg delte med de to franske.

    Jeg brugte hele aftenen i går på at komme dertil. I aften gør jeg det færdigt. Det er et kæmpearbejde. Ikke mindst fordi man sidder med en tråd, der er en kilometer lang som snor sig og går i kludder, men aflukningskanten bliver så fin, så det er det hele værd.

    Det er min Anker Cardigan nr. 2, som nu snart kun mangler ærmerne. Dem klarer jeg i en ruf. Igen har jeg strikket i den norske uld, som jeg synes er så fantastisk. Den er ikke for de uldsarte, men den er slidstærk og enormt formstabil. Ikke noget med at vokse til ukendelighed i vask som f.eks. merinoen.

    Udover det, er norsk uld en af verdens mest miljøvenlige fibre. Og billig… en Anker cardigan i min størrelse koster kr. 312,-. Det synes jeg er et fund.

    Lys beige melange er ikke en farve jeg normalt ville vælge, men jeg manglede en cardigan, som jeg kan bruge over mine forskellige blomstrede sommerkjoler og denne her passede bare over hele linjen.

  • Strik

    For 100 år og en madpakke siden

    Hvad jeg præcis ledte efter glemte jeg, for fundet af en kasse fyldt med billeder kom til at optage mig mere – som den slags har det med at gøre.

    Kassen indeholdt blandt andet dette billede taget i Norge omkring byen Åndalsnes.

    Genseren har jeg selv strikket. Garnet er hentet på Rauma Ullvarefabrik, som ligger tæt ved og opskriften er fra samme sted.

    Jeg synes, at trøjen er ret fed – også her cirka 35 år senere – og det fik mig til at lede efter opskriften.

    Jeg troede, at jeg havde en mappe et sted fyldt med 30-40 år gamle opskrifter, men må nok desværre indse, at den mappe var en af dem, der røg ud under sidste flytning.

    Desværre.

    Jeg kunne slemt godt tænke mig at strikke den igen, så i aftes sendte jeg billedet og en efterlysning til Rauma Ullvarefabrik og sørme om jeg ikke her til morgen fik svar med hilsen fra Hildegard og opskriften vedhæftet.

    Jeg forestiller mig, at jeg kan overføre farver og mønsterborder til en lidt mere moderne sweater med rundstrikket bærestykke, så jeg slipper for opklipning og de tilsatte ærmer.

    Hvis altså mine evner rækker til sådan en gennemgribende ændring.

    Senere i dag kan jeg afhente et Finull farvekort i pakkeshoppen. Farverne skal udvælges og så må jeg se, om jeg kan finde ud af at give den en 2021 revival.

    (Jeg har skrevet en del om Rauma og man kunne få den tanke, at jeg er sponsoreret – det er jeg IKKE. Jeg er bare så glad for at strikke i den norske uld og for at have fundet en dansk forhandler – i Norge handler man nemlig kun med Norge. Desværre)

  • Strik

    Anker

    Det er ikke længe siden, at jeg besluttede, at jeg ikke måtte købe mere garn før jeg havde brugt nogle af min mange rester.

    Den beslutning blev lige kort sat på standby. Jeg havde brug for en cardigan til at have på over mine kjoler. Der er gult i mønstret på flere af mine sommerkjoler, så gul skulle den være. Det blev så ikke helt den gule jeg havde ønsket mig, men den blev alligevel ganske god.

    Garnet er Finull fra Rauma. Jeg har strikket adskillige sweatre i den norske uld da jeg var yngre og vi besøgte min norske kærestes bedsteforældre i Åndalsnes, hvor fabrikken ligger og har sådan glædet mig over at se Rauma garnet hos en dansk forhandler.

    Jeg har 96 gram garn til overs, så der er fluks slået op til en lille bitte cardigan og restestrik projektet er dermed tilbage på sporet. Indtil næste gang jeg lader mig friste!

  • Strik

    Restriktionernes tid

    Jeg har pålagt mig selv en restriktion… jeg må ikke købe mere garn! Ikke før jeg har brugt en del af de mange hele og halve nøgler, som garnkurven bugner med.

    Det er ikke så svært at overholde, for det er lige straks for varmt til uld og så trækker strik til mig selv ikke så meget.

    Foreløbig er har jeg strikket en lille bitte grå cardigan i perlerip af mini Alpakka resterne fra min Nancy kofte, en stribet sweater i diverse KFOmerino rester og en fin lille Seaside sweater i hvid med orange striber.

    På pindene er en mini Anker cardigan i Lana Cotton fra Hjertegarn. Det havde jeg lidt mere af, så den er i str. 2-3 år.

    Det er garn jeg på et tidspunkt har købt rørende billigt i P&P på Vejgaard Torv. Jeg husker ikke hvad det oprindeligt var indkøbt til, men nu kommer det i brug. Det er et blandingsgarn af 50% bomuld og 50% superwash uld – jeg tænker, at det vil falde i god jord hos småbørnsforældrene da det kan vaskes i maskinen.

    Uld, der skal håndvaskes og liggetørre blev hurtigt valgt fra da Poden var lille og jeg tror ikke, at nutidens forældre har mere overskud til den slags end jeg havde.

    Anker opskriften er fra Petit Knit. Jeg synes ribsegmentet er så fint og jeg har kigget på en Anker Cardigan My Size… når engang strikkekurven er lettet for en del af resterne.

  • Et øjeblik...,  Strik

    Nu står den på restestrik

    Nordkapp genseren er færdig, men desværre står resultatet ikke mål med arbejdsindsatsen.

    Den er strikket i Mini Alpakka fra Sandnes og det falder bare ikke ret pænt i det mønsterstrikkede bærestykke. Når man ser hvor fint ‘Smart’ garnet – også fra Sandnes – har lagt sig på den lille Nancy genser jeg strikkede, så er det her en skuffelse.

    Garnet er lækkert blødt og lunt, og trøjen vil – trods det rustikke look – blive flittigt brugt, men jeg er blevet en erfaring rigere og det bliver ikke den type garn, jeg køber til mit næste flerfarvede projekt.

    Jeg har Mini Alpakka rester nok til en minicardigan til mormorkassen og det er første projekt i planen fremover… at få ryddet ud i de mange mange rester strikkekurven er fyldt med.

    Igen er fyldt med.

  • Strik

    Uperfekt

    Jeg kan lige så godt sige det – den Nordkapp kofte bliver IKKE perfekt.

    Cirka halvvejs i bærestykket kan jeg se, at den allerførste mønsterbort er skredet en maske og det, der skulle være en hvid zig-zak i det lysegrå er blevet… tja, lidt mindre zig-zagget.

    Heldigvis ligger de to farver ret tæt på hinanden og når musikken spiller er der ikke et øje, der lægger mærke til det.

    Jeg er med i sådan en strikkegruppe på facebook og der oplever jeg de fleste råde til at pille hele skidtet op og starte forfra ved den mindste fejl.

    Sådan er jeg heldigvis ikke indrettet og jeg strikker ikke de mange omgange tilbage og starter forfra. Det gør jeg altså ikke. Den er hånd- og hjemmestrikket og bærer den præg af det, så lever jeg strålende med det…

    Mange af mønsterpindene er med tre farver og det er langsommeligt arbejde skal jeg hilse og sige.

    Men den vokser – det gør den da!

  • Strik

    Det må stå sin prøve

    Begge Nordkapp ærmer er strikket færdige og tiden var kommet til at beslutte hvorvidt det skulle ende i en cardigan eller en trøje.

    Jeg har vovet pelsen… det bliver en cardigan med alle de monteringsudfordringer det giver.

    Jeg strikker på pind 3, så det er et af de langtidsholdbare strikkeprojekter. Det er okay for tid har jeg – og trøjerne hober sig op i skabet så det er nok meget godt hylderne ikke bliver suppleret med flere for en stund.

    Indimellem strikker jeg også til mormorkassen. Små rester af tynd uld forvandles til bloomers, rombere, bluser og trøjer. Små ting, som er hyggelige at sidde med og som rydder ud i lidt af alle de rester kurven bugner med.

    Noget bliver brugt til gaver og andet gemt til den dag, jeg måske selv bliver mormor.